Læsetid: 7 min.

Mandefald og grineflip

12. juli 1999

Lance Armstrong vandt overbevisende enkeltstarten, Zülle er tilbage i løbet, mens Olano grinede i nederlaget

Tour de France
METZ - De grinede inde i bag de mørktintede ruder i Onces bus. Soigneurs, ryttere og måske også Abraham Olano selv brød ud i latteranfald, som kunne høres ud gennem den åbne fordør, som var belejret af journalister og kamerafolk, der ville høre, hvordan og hvorfor Olano var faldet, og hvad han nu har tænkt sig at stille op med et tidstab i netop den disciplin, enkeltstarten, hvor han både skulle vinde og skabe sig et forspring at tære på i de bjerge, som venter fra i morgen.
På vejen fra målstregen og gennem labyrinten af afspærringer og folk, løb jeg lang tid ved siden af Olano, og havde ham sådan set for mig selv sammen med to spanske radioreportere, men han standsede ikke op for at fortælle mig noget. Han kørte bare med næsen nede i styret, og minsandten om ikke det så ud som om han kørte og smågrinede lidt ad det hele. Da de så fortsatte med at grine inde i bussen, og Olano ikke viste sig i døråbningen for at fortælle, hvad de grinede ad, eller hvad han nu vil stille op, opgav jeg at vente.
Også fordi det ikke er svært at gætte, hvad han ville fortælle. Han var kommet med for høj fart ind i et sving, kunne ikke rette cyklen op og fløj op i de plasticemballerede halmballer, der er lagt der for det samme. Han kom hurtigt på cyklen igen, men rytmen var tabt, og det varede længe inden han fandt den igen. Kort efter blev han passeret af Lance Armstrong, der var startet to minutter senere - men som før Olanos styrt havde vundet cirka 1.20 minut ind på ham - og for Olano var resten af distancen et spørgsmål om at begrænse sit tidstab for fortsat at kunne være en mand man skal regne med.
En overrumplende situation. Abraham Olano var storfavorit til at vinde denne enkeltstart over 56,5 km med start og mål i centrum af Metz. En hurtig og teknisk ikke krævende rute med to lange bløde bakker og bred vej. En rute, der "var skrevet til Olano," som Bo Hamburger udtrykte det, da han fortalte, at ham var den i hvert fald ikke skrevet til.
Abraham Olanos favoritværdighed bygger udelukkende på hans ekspertise i de to tidskørsler. Forudsætningen for, at han skal kunne vinde Tour de France er, at han vinder dem begge med stor margin, og nu hvor han har sat til på den første, vil han blive angrebet fra alle sider i bjergene og vil næppe kunne stå imod, hvis han kører der, som han plejer. Der er ikke ret meget at grine ad for Olano.

Julichs farvel
Slet ikke for Bobby Julich. Amerikaneren, der blev nummer tre sidste år og er spillet højt i mange væddemål, er kommet til Touren uden resultater i den foregående del af sæsonen, men han har som en Jan Ullrich forberedt sig udelukkende på den. Men ikke på nedkørslen fra en af bakkerne, hvor han med 75 i timen skred ud i en kurve og brækkede kravebenet i styrtet - forlyder det i fraværet af den daglige lægerapport fra en amerikansk journalist. Men inden Julichs styrt kunne man notere, at han slet ikke kunne få sin kørsel til at hænge sammen. Huggende og urytmisk var den, og måske derfor oversatsede han nedad. Det er et tab for Touren at miste en favorit tidligt, men måske var tabet ikke så stort endda. For et par dage siden ved passagen af vadestedet til Nourmoutier ofrede Cofidis Christophe Rinero - sidste års nummer fire - for at satse alt på Julich. Nu er begge holdets esser ude af spil. Der er slet ikke noget at grine ad for Bobby Julich.
Meget længe stod Chris Boardmans tid som den bedste på lystavlen ved målstregen. 1.12.08. Men den engelske specialist og indehaver af timeverdensrekorden havde regnet med - eller måske bare håbet på - at køre to minutter hurtigere. Boardmans karriere har toppet, ved han, men han vil køre sin kontrakt med Credit Agricole ud, og han vil gerne til OL næste år. Han vil gerne slutte med værdighed, men har svært ved at finde ud af hvordan, og han, der ellers altid enten er helt nede eller højt oppe efter en enkeltstart, var spøgende nøgtern efter sin præstation. Ruten havde passet ham, den stærke vind havde ikke generet ham, alt havde været fint, bortset fra, at han havde kørt så hurtigt han kunne, og det var for langsomt. Det vidste han. Zülle og Olano ville køre hurtigere, mente han, og så ville han i øvrigt trille ind i teltlandsbyen bag start og få klippet sit hår hos frisøren, mens han ventede på de andres resultater.

Zülle kørte på raseri
Alex Zülle har hele tiden hævdet, at man ikke skulle regne ham ude af løbet på grund af det tidstab på seks minutter, han led over det berygtede vadested. Og han har set ud som om, han selv troede på det. Med en tid på 1.09.34 gav han Boardmans et ordentligt tryk, men tider er i enkeltstarter en relativ størrelse, og da Zülle på grund af sin lave placering i klassementet var startet længe før de øvrige favoritter, var det ikke til at vide, om han havde kørt meget, meget hurtigt eller om hans tid ville vise sig utilstrækkelig, når Olano og måske Armstrong tog fat.
Han havde kørt på et raseri, som endnu ikke havde lagt sig, da han var kommet til luft og hægterne efter sin kørsel. Den ellers så blide mand stødte sætningerne ud i mikrofonerne med en voldsomhed, som mere skyldtes fortsat indebrændthed end besvær med at få vejret. Han havde gjort det. Han var med igen. Det var han overbevist om. Han kunne ikke vide noget om Julichs og Olanos senere vanskæbner, men tidligere har han hele tiden klynget sig til, at uheld også kunne ramme andre end ham. I går opfyldte han selv forudsætningerne for, at man fortsat skal regne med ham. Med den tid, der senere skulle vise sig at række til en andenplads, halede Zülle ind på alle konkurrenter med undtagelse af Lance Armstrong, der med sin sejr nu må fremstå som den store favorit.

En modnet Armstrong
Armstrong er ikke enkeltstartsspecialist. Han sidder for oprejst og for lidt aerodynamisk på cyklen, men har arbejdet med positionen gennem systematiske vindmodstandsforsøg. Han har tabt sig meget, og er ikke mere den hvalp med babyfedt, der blev verdensmester i Oslo i 1993 som 21-årig, eller den fortsat lidt trinde rytter, han var før sin kræftsygdom, kemoterapi og operation. Hvad man ikke skal grine ad eller drage forhastede slutninger af. Han træder voldsomt store gear med lethed, og han har i år vundet tre, ganske vist korte enkeltstarter. Prologen i Puy du Fou indbefattet. Hans fjerdeplads på den 43 km lange enkeltstart ved seneste VM, som Olano vandt, pegede også frem mod, at Armstrong også kan køre en lang tidskørsel.
Med 58 sekunder slog han Zülle, og uden at det er en massakre, er det meget. Med hele 2.05 minut slog han den franske overraskelse på trediepladsen, Christophe Moreau, og med 2.22 Olano.
Peter Meinert skal fra i morgen på hårdt arbejde i forsvaret af den gule trøje, som Armstrong generobrede. Han havde brugt enkeltstarten som en ekstra hviledag før den rigtige i dag, og han kom i mål uden en sveddråbe på panden trods den trykkende lummerhede over Metz. Og Bo Hamburger, der kørte en fornuftig enkeltstart, har ikke sat mere tid til, end at han kan fortage et ordentligt rejehop i klassementet i de kommende dage. Der var flere bjergstærke ryttere som Dufaux, Casero og Savoldelli, som slap nådigt fra tidskørslen, og et nyt favoritmønster vil tegne sig efter hviledagen i dag.
Derimod var den sandhedens time, som den første enkeltstart altid er, hård ved den unge kazak Vinokourov, som ikke viste sig så komplet, som han siges at være, og Richard Virenque, der på forhånd havde erklæret sig tilfreds med et tidstab på fem minutter, måtte indkassere seks et halvt minut.
Det kan løbsarrangørerne godt grine ad.

FAKTA
Resultater fra 8. etape i Tour de France, 56,5 km enkeltstart ved Metz:
1. L. Armstrong, USA (US P), 1.08,36 time.
2. A. Zülle, CH (Banesto), 0,58.
3. C. Moreau, F (Festina), 2,05.
4. A. Olano, E (ONCE), 2,22.
5. T. Hamilton, USA (US P), 3,31.
6. C Boardman, GB (C. A.), 3,32.
43. Hamburger, DK (C.-T), 6,28.
119. Michaelsen, DK (La F d J), 9,35.
145. Meinert, DK (US P), 10,59.

Samlet stilling efter 8. etape, inklusive bonussekunder:
1. L. Armstrong, 33.34,16 t.
2. C. Moreau, 2,20 min.
3. Abraham Olano, 2,33..
4. S. O'Grady, AUS (C. A.)3 ,25.
5. A. G. de Galdeano, E (Vita.)4,10.
6. Jens Voigt, D (C. A.) 4,10.
7. L. Dufaux, CH (Saeco)4,19.
8. Andrea Peron, I(ONCE), 4,22.
9. S Gonzalez, E (ONCE), 4,37.
10. D. Nardello, I (Mapei), 4,46.
38. Hamburger, 7,24.
60. Michaelsen, 10,13.
113. Meinert, 17,48.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her