Læsetid: 3 min.

Muus med boksehandsker

28. juli 1999

Nyt initiativ på Valdemars Slot på Tåsinge: En hel koncertserie med klassisk musik. Pianisten Niels Muus var i ringen med et gammelt Steinway-flygel

Koncert
Valdemars Slot på Tåsinge er en pragtbygning, placeret på et af de smukkeste steder i Danmark. Slottets beboere har åbnet slottet for besøgende, som kan nyde de restaurerede herligheder. Endda uden snore og 'forbudte områder' - slottet og dets kunstskatte stilles under de besøgendes beskyttelse. Hvilken tillid!
Riddersalen er et magnifikt rum med en fin akustik til kammermusik. Søndag aften indledte pianisten Niels
Muus med en recital. Initiativet med klassisk musik i de ridderlige rammer er en knippelgod idé. (Koncertgæsterne inviteres i øvrigt til vinsmagning i slottets vinhus efter koncerterne).
Forestil Dem den danske sommer fra sin venligste side, fra de åbne riddersalsvinduer lyder pianofortets toner ud i den nærliggende natur med skov, strand og blåt vand. Den oplevelse er umistelig.

Muus med piv og kamp
Ingen skønhed uden smerte. Det gamle Steinway-flygel i slottets riddersal burde doneres som øveinstrument til de studerende på konservatoriet i Odense. Mekanikken i flyglet larmer som et tærskeværk, og tonedannelsen er så uegal, at instrumentet slet og ret burde kasseres som koncertinstrument. De mange fonde som generøst har givet midler til restaurering af slottets bygninger, må også kunne give det prægtige slot et ordentligt flygel.
Pianisten Niels Muus er mest kendt med pind i hånd som dirigenten Niels Muus. Sidstnævnte har som dirigent ved operaen i Innsbruck foranstaltet opsætninger af Nielsens Maskarade og en uropførelse af Langgaards Antikrist. Det vil Muus blive husket for.
Pianisten Muus er jeg mere usikker på. Usikker fordi et bedre instrument måske havde stillet tingene i et andet lys. Søndag aften blev Hammerklavier oversat til hamreklaver. Muus boksede løs på instrumentet: Mozart døde i ringen, Schumann fik åndenød, kun Beethovens Måneskinssonate tålte den propre næve. Muus gav dertil så godt med larmende pedal i de hurtige forløb, at camouflagen skulle være velanbragt. Men det var den bare ikke.

Et nyt Lerchenborg?
På ovennævnte baggrund kan det undre, at arrangøren Henriette Muus har ladet flyglet indgå i flere af koncerterne (Niels Muus er igen bag tangenterne som akkompagnatør for sopranen Elisabeth Meyer-Topsøe den 8. august, og violinisten Therese Andersen akkompagneres af pianisten Klaus Andersen den 22. august).
Når selve initiativet er hyldet, må man appellere til den kunstneriske ledelse om at udnytte riddersalen på Valdemars Slot bedre. Det kan lade sig gøre andre steder, f.eks. på det nærliggende Langeland, hvor operaentusiasten på Steensgaard til fulde udnytter mulighederne i Stoense Kirke.
Dermed menes ikke at man skal gøre det samme på Valdemars Slot, som man gør i Stoense, hvilket langt hen af vejen går ud på at finde ud af, hvem der i forvejen er på turne i landet og så få de gode musikere til at lægge vejen forbi. Det er udmærket, men lidt trivielt og forudsigeligt.
Valdemars Slot kunne blive områdets nye Lerchenborg med fokus på det nye, med alt hvad det indebærer af hæder og besvær. For en sådan indsats kalder på mere end sommerferie-planlægning. Men rammerne er der, det skal guderne vide. Slotsforvaltningen og Muus kunne gøre området til et centrum for den eksperimenterende kunst. Slottet med dets helt igennem kompromisløse rum kalder på et kontrapunktisk spil med ambitiøse musikalske konceptioner.

*Niels Muus, klaver. Værker af Mozart, Schumann, Webern og Beethoven. Valdemars Slot, søndag. Næste koncert med Joachim Dam Thomsen (obo), Bjørn Carl Nielsen (obo), Henrik Dam Thomsen (cello) og Henrik Metz (cembalo) er den 1. aug. kl. 18

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu