Læsetid: 5 min.

Denne lille sjove fyr

2. juli 1999

Jeg får lyst til at forestille mig hæmatokritten som et lille dyr. En mår, en ilder, en væsel, måske. Et lille vimst rovdyr med små spidse tænder, der holder til i fugerne og de dunkle kroge i borgens kælder, og som morer sig med at gøre sig usynlig, netop som man troede at have opdaget den

Tour de France
LE PUY DU FOU - Der ligger de så på rad og række på hver sin briks, disse unge veltrænede mænd med hvide kroppe og brune underarme og ben. Magre, men sunde at se til. De bliver målt og vejet, de får taget prøver og puster af al kraft i et lille sort-hvidt apparat, så de bliver blå i ansigtet, de griner og dasker ud efter hinanden og lader sig godmodigt hundse rundt fra briks til briks, fra prøve til prøve af læger og et par sygeplejersker. Med symbolsk tyngde var det Festinas ryttere, der var de første af alle som skulle gennemgå det obligatoriske og stærkt udvidede lægecheck inden Tour de France torsdag morgen klokken 10.
"Holdet har jo mistet sine tre ledere, så det bliver svært i år, men vi vil gøre alt for at ændre det billede af Festina, som blev skabt sidste år," sagde Vladimir Belli, der er en af dem, der ikke blev renset ud efter reorganiseringen af holdet efter dopingskandalen, og som nu formodes at være holdets bedste bud på en placering øverst i klassementet. "Vi må jo leve med, at alle spørger os om doping, og vi må tvinge os selv til ikke at tænke på det og kun tale om det, men det jo spillets regler. Det lægger et pres på os, og en vis nervøsitet er der da, men det betyder også, at vi måske er mere motiverede end andre."

Brochard taget til nåde
Richard Virenque, Alex Zülle og Laurent Dufaut er væk fra skandaleholdet, men stiller op for andre hold. Verdensmesteren fra 1997 Laurent Brochard er efter sin tilståelse af epo-brug og udståelse af et halvt års karantæne blandt de andre angrende, der er blevet taget til nåde og er forblevet på holdet. Han har blot skiftet frisure. Strittende plys øverst på issen og det, der en gang var en hestehale, er nu flettet i fine dread locks med noget, der ligner ringlende små bjælder. Brochard og de andre Festina-ryttere, der valgte at gå til bekendelse, har ytret stor bitterhed mod deres tidligere holdkaptajn Virenque over, at han fortsat ikke har gjort det. Men det vil Brochard ikke nærme sig over for en udsendt fra Information: "Jeg passer mit og er kommet for at gøre Festina-trøjen ære og skabe underholdning, måske endda vinde en etape, men jeg har gjort rent bord og kan kun svare for mig selv. Jeg ved ikke, om det vil gøre nogen forskel på løbet, at Richard er kommet med, og jeg har ikke fulgt så meget med i, hvad der sket. Det er vist en sag, som mest interesserer journalister. For mig er han en rytter, som alle andre, der gerne vil køre, og det skal han da have lov til," sagde Brochard, som heller ikke ville langt ind på, om løbet ville blive rent og fredeligt. "Jeg ved jo ikke, hvad de andre gør, eller hvad der kommer til at ske."

Under hvælvingerne
Lægeundersøgelserne foregår nede under kælderhvælvingerne i renaissanceslottet Le Puy du Fou, der flankeres af ruinerne af en middelalderfæstning og omgives halvt af en voldgrav. Det pittoreske midtpunkt i en vidtstrakt park og for storslåede egnsspil, hvor egnens tandlæger, bønder, sagførere, husmødre og måske elektrikere glemmer tid og stand og formummer sig som deltagere i genopførelser af hundredårskrigen. Det er dette udflugtsmål midt i Vendèe, skabt af den tidligere statsembedsmand og politiker Philippe de Villiers, der for anden gang lægger sted til Le Grand Départ, starten på Tour de France. Første gang var i 1994.
Dengang var alt skæg og eventyr. Cykelløbet lige så uskyldigt, troede jeg, som de riddere og bønder, der sloges med lanser og høtyve oppe på scenen foran borgruinen efter præsentationen af løbets hold og ryttere.

Alt ved det gamle
Alt er tilsyneladende som før. Tour de France' direktør småhoppede af velvære, mens han underholdt sig med de først ankomne journalister klokken ni i går morges, og de furer, der ellers i de seneste dage har trukket sig i hans runde ansigt, var glattet ud. Han gav hånd til de næste, der kom dryssende for at få deres akkreditiver, og ingen tog fejl af, at han nok var til stede, men ikke for spørgsmål eller nok så korte interviews.
Man hilser på bekendte fra foregående år, stemningen er den samme forventningsfulde som altid, mens den sidste grus bliver kastet på parkeringspladsen og de første sponsortelte rejst. Om lidt er alt parat. Men forventningen brydes i alle samtaler med usikkerhed. Hvordan skal det gå? Vil rytterne holde sig på måtten og politiet forholde sig i ro? Ingen diskuterer chancer og favoritter. Der bliver talt meget om hæmatokritter. Blandt journalisterne. Rytterne siger kun "det, der skete sidste år," eller "de problemer, der har været," når de taler med journalister, i hvert fald.

Hæmatokritten
Peter Meinert og hans hold US Postal var til den sene vistitation hos lægerne om eftermiddagen. Selve lægetjekket var ikke udvidet i forhold til tidligere år, bortset fra at lægen stillede flere spørgsmål, da han tog hans cardiogram, og at netop dette tog længere tid, fordi maskinen ikke kunne måle noget som helst på grund af interferens mellem den og de mange kameraer ved siden af, der filmede amerikanernes absolutte stjerne, spasmageren Lance Armstrong, der spøgte med at sætte en af cardiografens små plader på panden og gøre sig skeløjet. Den egentlige udvidelse af lægetjekket er først lørdag morgen inden prologen, hvor der bliver taget blodprøver på alle og hæmatokritten målt.
Jeg får lyst til at forestille mig hæmatokritten som et lille dyr. En mår, en ilder, en væsel, måske. Et lille vimst rovdyr med små spidse tænder, der holder til i fugerne og de dunkle kroge i borgens kælder, og som morer sig med at gøre sig usynlig, netop som man troede at have opdaget den. En lille sjov fyr, som er omgærdet af megen mystik, og som alle derfor taler om.
Og som løbets arrangører og alle implicerede håber på, at der ikke vil blive talt mere om, når det genfødte cykelløb først er i gang som sportsligt og etisk korrekt og troværdigt.

Side 11: Drømmen om den uskyldsrene sport

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her