Læsetid: 4 min.

LO: Der bliver flere ufaglærte

29. juli 1999

Foregangslandet Danmark er blandt de lande, hvor færrest har en ungdoms-uddannelse

EKSEMPELLAND
Det kniber med af få store dele af den danske foregangsungdom guidet igennem ungdomsuddannelserne og videre med en billet til arbejdsmarkedet i hånden.
Den dystre kendsgerning har man kunnet læse i de to udgaver af regeringens rapport-serie: "Danmark som foregangsland."
"Danmark hører forsat til blandt de lande, hvor en relativt lille andel af den voksne befolkning har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse," hedder det i 99-udgaven.
Undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) ambition er, at 90-95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.
Den målsætning er LO enig i. Men man frygter, at regeringen får alvorlige problemer med at nå den.
"Regeringen skal have stor ros for satsningen på en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Men i sin iver for at få alle med har man skudt sig i foden. Det kan godt være, man får flere, der begynder en uddannelse. Men flere og flere dropper ud, fordi man propper dem ind, uden at de kender til uddannelsen eller er særligt motiverede," siger Peter Høier, arbejdsmarkeds-konsulent i LO.
LO har for nylig bedt Danmarks Statistik køre en særkørsel, der viste, at antallet af unge ufaglærte er stigende. Mindst 20 procent af de unge, der startede på en erhvervsrettet uddannelse i 1997-98, faldt fra i utide.
Et år efter var over halvdelen af de frafaldne unge ikke kommet i gang med en ny uddannelse. Tal fra årgangen 1994-95 viser desuden, at frafaldet er stigende, og at 52 procent efter to år ikke var kommet i gang med en anden uddannelse.
Undervisningsminister Margrethe Vestager har afvist LO's tal. Følger man de unge, der falder fra, fem år frem, er tre ud af fire i gang med en eller anden form for uddannelse, lyder argumentet.
LO mener desuden, at regeringen fokuserer for lidt på anerkendte kompetencer, og at mange unge derfor lades i stikken på Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) og erhvervsgrunduddannelsen (EGU).
"Navnlig FUU er blevet ekstremt populær blandt de unge. De kommer ud med uddannelse og joberfaring, men uden kompetencer, der anerkendes på arbejdsmarkedet eller andre steder i uddannelsessystemet," siger Peter Høier.

Restgruppen
Tallene i regeringsrapporterne er baseret på OECD-rapporten, Education at a Glance, der sammenligner uddannelsesniveauer i en række udvalgte lande. Ifølge OECD's tal havde 66 procent af den voksne, danske befolkning i 1996 mindst en ungdomsuddanelse.
Undervisningsministeriet bruger imidlertid en anden udregningsmodel, der giver en profil af en ungdomsårgang i stedet for et billede af den nuværende voksne befolknings uddannelsesniveau.
Ifølge konsulent i Undervisningsministeriet, Kurt Johannesen, viser prognosen, at i løbet af et 25-årigt forløb vil 82-83 procent af en grundskoleårgang afslutte en ungdomsuddannelse, hvis den nuværende adfærd fortsætter uændret.
Men i ministeriet erkender man, at det er "restgruppen", der bliver den hårde nød at knække.
En gruppe, der i Undervisningsministeriets Tidsskrift, Uddannelse, karakteriseres som dem, der har "vanskeligt ved at gennemføre deres skolegang og uddannelse på de vilkår, der normalt tilbydes."
Uddannelsessystemets rummelighed er ligeledes sat på dagsordenen på ministeriets årlige Sorø-møde.

Vent og se
Undervisningsminister Margrethe Vestager har gennemført en række ændringer i ungdomsuddannelsessystemet, som skal bringe regeringen tættere målsætningen på de 90-95 procent.
Det drejer sig blandt andet om en reform af de tekniske erhvervsuddannelser - der med syv fælles indgange skal gøre det lettere at overskue valget af erhvervsretning - tidligere vejledning af eleverne i folkeskolen og frit optag uden egnethedskriterium på de almene gymnasiale uddannelser, hvor der også er sat et tre-årigt udviklingsprogram i gang.
På den baggrund er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Henning Gade, fortrøstningsfuld:
"Der er gjort noget for de bogligt stærke, og så har vi gjort mere ved de tekniske erhvervsuddannelser for at gøre dem mere attraktive - både for de bogligt svage og de bogligt stærke. Så jeg mener, vi skal vente og se, om de tiltag, der er blevet iværksat, lykkes," siger Henning Gade.
Hos Peter Høier er forventningen mere skeptisk.
"Der er nogle klare forudsætninger, som skal opfyldes, før reformerne virker. Det er blandt andet, at reformen af de tekniske, at skolerne får nogle rimelige vilkår at udbyde uddannelserne på. En højere handelseksamen koster for eksempel 37.000 kroner om året, mens en alment gymnasial uddannelse koster 53.000 kroner i gennemsnit. Når de skal leve op til de samme krav, er det et problem," fastslår Peter Høier.

FAKTA
*Danmark i bunden

I sammenligning med Tyskland, USA, Sverige, Storbritannien, Frankrig og Holland ligger Danmark næstsidst i 1996 med 66 procent af den voksne befolkning, der har mindst én ungdomsuddannelse.
Blandt de nævnte lande ligger kun Holland dårligere placeret med 63 procent. USA ligger i top med 86 procent.

Kilde: OECD, Education at a Glance og Strukturovervågning - Danmark som foregangsland

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen præsenterede i april 1997 serie "Danmark som Foregangsland." Efter en overvældende start er projektet nærmest gået i stå. Information vil i de kommende dage tage diskussionen om foregangslandet Danmark op til fornyet overvejelse. De to første artikler blev bragt henholdsvis den 24. og 27. juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu