Læsetid: 5 min.

Ligheden er skævt fordelt

30. juli 1999

I 'Danmark som Foregangsland' fremhæver regeringen, at uligheden er blevet mindre i 90'erne. Det hænger ikke sammen med, at fattigdom og hjemløshed er blevet mere synlig
i gadebilledet

Eksempelland
Et land, hvor få har for meget og færre for lidt. Hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.
Det er Daaaaanmark som foregangsland. Regeringen fremhæver i Strukturovervågning - international benchmarking af Danmark, at indkomstfordelingen er blevet mere lige i Danmark de senere år, mens uligheden er vokset i USA, Japan og de øvrige europæiske lande, bortset fra Frankrig.
Men hvordan hænger det sammen med, at tiggere og hjemløse er blevet en synlig del af gadebilledet i danske storbyer i samme periode?
Det kan skyldes målemetoden. Graden af ulighed i de disponible indkomster måles blandt andet ved den såkaldte Gini-koefficient. Den viser, hvor meget af den totale indkomst, der skal omfordeles for at få en fuldstændig lige indkomstfordeling.
Af Gini-koefficienten kan man således ikke se, om der er nogle i bunden af indkomstskalaen, som ryger helt bag af dansen, mens andre bliver mere lige, fordi beskæftigelsen stiger og flere får en lønindkomst i stedet for at gå på understøttelse.

Reelt fattigere
Med andre ord: Selv om antallet af fattige - fattigdom måles som indkomster, der ligger under halvdelen af den disponible middelindkomst - er faldet med 50.000 fra 1987 til 1997, så kan en del af de 150.000, der ifølge denne definition er fattige, altså godt have fået det værre.
Nye tal fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen tyder i hvert fald på, at der er blevet større afstand mellem de fattigste og andre folk siden 1994. Ikke målt i den slags kroner og ører, der ryger ind på bankkontoen som kontanthjælp og understøttelse. Men målt i realløn - det vil sige, hvor mange varer, man kan købe for pengene.
Godt nok er dagpengene og kontanthjælpen steget med lidt over otte procent, siden skattereformen trådte i kraft i 1994. Disse ydelser reguleres med lønudviklingen med to års forsinkelse.
Men i samme periode er forbrugerpriserne - dagligvarer, beklædning, fritidsudstyr med mere - steget med 11 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. De udgifter, der vejer tungest på små budgetter, er steget mest: Man skal betale 13 procent mere for fødevarer, bolig, el, gas og varme.

Ny fordelingsprofil
Udgifterne er altså steget mere end dagpengene og kontanthjælpen fra 1994-98, hvilket alt andet lige betyder mindre forbrugsmuligheder.
Jacob Buksti, Socialdemokratiets politiske ordfører, fastholder imidlertid, at uligheden er blevet mindre:
"Skattereformen indeholdt en målrettet skattelettelse til de mindste indkomster. Det er en offentlig hemmelighed, at fordelingsprofilen i Pinsepakken var til fordel for de lavestlønnede. Og det betyder, at den disponible indkomst for folk på dagpenge er steget med 13,8 procent, og kontanthjælpen til en enlig er steget med 11,4 procent fra 1994 til 1999. Når inflationen er steget med 11 procent i samme tidsrum, har de altså ikke fået mindre, men lidt større købekraft."
- Men når købekraften for dagpenge- og kontanthjælpsmodtager ikke er steget lige så meget som de beskæftigedes, så er uligheden mellem beskæftigede og arbejdsløse da øget?
"Uligheden er faldet i de senere år, fordi der er kommet flere i arbejde. Masser af mennesker, der før var henvist til at leve af overførselsindkomst, har fået en ganske betydelig indkomstfremgang."

Bag tallene
Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer er i daglig kontakt med folk, der lever af overførselsindkomster, kan ikke sætte tal på udviklingen.
Næstformand Jørn Marthedal har imidlertid en stærk fornemmelse:
"Jeg tror ganske enkelt ikke på, at kontanthjælpsmodtageren har samme købekraft som for otte eller fire år siden. Rundt om i landet ser vi større armod. Men jeg synes faktisk, det er en tåbelig diskussion, om købekraften er steget eller faldet."
"Det afgørende er ikke, hvor meget man kan købe for en kontanthjælp, men at samfundet er blevet synligt mere skævvredet. Man kan jo bare gå ud på gaden i København og konstatere, at der er kommet flere hjemløse og tiggere. I stedet for at gemme sig bag tal og procenter."
Men fordi hjemløse er blevet mere synlige i gadebilledet, er det ikke sikkert, der er kommet flere af dem, siger Poul Pedersen, seniorkonsulent i Socialministeriet:
"Der er ingen tal, som indikerer, at der er kommet flere hjemløse. Omkring 11.000 personer benytter forsorgshjemmene og herbergene. En del kommer flere gange, og nogle bliver over længere tid."
"Omkring halvdelen af dem har hjemløshedsproblemer. Ikke altid, fordi de ikke har en bolig, men fordi de ikke kan opholde sig der - måske på grund af ensomhedsfølelsen, det ved man ikke præcist. "
"For nylig viste en tælling, at samtlige forsorgshjem og herberger i landet havde lidt over 2.500 overnattende samme nat. Af dem var de 1.100 parat til at flytte i en bolig under en eller anden form. I samme uge spurgte vi kommunerne om, hvor mange de skønnede, der var hjemløse ud over dem, der overnattede på herbergene. Tallet lød på i alt 1.500, men det er meget usikkert," siger Poul Pedersen.

Tiggerne
Poul Pedersen er heller ikke sikker på, at det stigende antal tiggere i storbyerne er udtryk for større fattigdom:
"Et udvalg under Københavns Kommune har undersøgt sagen og fundet ud af, at de omkring 80 procent af tiggerne har en eller anden form for forsøgelse i form af kontanthjælp eller pension."
"Vi har ikke nogen dybere forklaring på, at der kommer flere tiggere - om det handler om en større frimodighed, en demonstration for at synliggøre elendighed eller noget helt tredie," siger Poul Pedersen.
Mens Jørn Marthedal understreger, at:
"De hjemløse er blevet langt mere synlige i gadebilledet - det er i hvert fald ikke et tegn på, at de er blevet færre."
Socialministeriet har da også for et par uger siden bevilget syv millioner kroner til 21 bo-projekter for hjemløse.

Fakta - Det tjener de fattige

*En arbejdsløs på maksimum dagpenge får 11.960 kroner om måneden før skat.
*Kontanthjælpen er 80 procent af dagpengesatsen for forsøgere, det vil sige 9.558 kroner før skat.
*Kontanthjælpen til enlige er 60 procent af dagpengesatsen eller 7.176 kroner før skat.
*Kontanthjælpsmodtagere med boligudgifter, der er større end 1.950 kroner, får derudover tilskud til husleje.

*Efter en overvældende start på regeringens projekt "Danmark som Foregangsland" i 1997, er der blevet mere stille om det. Information tager diskussionen om foregangslandet op til ny overvejelse i en serie, hvor de tre første artikler blev bragt 24., 27., og 28. juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu