Læsetid: 4 min.

Monet - motiv og mani

23. juli 1999

Hidtil største udstilling af Claude Monets åkande-malerier - en enestående cyklus, der slutter på tærsklen til det abstrakte

Udstilling
PARIS - Claude Monet er blevet betegnet som 'nymfæoman' - efter det latinske navn for åkande: Nymphæa. Hvor rammende udtrykket er, bliver man mindet om, når man besøger den udstilling, som Orangerie-museet ved Place de la Concorde er rammen om i sommer. Den opsummerer på enestående vis det seriemotiv, der var en besættelse, en mani - i positiv og kreativ forstand - for den store franske impressionist i de sidste årtier af hans liv, nærmere betegnet fra 1897 til 1926.
I den årrække malede Monet 250 billeder over dette motiv, og udstillingen i Orangeriet, Monet, le cycle des Nymphéas, omfatter hele 60 af dem - det største antal, der nogensinde er blevet udstillet samlet.
En sådan udstilling kunne i øvrigt kun finde sted netop her, for kernen i den er de 22 store åkandemalerier, op til en halv snes meter lange, som Monet skænkede til den franske stat i 1922, og som har været opklæbet på murene i nogle af Orangeriets sale siden 1927. Resten af udstillingen består af billeder, der er udlånt af museer og privatsamlinger, ikke blot i Frankrig, men så at sige over hele verden. I USA har man hentet hele 18, i Storbritannien fire, og andre er kommet fra Göteborg, Tokyo og München.
Det er en af årets store begivenheder blandt franske udstillinger, og tilstrømningen har været overvældende. Kl. 10-13 kun adgang med reservation!
Det siger noget om Monets verdensry, at selv en så speciel udstilling virker så magnetisk. Nogle vover sig nok ind i udstillingen med en vis skepsis - så mange åkandebilleder på en gang, er det ikke for meget af det gode?
Sådanne vantro har gode chancer for at blive omvendt takket være kvaliteten af de billeder, man har skaffet frem, og en vel gennemtænkt ophængning, der sammen med letforståelige forklarende tekster anskueliggør den dramatiske udvikling i dette arbejde frem imod den apoteose, hvor man står ved tærskelen til det abstrakte maleri.

Berusende virkning
Udover den berusende virkning af dette orgie, hvis farver veksler fra det friske til det melankolske, er det netop denne progression og dermed selve værkets radikalitet, der virker slående. Monet går tættere og tættere på motivet, fordyber sig totalt i det. Perspektivet udviskes, himlen forsvinder eller bliver kun spejlet i søens stillestående vand. Blomsterne, åkanderne og løvet fylder hele lærredet, grædepilenes lodrette linjer krydser vandspejlet i en raffineret grafik, og kunsten slipper til sidst næsten den synlige forbindelse med motivet.
Set på denne måde retter udstillingen opmærksomheden mod et skæringspunkt i malerkunstens historie, og det er en anden Monet vi oplever, end hvis man forestillede sig en udstilling med et tværsnit af hans impressionistiske livsværk.
'Åkandernes Monet' har sat sig spor blandt de abstrakte malere, og billederne virker i dag på mange måder som prototyper på en ny tids kunst. Desuden sætter de fokus på Monet som pioner på et område, hvor han har fået mange efterfølgere - seriemotivet, de endeløse variationer over det samme tema.
Udstillingen kan også ses som et nyt højdepunkt i den tiltagende 'revival', som Monet har været genstand for siden slutningen af 50'erne efter at have været 'glemt' i de foregående 30 år.
Det er en udvikling, hvor Monets ry ude i verden har haft afgørende betydning, og hvor amerikanske kunstnere og kunstelskere måske har spillet en større rolle end franske. Monet er i dag en af verdens mest beundrede malere, og der har i de seneste år været omfattende udstillinger af hans værker i Boston og London. For et år siden solgte Sothebys i London et af Monets mindre åkandemalerier for 220 mio. kr.

Delte meninger
I mange år efter Monets død var der delte meninger om åkande-malerierne, og i visse kredse anså man dem for et produkt af alderdomssvækkelse - tænk, at han malede det samme motiv i næsten 30 år! Monet var 86, da han døde i 1926. Men var hans syn svækket i de sidste mange år, så må disse kritikere til gengæld siges at have udvist en påfaldende mangel på klarsyn...
Et slående udtryk for Monets 'stigende aktier' er restaureringen af hans hus og have i Giverny i Normandiet - der hvor han dyrkede og malede åkanderne - og som er blevet en af Frankrigs mest besøgte turistattraktioner. Restaureringen blev bekostet af amerikanske mæcener. Når en trediedel af værkerne på den nuværende udstilling i Orangeriet et hentet i USA, er det ikke en tilfældighed.
De store Monet-lærreder, der har deres faste plads i Orangeriet, er ikke altid blevet behandlet med respekt. Da de blev vandskadet i 30'erne, foretog man sig ikke noget, og i 1944 blev de beskadiget ved et bombardement. Først i 1952 påbegyndte man en restaurerering, og den blev tilendebragt i 1978. I den samme årrække gennemførtes restaureringen i Giverny.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu