Læsetid: 2 min.

Kosmisk persille, halm og solceller

28. juli 1999

Selv vidtløftige ideer virker helt enkle når man står midt i resultatet af dem

TUMPE-KARAVANEN
STENLILLE - "Graver du efter vand?" spørger en af Klods-Hans Karavanens deltagere. Eigil Rasmussen står foran sit stuehus på Kiselgården i Ugerløse på Sjælland og graver hul i sin græsplæne. "Næh, ild," svarer han og graver uanfægtet videre.
Eigil kan faktisk lidt af hvert.
Han lægger stor vægt på forbindelsen mellem jordbunden, planterne og de kosmiske kræfter. Kiselgården er en af de fem-seks biodynamiske gårde her på Midtsjælland.
Den er vært for karavanen i nat og det, Eigil laver, er en bålplads.Vi synger om bålet til langt ud på natten.

EIGIL er en gammel flipper. Han var med til at lave Christiania og Thylejren. Nu dyrker han biodynamiske grøntsager sammen med sin kone Lis.
Det er en veldrevet gård, og Eigil er lidt stolt af, at hans biodynamiske krydderurter kan konkurrere med de konventionelle i supermarkederne.
De sælges ligesom grøntsagerne gennem Irma, helsekostbutikker og direkte fra gården.
I øvrigt bryder han sig ikke om at bruge så meget tid på penge.
Det, der virkelig fænger ham, er kompost og kosmos.
"Hver plante har sin ensidighed, og de er alle under indflydelse af de æteriske og astrale kræfter. Jeg tror, vi er lidt foran. Om 10-15 år er verden blevet bedre til at arbejde med det næste niveau; der hvor naturvæsener, engle og ånder hører til."
"Koen er gårdens vigtigste dyr. Køer er fantastiske. Som de dog kan meditere når de tygger drøv."
Af kolort og plantedele kommer den dejligste kompost. Det tager to år at lave den. Til rette tid skal der tilsættes præparater af brændenælde, røllike, kamille, løvetand... Bare en smule, ligesom homøopatisk medicin.

LANDBRUGET virker. Persillen og gulerødderne strutter. Det er lidt frustrerende, at videnskaben ikke anerkender det biodynamiske mix af indsigt og erfaring, teori og fornemmelse, synes Eigil. "På den anden side, så har vi jo vores særheder for os selv."
Karavanen går videre til den økologiske bygmester, Flemming Abrahamsson, der bor i nabolaget.
"Hvis du vil have penge til at udvikle noget nyt, så lad endelig være med at gøre noget færdigt. Nøjs med at skrive en rapport," konstaterer han.
Men han kan slet ikke lade være. Han bygger og han bygger og holder et firma med seks mand kørende.
Han vil vise, at man kan lave gode huse af lokale materialer med økologisk omtanke. Huse der kan holde og tage kampen op med teknokraterne og byggereglementet. Han knokler med komposttoiletter, selv om Sundhedsstyrelsen er umulig at få i tale. Han bygger vægge og gulve og ovne af cob. Cob er en blanding af grus, lidt ler og halm. Man kan forme det som man har lyst, og det bliver lige så stærkt som beton.
På forhånd var jeg skeptisk. Men på vej med karavanen har jeg nu set og prøvet tre af hans huse. Jeg giver mig. Det er gedigent byggeri. Husene er smukke, alt er gennemtænkt, ingen energi spildes, ingen problemer med fugt og indeklima. Rummene er gode at være i.

*I denne uge følger Informations udsendte medarbejder tumperne på sommertur fra hovedstaden til Himmelbjerget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her