Læsetid: 6 min.

En nat på Lucernevej i Rødovre

29. juli 1999

"Hvorfor banker I løs på min bil?" Det spørgsmål kom til at koste Henrik Nordberg Olsen
en alvorlig hjernerystelse

DESPERATION
Natten til den 20. juni i år blev to familiers liv slået i stykker på fire minutter af tre unge mænd.
"Hvorfor banker I løs på min bil?" spurgte Henrik Nordberg Olsen tre unge mænd. Og så slog og sparkede de ham og hans nabo bevidstløse.
Politiet kalder den slags meningsløse episoder "uprovokeret gadevold." I løbet af det lange arbejdsliv, vicekriminalinspektør i Rødovre, Niels Kjøller, har været ansat i politikredsen, er antallet af den slags sager steget:
"Det er kommet med andengenerationsindvandrerne. Du må ikke misforstå mig - der er også mange unge dansker, der opfører sig som nogle banditter eller kommer i slagsmål på værtshuse - men de pludselige, uforståelige overfald er kommet med de unge, der har en etnisk baggrund," siger han.
De tre unge mænds forældre kommer fra henholdsvis Jugoslavien, Iran og Marokko. De er 17, 18 og 20 år gamle.
I følge politirapporten begynder det hele med, at de tre unge mænd lørdag aften går til en byfest i Rødovrecentret. Omkring midnat er de blevet lidt berusede og forlader centret, for at gå til en anden, privat fest, og møde nogle piger. Undervejs skal de hente en pose øl, der er gemt i en busk.
På Lucernevej står Henrik Nordberg Olsens nye bil ude foran huset. Den sparker en af de unge mænd en stor bule i døren på. Henrik Nordbergs nabo opdager, hvad der foregår og løber ind og vækker Henrik Nordberg og hans kone. Derefter går alt meget stærkt.
Han hopper i et par boxershorts og en t-shirt, beder sin kone ringe til politiet, løber sammen med naboen efter de tre unge mænd og når dem foran dyrlægens hus på Lucernevej.
"Hvorfor banker I løs på min bil?" spørger Henrik Nordberg, "og derefter blev alt sort," fortalte han en uge senere til Rødovre Avis.

Sparket i hovedet
Fordi Henrik Norbergs kone ringede til politiet, da han løb ud af døren, kommer politiet et par minutter senere og finder to bevidstløse mænd på fortovet.
"Begge havde fået voldsomme spark i hovedet - den ene har fået sparket alle knoglerne i ansigtet i stykker, 23 år gammel, og ligger stadig i coma. Den anden fik en meget alvorlig hjernerystelse," fortæller Niels Kjøller.
Selv om klokken har passeret midnat, samler der sig et mindre opløb, og politiet får hurtigt nys om og navnene på de tre unge mænd, der er gået fra byfesten. Betjentene hører også om den private fest, tager derhen og finder to af dem dér.
"De er gået derhen lige efter voldsorgiet. Med blodstænk på skoene og op ad buksebenene. Den tredje kom senere, fordi han gik hen efter de øl, de havde gemt under busken, og forsvandt selvfølgelig, da han så at politiet var der. Han blev snuppet et par dage senere," siger Niels Kjøller.
Først nægtede de tre unge mænd alt. Det har ændret sig under den varetægtsfængsling, de stadig sidder i:
"Nu er vi kommet så langt, at de beskylder hinanden for det værste. De er klar over, at den historie kommer til at koste. Vi mangler imidlertid at finde ud af, hvem der har sparket hvor og hvor mange gange. De to andre siger om marokkaneren, at han gik fuldstændig amok. Næsten som en blodrus, fortæller de os, " siger Niels Kjøller.
Politiet kender alle tre fra tidligere, hvor de også har været indblandet i vold. "De har nænne til at slå," bemærker Niels Kjøller.
Historien om uprovokeret gadevold i Rødovre er som taget ud af sociologen Dominique Bouchets nyeste bog De knuste spejle om ungdomskriminelle i Odense. Bouchet sætter fokus på to særligt vanskelige grupper, som han kalder 'araberdrengene' og 'tøserne'. Araberdrengene er fællesbetegnelse for andengenerationsindvandrere, der er kommet på den forkerte side af lovens hegn. Tøserne er de danske piger, som ikke har ret meget andet livsindhold end at muntre sig med araberdrengene. Bouchet revser den danske socialarbejder-bamsementalitet for ikke at ville indse, at nogle unge er så ødelagte, at almindelig velvilje og sunde tilbud ikke kan hjælpe dem.
Niels Kjøller genkender det mønster som Bouchet tegner:
"Andengenerationsindvandrerne har en helt anden mentalitet. De har et sammenhold og æresbegreber, vi ellers kun kender fra rockergrupper. Inden for gruppen får de mest kriminelle og voldelige heltestatus. Og desværre ser de socialt svage danske piger dem også som helte."
"Alt det kriminalpræventive arbejde hjælper mange - men andre er fortabte. De er kommet så langt ud, at man ikke kan gøre andet end at putte dem af vejen, når det kan lade sig gøre."
Alvorligt belastede
Fortabte. Mogens Lauridsen, som er fritids- og idrætskonsulent og Birgit Søderberg, som er leder af børnefamilieafdelingen i Rødovre kommunes socialforvaltning, bryder sig ikke om det ord:
"Jeg kan ikke få mig selv til at sige, at nogle er fortabte. Det har noget med menneskesyn at gøre," siger Mogens Lauridsen.
Birgit Søderberg er enig, selv om nogle "af de alvorligt belastede", som den hårdtslående ungdomsgruppe kaldes i socialforvaltningen "kan virke fortabte i vores samfund."
Den meningsløse vold er ikke et udbredt problem i Rødovre, understreger hun:
"Det er en lille, synlig gruppe med en række sociale problemer, som vold er en del af. De har problemer i skolen, med at få praktikpladser, med splittede familier. Den unge føler sig ensom og overladt til sig selv."
Mogens Lauridsen tilføjer, at "det ikke kun er blandt de etniske unge, men de er mere synlige, fordi de samler sig i grupper, og derfor virker mere truende."
"Efter 10-12 års alderen har de etniske unge svært ved at danne kammeratskabsgrupper med danske unge. De holder til på gaden, fordi de ikke kan være hjemme. Der er ingen tradition for at tage kammerater med hjem og lege på værelset, som danske børn gør."
"De etniske unge har svært ved at få sammenhæng mellem det, der foregår derhjemme og udenfor."
Birgit Søderberg: "Drengene adopterer farens mønster. Han går i en klub og drikker te, spiller kort og taler med de andre mænd. Drengene mødes med vennerne på gaden. Hænger ud med de danske piger, der også har det svært. Det bliver stiltiende accepteret af familien - bare de ikke gifter sig med dem."
"Men de etniske unge adskiller sig sådan set ikke fra de danske unge, det går galt for. Man kan se det tidligt - i stigende grad allerede i børnehaven, og problemerne accelerer, når de når puberteten."

Projekter hjælper
Rødovre Kommune forsøger at "fiske" problembørnene, før deres liv løber helt af sporet - blandt andet i projekt 'Multisport':
"Vi prøver at få dem engageret i helt almindelige sportsforeninger og dyrke fodbold og kampsport, så de får kammerater, der også holder, når de kommer i puberteten," siger Mogens Lauridsen.
Til forskel fra for ti år siden prøver kommunen nu at skræddersy tilbud til forskellige grupper. Et eksempel er projekt 'Gallerne':
"Det er et projekt for dem, der er totalt umulige, de er smidt ud alle steder fra, hader pædagoger og forældre. Men man kan ikke blive smidt ud af Gallerne, uanset hvor umulig man er. Der er ikke noget kontor, men to medarbejdere, udstyret med mobiltelefon, meget fleksible arbejdstider og gør alt lige fra at hente den unge i detentionen til at hjælpe med at skaffe et sted at bo og komme i gang med at realisere deres drømme. For eksempel gennem alternative skoleprojekter"
"Begavelsen fejler sjældent noget. Vi kan se, at de bevæger sig følelsesmæssigt og får nye, nødvendige kompetencer."
"Og i deres drømme er de unge mere normale end os andre næsten - de vil gerne have arbejde, uddannelse, familie og et hjem."

*Dette er den femte artikel i serien om had og vold i det moderne samfund. De fire første blev bragt 14., 15., 21. og 23. juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu