Læsetid: 3 min.

Montenegro tager skridt mod selvstændighed

15. juli 1999

Har stillet Beograd et ultimatum: Enten opnås enighed om en ny, løsere jugoslavisk union eller også gennemføres folkeafstemning om fuld selvstændighed for Montenegro

Slobodan Milosevic har oven i alle sine andre bekymringer - den stigende opposition mod styret i Beograd, tab af kontrol med Kosovo og det enorme behov for genopbygning af Serbien - fået en ny udfordring, denne gang fra delrepublikken Montenegro.
I går kom repræsentanter for det montenegrinske regeringsparti, Det Demokratiske Socialistparti, til Beograd med en plan for en omfattende omstrukturering af magtbeføjelserne i Forbundsrepublikken Jugoslavien.
Hvis planen, der skal give Montenegro en meget udstrakt grad af politisk og økonomisk selvstyre, ikke vedtages, vil regeringen udskrive folkeafstemning om, hvorvidt Montenegro helt skal bryde ud af forbundsrepublikken.
Foreløbig har Milosevic valgt at lade højtstående repræsentanter for sit parti, Det Serbiske Socialistparti, indlede, hvad der kaldes 'foreløbige drøftelser' om planen.
Men planen er en så radikal omvæltning af Forbundsrepublikken Jugoslaviens magtstruktur, at de færreste observatører tror, at den har en chance for at opnå Beograds accept.

Et land, to økonomier
Planen fra Montenegros regering indebærer, at forbundsrepublikkens magtbeføjelser indskrænkes væsentligt. De nuværende godt 20 ministerier skal reduceres til fem-seks. Forbundshæren skal kun forsvare landet mod 'ydre fjender', og kontrollen med Montenegros grænser og kyst skal overgå til landets egen styrke.
Den montenegrinske regering skal have ret til selv at udpege Montenegros repræsentanter i forbundsrepublikkens regering og parlament.
Jugoslaviens monetære system skal reformeres, blandt andet med indførelse af en fuldt konvertibel dinar, hvis kurs fastlægges af valutamarkedet.
Serbien og Montenegro skal stadig - ifølge planen - have uhindret adgang for hinandens produkter, lige som udviklingen af nøgleindustrier som energisektoren, telekommunikation og transport skal være fælles. Men Montenegro skal have ret til at gå videre end Beograd, hvad angår fuld privatisering og åbning for import og eksport fra udlandet.
"De to republikker har vidt forskellige økonomier. Serbien er domineret af industri, Montenegro af servicesektoren. Mens det første måske kræver en vis interventionisme og beskyttelse, kræver det sidste fuld åbenhed", siger Mijat Sukovic, en af planens to ophavsmænd, til Reuters.
Baggrunden for det radikale udspil fra regeringen i Podgorica er, at Montenegros økonomi, der lige som det øvrige Jugoslavien har været hårdt ramt af sanktioner, bl.a. på grund af et gigantisk fald i indtægter fra turismen, under Kosovo-krisen nærmest er gået helt i stå. Under krigen overtog Forbundshærens Anden Armé kontrollen med landets havne og grænsestationer og blokerede for indførsel af de fleste råmaterialer og industriprodukter.
Blokaden er nu hævet igen, men den økonomiske aktivitet i Montenegro er fortsat præget af den internationale isolation, hele Forbundsrepublikken er udsat for.
Forhandlingerne i Beograd menes at være sidste chance for at bevare det nuværende Jugoslavien, omend i en løsere form. Men de foregår i en atmosfære, der er langtfra gunstig for en løsning.

'Husk 1956!'
I en tale for nylig i industribyen Niksic erklærede den montenegrinske præsident, Milo Djukanovic, bl.a., at han vil lade Milosevic arrestere og sende ham til krigsforbryderdomstolen i Haag, hvis den jugoslaviske præsident viser sig på montenegrinsk territorium.
Omvendt har Milosevic' beslutning i sidste måned om at etablere en føderal politistyrke, der skal kunne arbejde på hele forbundsrepublikkens territorium, vakt voldsom vrede i Montenegro. I forvejen står forbundshærens ca. 10.000 mand over for de montenegrinske politistyrkers ligeledes 10.000 mand i den lille bjergrepublik.
NATO har gentagne gange advaret Beograd om ikke at begynde en ny borgerkrig i Montenegro. Men efter den omfattende NATO-indsats i Kosovo regnes en direkte militær indgriben fra NATO for usandsynlig.
Ifølge Financial Times har en amerikansk regeringsudsending direkte advaret præsident Djukanovic mod at gå for vidt i konfrontationen med Beograd. "Husk 1956", skulle han have sagt - en klar reference til det anti-sovjetiske oprør i Ungarn, der blev slået brutalt ned, da ungarerne ikke fik den hjælp fra Vesten, de havde håbet på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her