Analyse
Læsetid: 5 min.

Operation Temple

14. juli 1999

15 ton kokain er i de seneste dage blevet konfiskeret af det spanske politi. Det er den største narkofangst i Europa nogensinde, og 57 narkosmuglere fra Columbia, Rusland, Mexico og Galicien er foreløbig fængslet

Det er præcis ti dage siden, at det spanske kystpoliti og toldere med opbakning fra britiske fly bordede fragtskibet Tammsaare i internationalt farvand, næsten 1.000 km fra De Kanariske Øer. I fragten fandt de 10 tons kokain, der var på vej fra Columbia til Europas yderste forpost, Galicien. I følge fragtpapirerne skulle skibet være lastet med 'mel fra Barranquilla', men i et hemmeligt lastrum lavet af cement og jern lå der 328 plasticindbundne hvide pakker og på etiketter kunne politiet læse ordene: "Nieve del Atlántico'" - sne fra Atlanterhavet.
Den spanske politidirektør Juan Cotino strålede om kap med solen, da han i sidste uge kunne fortælle om Operation Temples succes: Narkofangsten, som er den største i Europas historie.
Operation Temple - opkaldt efter det hotel i byen Ponferrada (150 sydøst for La Coruña i Galicien), hvor repræsentanter for en columbiansk narkobaron og en galicisk mafiaklan mødtes i februar måned for at organisere den helt store kokaintransport - var dog endnu ikke slut. For i fredags fandt de spanske sikkerhedsstyrker et nyt spor, og det ledte til et endnu ikke færdigbygget hus i en lille landsby udenfor La Coruña og i kælderen lå der godt fem tons kokain pakket ind 187 plastiksække.
Operation Temple nærmer sig dermed 'verdensrekorden', de 20 tons kokain, som det amerikanske narkopolitik, fandt under en operation i 1995.
57 personer er foreløbig blevet anholdt i Operation Temple, heriblandt 16 russiske og hviderussiske søfolk fra fragtskibet Tammsaare og ejeren af huset med de fem tons kokain, Manuel Pérez Capeán. Også flere galiciske klanmedlemmer er blevet fængslet - bl.a. El Presidente, José Manuel Vila Siera, der skal være leder af El Boiro-klanen, der var ansvarlig for distributionen af de fem tons kokain.
Politiet har også anholdt den columbianer, som man formoder er en slags narkoambassadør i Spanien, Alfonso León Fernández - med tilnavnet Antonio. Antonios klan er ifølge de columbianske narkomyndigheder uafhængig af de større og noget mere kendte narkokarteller, Cali og Medellín, men Antonios klan har en solid fod plantet i det europæiske narkomiljø, i samarbejde med de mafiøse klaner fra Galicien. På listen over anholdte udlændinge er også mexicaneren Carlos R.S., med tilnavnet El Negro - og det antyder, at ikke kun den columbianske, den galiciske og den russiske mafia er indblandet i transaktionen, men også den mexicanske. Hvis det er rigtigt, peger det i retning af et mønster, som tidligere er blevet set: At de forskellige transnationale narkokarteller samarbejde som en slags oligopoler og deler de rige markeder imellem sig.

Den spanske superdommer, Baltazar Garzón har straks kastet sig over sagen og har afhørt de anholdte. Garzón er bl.a. kendt for sin rolle i retssagen mod den forhenværende chilenske diktatur Augusto Pinochet, og for sin aggressive håndtering af den spanske GAL-sag, der førte til, at en tidligere spansk indenrigsminister blev dømt ved Højesteret for at have stået bag statslig finansierede terroraktioner i Baskerlandet.
Operation Temple løfter et slør for, hvordan og i hvor stor skala de internationale narkokarteller opererer. De columbianske narkokarteller, der i firserne stod bag op imod 80 procent af al den kokain, der blev indført i Europa, har her i halvfemserne været trængt noget i defensiven af aggressive mexicanske narkobaroner, der har organiseret indsmuglingen til USA med præcis lige så avancereret logistik, som columbianerne. Columbianerne er i en række tilfælde blevet tvunget til at samarbejde om en deling af såvel det amerikanske, som det europæiske marked.
Det er ikke hin enkelte lille narkokurér, der har en beskeden pose med et halvt kilo kokain, der sørger for indførslen af narko til de rige amerikanske og vesteuropæiske markeder. Det er narkokarteller - organiseret som var de en slags multinationale virksomheder. De sender narkoen i store partier - med fragtskibe som Tammsaare til galiciske narkoklaner eller i en container med jumbojet til Skt. Petersborg, hvor den russiske mafia sørger for den videre distribution. De columbianske karteller har også været i tæt samarbejde med den italienske mafia ved flere lejligheder, f.eks. som dengang da italienske carabinieri opdagede en lastbil, der var ved at aflæsse 5,5 tons kokain i en fabrikshal i Torino. (Det var indtil Operation Temple, den største europæiske narkofangst.)
Den grænseoverskridende narkohandel vurderes i dag på globalt plan at have en værdi på omkring 500 milliarder dollar om året - kun overgået af det globale marked for våbenhandel.
I takt med, at narkokartellerne er blevet stadig bedre organiseret, er det internationale politisamarbejde også blevet optrappet. Det er ikke kun internt i Europa med Europol, at politiet forsøger at hjælpe hinanden med vitale informationer om den organiserede kriminalitet.
Det er også på tværs af Atlanten, mellem Europol og USA's Drug Enforcement Agency, der har mange års erfaring med denne 'business'. Og i FN-regi holdes der regelmæssigt møder om behovet for at bekæmpe den organiserede kriminalitet og den voksende narkohandel. Området har politikernes og politiets største bevågenhed, men så imponerende fangster, som Operation Temples hører til sjældenhederne. Den hidtil største fangst i Spanien var 4,8 tons kokain, der blev fundet af Civilgardens folk i en bjerghule i Asturien, tæt på 'grænsen' til Galicien.
I FN's World Drug Report fra 1997 blev det anslået, at det kun er omkring en trediedel af al kokain og kun 10-15 procent af al heroin, der afsløres af narkopolitiet på dets vej til bestemmelsesstedet. Det er økonomisk set en risiko, der er værd at løbe for de transnationale narkokarteller og deres lokale distributører.

Det er nemlig en forretning af uanede dimensioner, og hvert eneste år kan kartellerne score over 400 hundrede milliarder dollar i profit ved at sælge nogle millioner europæere og amerikanere et kortvarigt 'kick' ud i den hvide atlantiske sne. Og derved er de transnationale narkokarteller fra Vesteuropas og USA's periferi støt og rolig ved at indføre en slags avanceret 'hvidt slaveri', der gør millioner af relativt set rige europæere og amerikanere afhængige af råvarerne fra bl.a. Columbia. Narkotrafikken - denne jagt på et øjebliks 'rigdom' og 'hvide magi' - har ikke alene kolosale menneskelige omkostninger. Den er også med til at finansiere oprørs- og terrorbevægelsers krige overalt på jordkloden - som f.eks. i Kashmirregionen, der er et af de vigtigste forsyningscentre for heroin til de europæiske narkomaner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her