Læsetid: 2 min.

Paranoia banker på

2. juli 1999

Effektiv forstadsuhygge i thrilleren 'Arlington Road'

Ny film
Den største gysende fornøjelse ved denne paranoia-historie er Tim Robbins' snedigt kalkulerede portræt af den perfekte parcelhusnabo. Med kortklippet pandehår, anonyme sweatre, lavmælt stemmeføring og en afslappet fordringsløs manér går Robbins i ét med tapetet som den hyggelige farfigur i en familie på fem, hvor sønnen står i spejderbevægelsen, døtrene går til ballet, og konen altid er leveringsdygtig i solidariske smil.
Det er næsten for godt til at være sandt - og er det selvfølgelig heller ikke. Plakatens reklametekst: "Hvor godt kender du din nabo?" røber for meget, for man aner alt for tidligt, at facaden af smågemytlig småborgerlighed og regelret gæstfrit naboskab skjuler dystre hemmeligheder. Også Jeff Bridges' historieunderviser Michael, der bor overfor, aner uråd, og sætter sig for at grave i mandens fortid.

Barbecue
Michael er fikseret på det amerikanske terroristproblem, der ikke lader sig løse, så længe voldsmændenes motiver fortaber sig i mørket. Og her tænkes ikke på araberes og andre udlændinges voldshandlinger, men på amerikanernes egen terrorist-avl.
Og så viser det sig selvfølgelig, at Michael har fået en godt camoufleret terrorist som nabo i sit pæne forstadskvarter, hvor man holder barbecue-selskaber, oplærer poderne i baseball og arrangerer hyggelige rødvinsmiddage. Hele denne ultra-ordinære amerikanske hverdag danner en effektfuld ramme om spændingen og mysteriet. For selv om Michael har en sort plet i sin allergrønneste fortid og har skiftet navn, er det jo ikke sikkert, han er ude på noget slemt nu, hvor han tager sig så udskadelig ud.

Robbins i top
Tim Robbins diskrete jovialitet har dog hele tiden en urovækkende undertone af beregnende falskhed. Han leverer i virkeligheden en dræbende parodi på den moderne fordringsløse patriark. Et panser, der sprækker, da han trænges op i en krog. Det er en mesterligt udregnet præstation.
Jeff Bridges overspiller derimod fælt som læreren Michael, der - noget irriterende - bruger sine timer til at afreagere tabet af en kone, som var ansat i FBI, men mistede livet i en slet planlagt aktion mod mistænkte terrorister. Figuren skal kæntre over i, hvad omgivelserne tolker som utilregnelig paranoia, men Bridges overspiller sine kort.
Det samme gør instruktøren Mark Pellington i historiens sidste trediedel, hvor troværdigheden går fløjten, og biljagter og nævekampe bliver nødløsningerne. Men inden da skaber Pellington gode gys ved at holde fast i en hverdagstone, der regelmæssigt brydes af små farlige bevidsthedsryk og pirkende stik af bange anelser.

*Arlington Road. Instruktion: Mark Pellington. Manuskript: Ehren Kruger. Amerikansk (Dagmar, Palads, Palladium)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu