Læsetid: 3 min.

Kvart million vil dø af asbest

19. juli 1999

250.000 vesteuropæiske mænd vil dø af asbestudløst kræft i de næste 35 år. Alligevel angriber storproducenten Canada europæiske landes asbestforbud

Asbest gør stadig stor skade i Europa, selv om flere europæiske lande har forbudt brugen af det farlige materiale.
En undersøgelse foretaget af fem forskere med arbejde i Italien og Storbritannien viser, at en kvart million mænd i Vesteuropa i de næste 30-35 år vil dø af kræft i lungehinderne (mesoteliom), der i langt de fleste tilfælde udløses af, at patienten har været udsat for asbestfibre.
"...og antallet af mænd, der årligt dør af mesoteliom i Vesteuropa vil næsten fordobles over de næste 20 år, fra omkring 5.000 i 1998 til omkring 9.000 i 2018," skriver professor J. Peto fra Institute for Cancer Research i Storbritannien og Milanos Universitet sammen med sine fire medforskere i British Journal of Cancer s. 666-672 fra dette år.
I Danmark har det været forbudt at bruge ny asbest i 14 år. Alligevel har den danske læge Jesper Kjærgaard fra Grenaa Sygehus i en hjemlig undersøgelse konstateret, at der ikke er sket noget fald i forekomsten af kræft i lungehinderne, der er forårsaget af asbest.
Tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at det især er den mandlige del af befolkningen, som rammes af erhvervsbetinget kræft. Det kan skyldes, at de kræftfremkaldende stoffer, som f.eks. asbest, primært findes i typiske mandejob.
"Når antallet af tilfælde ikke falder efter 14 års forbud skyldes det, at kræft i lungehinderne er omkring 25-30 år om, at udvikle sig i kroppen," siger Jesper Kjærgaard.
I flere andre europæiske lande er det forbudt at bruge ny asbest. Men på grund af modstand fra især Grækenland og Spanien har det ikke været muligt at lave et totalforbud i hele EU.
Og forbuddet mod asbest udfordres af storproducenten Canada. I oktober sidste år bad Canada verdenshandelsorganisationen WTO tage stilling til det franske forbud mod import af asbest.
Canada, der har store asbestminer særligt i Quebec-provinsen, mener, at asbestforbudet er en teknisk handelshindring, og har også taget det belgiske asbestforbud op i WTO-sammenhæng.
Canada og de andre asbestproducerende lande argumenterer for, at krysotil-asbest, "den hvide asbest", der udgør 95 procent af verdensproduktionen (og 100 procent af Canadas produktion), er mindre farlig end de andre asbestformer. Og at det er muligt at fjerne skaderne ved at behandle materialet forsvarligt.
Hvis WTO giver Canada ret, kan det også få konsekvenser for det danske forbud, frygter Enhedslistens Keld Albrechtsen, der har stillet en række spørgsmål til udenrigsministeren om sagen.
Jesper Kjærgaard mener ikke, at det er muligt at omgås asbest, så skadevirkninger elimineres.
"Hvis det danske asbestforbud ophæves, vil man få en øget udsættelse for asbest igen. Hvis vi allesammen - og specielt dem, der arbejder med asbest igen skal til at arbejde med det, kan man forvente, at der er flere, der får de sygdomme, som har en sammenhæng med asbest," siger Jesper Kjærgaard.
Men overlæge i direktoratet for Arbejdstilsynet, Ole Svane, mener ikke, at der er grund til bekymring for det danske forbud.
"Canadierne har en dårlig sag, og det har de altid haft. Jeg har også været kontaktet af canadiere gennem de sidste tyve år, der under forskellige etiketter har forsøgt at forklare, at deres produkt ikke var så farligt endda. Men om noget stof skulle være velundersøgt, så skulle det være asbest. Og der eksisterer tilstrækkelig dokumentation for skaderne til, at jeg ikke kan forestille mig, at WTO kan træffe en afgørelse mod Frankrig i denne sag. Det er nær ved utænkeligt, at ny asbest kommer i anvendelse i Danmark," siger Ole Svane.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu