Læsetid: 4 min.

Mere middelalder 99

19. juli 1999

Appetitlig arkæologisk opdatering af et ellers efterhånden udgivelsesmæssigt velbelyst stof

NY BOG
For kort tid siden udsendte Gads Forlag Middelalderens Danmark, et kollektivt værk, som vi omtalte positivt her på stedet. Nu er turen kommet til Gyldendals bidrag til middelalderåret 99: Dagligliv i Danmarks middelalder - En arkæologisk kulturhistorie ligeledes et flerforfatterværk under redaktion af professor i middelalderarkæologi ved Moesgård, Else Roesdahl. Det siger sig selv at to i den grad ensdækkende værker, udsendt med få ugers mellemrum af kongruent kompetente folk, må og skal overlappe hinanden, hvilket de da også gør. De skriftlige kilder til store dele af ældre middelalder og højmiddelalderen ligger selvsagt ikke i store bunker, ligesom senere tider i den lange danske middelalder 950-1550, en periodeinddeling Gyldendal-bogen opererer med, heller ikke kildemæssigt set er ødsel.

God investering
Derfor er historikerne selvsagt henvist til andre kilder, heriblandt ikke mindst de arkæologiske og i øvrigt levn i form af bygninger o. lign. Disse vilkår er naturligvis fælles for de to forfatterhold, der således har ønsket her ved anledningen at præsentere de seneste forskningsresultater. Men hvor Gads forfattergruppe løfter blikket og ransager en række overordnede begreber og kulturhistoriske og politiske fænomener med udblik, vil Gyldendal-holdet være tilbøjelige til - i gravehøjde - at belyse konkrete nyhedsbetonede fund i perioden og drage slutninger her ud fra. Det vil med andre ord sige at man, såfremt denne righoldige og fascinerende periode i vort lands og Europas historie, der var alt andet end mørk, har gjort indtryk, også roligt kan investere i Dagligliv i Danmarks middelalder. Det jordfundne, som i udspecialisering straks viser sig i dette værk, understreges yderligere af forskellige andre fagtilgange til stoffet, end traditionalisten måske venter.

Mellemøstlig mad
For eksempel tager zoologen, universitetslektor Tove Hatting, fat på de systematiske arkæologiske undersøgelser, fortrinsvis i byerne, der er foretaget af husdyrholdet i store dele af perioden. Visse allerede vedtagne forestillinger bekræftes herved, når disse iagttagelser stilles sammen med undersøgelser af borganlæggenes affaldsgruber. Adelen fik et velkomment tilskud af saft og kraft takket være jagten, og vildt, hvis efterladte knogler er rigelige ved borgene og sparsomme i byerne, spillede en fremtrædende rolle på stormandsmenuen og gav rigeligt med proteiner. Dog tyder intet på at den almindelige befolkning ikke også spiste ganske godt og sundt og i øvrigt også nu og da smagte vildt, når den stedlige herremand for det gode naboskabs skyld spenderede et dyr eller flere.
Gamle forestillinger om at middelalderens folk spiste fordærvet mad, synes ikke at have noget på sig. Tværtimod, påviser museumsinspektør Bi Skaarup i et oplysende og veloplagt kapitel om kosten og handelen med og behandlingen af madvarer i det hele taget, så var man faktisk særdeles omhyggelig med fødens kvalitet. Den traditionelle forestilling at man krydrede maden for at døve råddenskaben er en skrøne. Middelalderens folk kendte flere glimrende metoder til konservering, der nænsomt respekterede råvarernes karakter. Derimod anvendte man rigtignok krydderier i bredspektrum. Men her står vi nærmere over for påvirkning fra fremmede køkkener som tilsyneladende de mellemøstlige, hvilket unægtelig giver perspektiv og vidner om aktive kulturudvekslinger i en tid, som fortsatte fordommene ofte bedømmer som snæver og indelukket og fattig på udensogns forbindelser

Vanskelige veje
Et infrastrukturelt felt som samfærdsel og transport tager redaktrice Roesdahl sig selv af. Nogen spøg har det ikke været at rejse i middelalderen, den sag forholdt sig næsten uændret til engang i forrige århundrede. Men, og det er vigtigt at holde fast i dén kendsgerning: de rejste alligevel. Ikke almuen måske, bønder og andet godtfolk der som regel ikke kom af stedet hvor de nu engang var sat i verden, men folk der skulle rejse, rejste.
I dansk forskning er den maritime arkæologi i højsædet og har været det længe. Afsnittet om skibsteknikken, der med de mange fund er velbelyst, er også fint, og kan med rimelig fordel eventuelt suppleres med Dansk Søfarts Histories første bind. I øvrigt påviser forfatteren at man i periodens senere del kan opvise flere faste rejseruter, ganske vist ad tvivlsomme rejseveje, men alligevel. Det rene anarki i infrastruturen var det heller ikke.
Den politiske historie i Dagligliv er sparsomt behandlet, hvilket også til en vis grad var gældende for konkurrenten fra Gad, og det er lige før man godt kunne have taget lidt mere rugbrødshistorie. Skønt det i samme åndedrag må accepteres, at en arkæologisk betonet fremstilling, hvor flere fagspecialer optræder, nu engang lægger belysningen, hvor de sagkyndige selv udpeger motiverne. Alt i alt og ret skal være ret: man er vel hjulpen med den foreliggende bog.
Hvad angår redegørelser for nyere arkæologiske dateringsmetoder, får man at vide, hvad der er værd for én, der ikke selv skal have fingrene i fundene. Dog kunne man måske godt have ønsket sig en mere grafisk anskueliggørelse af metoderne, deres udvikling og eventuelle fremtid, samt eksempler på daterede stykker, der eventuelt er revideret med moderne teknik. Kun fantasien sætter grænser, hvis man absolut vil finde indvendinger.
Bogen er - lige som Gads udgivelse - smuk og dertil rigt og velredigeret illustreret med fyldige oplysninger om materialet ved Roesdahl og Susanne Gram. Alt hvad der i øvrigt skal være i en sådan bog, er på plads og i orden, kommenteret litteraturliste, men ingen noter, hvad man vist heller ikke kan forlange. Dertil en tidstavle, der i et ellers kronologisk ustruktureret forløb er nyttig.

*Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie. 420 s. ill., 425 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu