Et nyt tidsskrift i en rodløs tid viser, at forholdet stadig er nært. Tag nu f.eks. Einar Már Gudmundsson
Tidsskrift
Det begynder ellers lidt betænkeligt, det nye tidsskrift om kunst og kristendom. En sætning som "At beskrive og afgrænse forholdet mellem kunst og kristendom kan forekomme at være et danaidisk projekt" forekommer mig lidt vel smart. Sådan noget med at ville imponere læseren med sine fremmedord. 'Danaidisk projekt' - så er det værste pak sorteret fra.
Men det er heldigvis kun den første sætning, der for alvor lægger op til flittig brug af fremmedordbogen for os tumper, der ikke på forhånd kendte til de svære ord. Ellers er det nye tidsskrift Transfiguration stort set fri for slige studentikose formuleringer. Og tidsskriftets indhold lægger bestemt op til et begrundet håb om, at det også i en længere fremtid vil være muligt at lade tidsskriftet udkomme med de tiltænkte to årlige numre, hvert på små halvandet hundrede sider.
I det første nummer udgør artiklerne et bredt felt inden for tidsskriftets rammer. Professor Jakob Balling skriver en mindre artikel om "Den kristne digters frihed", hvor ikke mindst Dante og Milton inddrages som eksempler til belysning af den poetiske formidling af teologisk indhold, ikke mindst om forbindelsen mellem form og indhold.
Lidt i samme retning bevæger rektor for Kunstakademiet Else Marie Bukdahl sig i sin noget mere omfattende artikel om "Nybrud i barokkens kirkekunst". Renæssancens helhedssyn og kosmologi havde begyndte at nedbrydes i midten af det 16. århundrede, og ud af denne nyorientering voksede barokkens tænkning. De filosofiske, teologiske og æstetiske konsekvenser af dette nye verdensbillede belyses i en af de mest spændende og lærde artikler i tidsskriftet.
B.S. Ingemann
B.S. Ingemanns salmer og for den sags skyld også hans historiske romaner er der hos mange ikke meget andet end lidt overbærenhed til overs for. Den tilsyneladende så
naive ingemannske kristendomsopfattelse, med en særlig vægtlæggen på forsynstanken, har fået adskillige teologer og litterater til at bedømme den gamle romantikers værker med en noget
uklædelig foragt. Den unge litterat Nicolai Eriksen tager i sin artikel fat på foragten og afdækker den harmoni, der for ham et se er mellem Ingemanns salmer og hans historiske romaner, og Eriksen påviser på hvilken måde, man i meget af den kritik, der er blevet rettet mod Ingemann, gør ham mere naiv end teksterne kan holde til; Ingemanns salmer skildrer ikke en problemfri verden, og når tilværelsen i salmerne opleves harmonisk, betyder det ikke, at Ingemann er hævet over enhver anfægtelse eller tvivl. Harmonien er til, siger Eriksen, på trods af en verden, der tilsyneladende kan opfattes som uharmonisk.
Helt uproblematisk sådan rent teologisk har Ingemann dog aldrig været (hans gode ven Grundtvig var ikke altid begejstret for hans teologi), og Eriksen bliver måske sine steder lidt for apologetisk i sin argumentation.
Den bibelske reference
Begreberne kunst og kristendom er ikke entydige begreber, som let lader sig afgrænse. De er begge historiske, og deres indbyrdes forbindelse har gennem tiderne været skiftende. En tid var de så tæt forbundne, at kunsten slet ikke lod sig tolke uden kendskab til kristendommen.
I middelalderen f.eks. fungerede kunsten som et spejl, der skulle reflektere det himmelske, således som kirken beskrev det. vt i indledningen, hvorledes Einar Már Gudmundssons prisbelønnede roman Universets Engle myldrer med referencer til Bibelen, som næsten er betingelse for at forstå romanen.
Det er nok også kun de færreste, som ved nærmere eftertanke mener, at kristendommen og de bibelske skrifter ikke tjener som mere eller mindre tydelig referenceramme for en lang række kunstneriske hovedværker, også inden for dette århundrede. Måske det seneste årti har betydet en ændring af den holdning, hvor kristendommen for enhver pris skulle udskilles fra den moderne bevidsthed. Nogen har ligefrem talt om 'genkristningen' og i den forbindelse først og fremmest tænkt på de intellektuelle.
Om det nu er en rigtig beskrivelse af gruppen skal være usagt her. Men timingen af tidsskriftet er ganske velvalgt, midt i en rodløs periode, hvor mange åbenbart ønsker at besinde sig på den arv, der er ved at gå i glemmebogen. Et godt og modigt initiativ, som nok skal lykkes, hvis linjen fra dette første nummer bibeholdes.
*Transfiguration. Nordisk Tidsskrift for Kunst og Kristendom. 1. Årg. Nr.1.Museum Tusculanums Forlag. 139 s. Pris pr. årgang: 250 kr. Pris pr. nummer: 150 kr. Næste nummer udkommer nov-dec.
