Læsetid: 3 min.

NATO-bomber efterlader tung miljøarv

24. juli 1999

Radioaktiv stråling fra NATO's angreb på kemiske industrier har bragt økosystemer i Jugoslavien og Balkan ud af balance, siger EU-rapport

I den jugoslaviske by Pancevo, 30 km nordøst for Beograd, kom døden tidligt om morgenen den 18. april i form af et koordineret NATO-flyangreb mod byens petrokemiske industri, mod et olieraffinaderi og en kunstgødningsfabrik.
Disse minutter i NATO's krig mod Jugoslavien kan efterlade en tung miljøarv ikke blot i lokalområdet, men via Donau-floden i hele Balkan.
En enorm sort sky, 1,5 km bred, tre km høj og 20 km lang hang over byen med dens 150.000 indbyggere i 10 dage og kun det tilfælde, at vinden bar væk fra den jugoslaviske hovedstad hindrede en endnu større katastrofe.
Men effekten af angrebet blev, at mere end 1.400 ton ætylendiklorid (EDC), 100 ton flydende ammoniak og 50 ton olie løb direkte ud i Donau, 20.000 ton råolie brændte op og høje koncentrationer af vinylclorid (hovedbestanddel i plasticproduktion) slap ud i atmosfæren i et omfang, der var 10.000 gange det tilladte.
Angrebene mod virksomhederne i Pancevo var blot tre ud af NATO's ca. 17.000 angreb under bombekrigen fra 24. marts til 8. juni. De nævnes i den rapport om krigens miljøvirkninger, som EU's Regionale Miljøcenter for Central og Østeuropa (REC) netop har udarbejdet for EU-kommissionen.
Rapporten er den første samlede offentliggørelse af de økologiske skadevirkninger, krigen har haft - ikke blot i Jugoslavien eller Kosovo, men i nabolandene Albanien, Makedonien, Bulgarien og Rumænien.
Den er udarbejdet på grundlag af de offentliggjorte data fra involverede myndigheder og mere eller mindre uafhængige forskere - og gør det altså ikke ud for en fuldstændig uafhængig international undersøgelse. En sådan er et FN-hold af eksperter, anført af den tidligere finske miljøminister Pekka Haavisto, netop i Jugoslavien for at udarbejde.
Rapporten kan heller ikke give et skøn over langtidsvirkningerne. Som det hedder: "Med de informationer, vi har fået, kan vi fastslå, at der ikke er noget, der tyder på en storstilet økologisk katastrofe. Men forureningen er meget alvorlig i nærheden af de ramte industrikomplekser, så som Pancevo, Prahovo og Novi Sad, og mange værdifulde økosystemer er bragt ud af balance".

Uran-forurening
Ud over faren for en langtidsbelastning af vandressourcerne - med forhøjede koncentrationer af olie og tungmetaller målt så langt væk som i den rumænske del af Donau - er det frygten for et stærkt stigende antal tilfælde af kræft, misdannede fostre, aborter og alvorlige lever- og nervesygdomme, der bekymrer rapportens forfattere mest.
Og så er det tilstedeværelsen af "måske den farligste" af de stoffer, der blev udløst over Jugoslavien: 'forarmet uran', som stammer fra den ammunition, granater og projektiler, som NATO anvendte bl.a. mod de jugoslaviske kampvogne.
"Det fulde omfang af virkningerne vil blive afsløret med tiden. Det er et område, der kræver yderligere forskning og er genstand for kontroverser", hedder det forsigtigt i rapporten.
En henvisning til, at NATO kategorisk har afvist enhver sammenhæng mellem klager over alvorlige helbredsforstyrrelser og tidlig død, som bl.a. er kommet fra britiske og amerikanske soldater fra Golf-krigen, og brugen af granater og projektiler med forarmet uran.
"NATO har bekræftet brugen af forarmet uran i granater, affyret fra A-10 fly. Ifølge oplysningerne indeholder hver A-10 Thunderbolt 30 mm anti-kampvognsgranat 275 gram forarmet uran. Forarmet uran er radioaktivt og spredes og forstøves, når det rammer målet. Ud over at udsende (radioaktiv) alfa-stråling, er uran kemisk giftigt," hedder det i rapporten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her