Læsetid: 5 min.

Overblik

23. juli 1999

148 familier vil hjem til Kosovo
*148 Kosovo-albanske familier, ialt 373 individer, har søgt Udlændingestyrelsen om økonomisk hjælp til at vende hjem.
Flygtningene kan udover at få rejsen og transport af deres ejendele betalt søge om op til 18.000 kroner pr. voksen og 6.000 pr. barn til etablering i hjemlandet samt 10.000 kr. til køb af erhvervsudstyr, der vil kunne hjælpe dem i gang, når de kommer hjem.
Udlændingestyrelsen forventer, at det vil tage mellem et par dage og op til to uger at få behandlet sin ansøgning. Røde Kors arbejder stadig på at sammensætte en gruppe flygtninge, der skal på 'spejder-mission' i Kosovo for at kunne fortælle deres landsmænd i Danmark, hvad der venter dem, hvis de vender hjem. Spejder-gruppen forventes at kunne tage afsted i begyndelsen af august.

USA's vækst fortsætter
*USA's økonomi, som i forvejen løber i højt tempo, vil i år opleve en vækst på mellem 3,5 og 3,75 procent og det samtidigt med, at prisstigningerne stort set er under kontrol.
Det sagde den amerikanske centralbankchef, Alan Greenspan, torsdag i sin halvårlige rapport til Kongressen om tilstanden i verdens vigtigste økonomi.
Tidligere regnede centralbanken kun med en økonomisk vækst i USA i år på mellem 2,5 procent og tre procent.

Vismænd kræver traktatændringer
*De fem vismænd, der fældede EU-Kommissionen med en hårdtslående rapport i marts, kræver nu ændringer i EU-traktaten for at få fastslået, at den enkelte kommissær bærer et personligt ansvar for sin embedsførelse.
I et deludkast til den næste rapport, der efter planen skal fremlægges i Europa-Parlamentet den 13. september, fastslår vismændene, at kommissærerne ikke længere bør kunne gemme sig bag de gamle regler om, at samtlige 20 EU-kommissærer bærer et kollektivt ansvar.
Vismændene mener, at det politiske ansvar for den enkelte kommissær bør gøres klokkeklart gennem en styrkelse af kommissionsformanden. Ligesom enhver regeringschef har ret til at fyre og rokere rundt på sine ministre, skal kommissionsformanden kunne gøre det samme med sine kommissærer, skriver Ritzau.

Fortsat flertal for brystscreening
*Der er fortsat flertal uden om regeringen for at tilbyde alle kvinder over 50 år mammografi-undersøgelser. Spørgsmålet er blevet aktuelt efter, at en svensk undersøgelse viser, at værdien af brystscreening er begrænset. Det har fået sundhedsminister Carsten Koch til at bede flertallet, der traf beslutningen om screeningerne, til at tage sagen op igen. Men uden held. Flertallet står fast. Fra flere sider efterlyses der dog en tilbundsgående undersøgelse af screeningens effekt, så det en gang for alle kan blive fastslået, om den har nogen forebyggende effekt.

Plutonium syd om Afrika
*Transporten fra Europa af et kvart ton plutonium i såkaldt MOX-brændsel, beregnet for japanske atomkraftværker vil sejle syd om Afrika og gennem det sydvestlige Stillehav, bekendtgjorde det franske selskab Cogema i går. De to atomtransportskibe, bevæbnet med 30 mm. kanoner, undgår således at passere Karibien og Panamakanalen. Miljøorganisationen Greenpeace vil spore skibene og advare de lande, der passeres undervejs.
Ifølge Greenpeace er der plutonium nok til 60 atombomber om bord. Men Cogema siger, at det oparbejdede atombrændsel ikke kan bruges til militære formål.

Coca-Cola under mistanke for snyd
*Læskedriksproducenten Coca-Cola, der først nu er ved at finde sine ben efter de hidtil største tilbagekaldelser af koncernens produkter i dens 113-årige historie, led torsdag endnu et hårdt slag, da EU-Kommissionen meddelte, at den er i færd med at efterforske beskyldninger om, at Coca-Cola forsøger at presse konkurrenter ud af markedet med ulovlige midler - blandt andet ved at tilbyde særlige rabatter.
EU's konkurrencekommissær, Karel Van Miert, fortalte i går, at hans inspektører havde gennemført koordinerede og uanmeldte razziaer i Storbritannien, Tyskland, Østrig og Danmark på koncernens hovedkontorer.
Priserne på Coca-Colas aktier i London faldt efterfølgende med 12 procent.

USA underkender Hvideruslands styre
*USA erklærede onsdag, at man ikke længere anerkender Alexander Lukasjenko som præsident for Hviderusland efter at han fem år lange valgperiode udløb tirsdag.
Udenrigsministeriet understregede dog, at man af praktiske årsager fortsat vil forhandle med Lukasjenkos regime på trods af, at han efter USA's menings mistede sin demokratiske legitimitet i 1996, da han ændrede forfatningen. Lukasjenkos valgperiode udløb 20. juli, men efter en folkeafstemning i 1996 om en forfatningsændring blev den udvidet til 2001.

Israel rede til møde med Syrien
*Israel er rede til at genoptage forhandlingerne med Syrien på det stade, hvor de blev afbrudt i februar 1996, sagde ministerpræsident Ehud Baraks sikkerhedsrådgiver, Danny Yatom, torsdag.
"Vi stiller os ikke afvisende til det syriske ønske om at genoptage forhandlingerne på det niveau, hvor de blev afbrudt, men det niveau kan fortolkes," sagde Yatom i går.
Syrien fastholder, at Israels daværende regering i princippet accepterede en fuldstændig tilbagetrækning fra Golan-højderne, som Israel har holdt besat siden 1967.

Bagmænd tjener penge på flygtninge
*Unge irakiske mænd i hundredvis kommer illegalt over den dansk-tyske grænse, og det danske grænsepoliti føler sig nu overbevist om, at en kriminel organisation står bag den systematiske menneskesmugling.
Siden 1. januar er 2.032 personer anholdt for at have sneget sig over grænsen. Af dem er 1.021 unge mænd fra Irak.
"Billedet af de unge irakeres tur til Danmark er så ens, at vi ikke er i tvivl om, at de dirigeres det samme sted fra - et sted syd for Danmark," siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen fra grænsepolitiet.

JFK Jr. begravet på havet
*Asken fra John F. Kennedy, hans hustru Carolyn og dennes søster blev torsdag eftermiddag (dansk tid) spredt på havet ved en privat højtidelighed. Asken fra de tre omkomne blev spredt ud i Atlanterhavet i nærheden af det sted, hvor Kennedy jr.'s fly styrtede ned fredag aften, da han formentligt mistede orienteringen i mørket, og flyet forulykkede ca. 12 km ud for øen Martha's Vineyard.

Maersk udvider forretningen
*A.P. Møller udvidede i går sine forretninger betydeligt, da virksomheden købte det amerikanske containerrederi Sea-Land Service, Inc. for 5,6 milliarder kroner.
Dermed har A.P. Møller lagt yderligere afstand til konkurrenterne på verdensmarkedet ved nu at være dobbelt så stor som nærmeste konkurrent.
Med købet skifter skifter A.P. Møllers containerselskab navn fra Maersk Line til Maersk-SeaLand - og vil råde over i alt 550.000 containere og 250 skibe. Rederiets skibe foretager mere end 20.000 havneanløb om året i cirka 100 lande.
Allerede nu har Maersk Line varslet fyringer i kølvandet på købet.
"Det kan ikke undgås, at det koster arbejdspladser rundt omkring. Når et stort foretagende overtager et andet, så bliver organisationen strømlinet og rationaliseret. Men det vil vi behandle på ordentlig vis og med respekt for de personer, der er involveret," siger skibsreder Ib Kruse, Maersk-Line.
Han vil endnu ikke sætte tal på, hvor mange fyringer, der er i vente.
Købet af rederiet er af et omfang, der skal godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og EU-Kommissionen.
Leder på forsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu