Læsetid: 4 min.

Paul Thygesen er død

28. juli 1999

Modstandsmanden, Frit Danmark-aktivisten, den banebrydende forsker - og den udholdende Informations-abonnent, som overlevede en nekrolog i utide

Nekrolog
Professor, dr. med. Paul Thygesen er død. Den aktive Frit Danmark-modstandsmand under Tysklands besættelse af Danmark, koncentrationslejr-fange i krigens sidste ti måneder og siden den nybrydende forsker af KZ-syndromet blev 85 år.
Paul Thygesen blev indlagt med hjernesvulst og døde på neuromedicinsk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte, som han fra 1957-80 selv var tilknyttet som overlæge. Fra 1971-80 var han tillige professor i neuromedicin ved Københavns Universitet. Indtil 1991 var han lægekonsulent for Frihedsfonden og fortsatte efter krigen også som medlem af Frit Danmarks hovedbestyrelse.
Sin doktordisputats om dissimeneret sclerose forsvarede han i 1953. Skelsættende blev hans forskning i det KZ-lejr-syndrom, han som den første formulerede på baggrund af grundige undersøgelser af de belastende eftervirkninger, tidligere lejrfanger led - og lider - under. Nødvendigheden af særlig støtte og behandling blev med Paul Thygesens indsats erkendt både hjemligt og internationalt.
Hans forskning blev udvidet til at omfatte de såkaldte krigssejlere, søfolk, som under Anden Verdenskrig gjorde tjeneste i de allieredes handelsflåder. Blandt de overlevende konstaterede han for en stor dels vedkommende tilsvarende langtidsskader af den særlige belastning, de havde været udsat for:
Mareridt, svigtende koncentration og hukommelse, besvimelsesanfald, træthed og appetitløshed m.m.
Dermed banede han også vejen for forståelse af de langvarige og til tider sene følger, som torturofre over hele verden led og lider af.
I 1986 modtog han Dansk Medinsk Selskabs August Krogh-pris. Året efter fik han den 5. maj Ebbe Muncks hæderspris for sin videnskabelige pioner-indsats.

Ubestikkelig og beskeden
Paul Thygesen blev læge i 1942 og trådte tidligt ind i modstandskampen som medlem af Frit Danmarks hovedledelse og kontaktmand mellem den og Frit Danmarks forskellige lokalgrupper. Under udførelsen af sit modstandsjob blev han ved et ulykkeligt tilfælde pågrebet af tyskerne og udsat for tortur på Dagmarhus. En henkastet men uforvekslelig taske i hjørnet overbeviste ham om, at han ikke behøvede at tie om den modstandsgruppe, der åbenbart allerede var fanget.
Over Frøslev blev han sendt til Neuengamme og sidst til Husum-lejren.
Et vidnesbyrd om den særlige indsats han ydede sine medfanger, hvoraf mange døde, er den kendsgerning, at Landsforeningen af KZ-fanger fra Neuengamme i 1954 lod opsætte en æresstatue for Thygesen.
Det pralede han ikke af. En særegen forening af ubestikkelighed og beskedenhed kendetegnede Paul Thygesens væsen. I den Blå Bog ville han for eksempel ikke stå.
Hans livssyn kommer til udtryk i slutningen af den bog Læge i tyske koncentrations-lejre, han udsendte i 1945:
"Efter kapitulationen har jeg været i Tyskland og set Husum-lejren igen. (...) Det er, som havde jeg aldrig været borte herfra, og mens minderne dukker op, skrumper de forløbne måneder ind til ingen ting. På dette sted er der stadig kamp og bliver aldrig fred. Og ødelæggelsens personer raser videre som spøgelser.
Jeg går hele vejen rundt om lejren. Inde bag pigtråden ligger der er sted en stump stribet tøj og en støvle - resterne af en fange.
Her bliver de store ord og de høje idealer til mindre end intet - til latterlige begreber. På dette sted rejser de tabte år og de tabte muligheder sig anklagende mod rummet."

Nekrolog i utide
Paul Thygesen var også ubestikkelig i sit forhold til ord. Det gør en ordets mester.
Det fik jeg at mærke i begyndelsen af november sidste år. Jeg havde i en artikel fortalt, hvordan netop Paul Thygesen i sin tid - i 1976 - på afgørende vis havde hjulpet os på Information med opklaringen af Arne Sejrs såkaldte blikkenslagerbande, som på tilskyndelse af Socialdemokratiets ledelse og Forsvarets Efterretningstjeneste ulovligt havde aflyttet det kommunistiske folketingsmedlem Alfred Jensens lejlighed.
Ved den lejlighed fungerede telefonaflytningen så effektivt, at forbindelsen til Paul Thygesen i det afgørende øjeblik blev afbrudt. Så det hovedvidne, vi var på sporet af, kunne bringes uden for vores rækkevidde, inden vi nåede frem.
En misforståelse foranledigede mig til at skrive, at afdøde Paul Thygesen havde hjulpet os. Hans indsendte mod-nekrolog dagen efter er en sproglig perle. Men bl.a. denne passus:
"Godt nok på en side 13 under Frie ord om diverse hemmelige tjenester og med overskriften Fortiden Genset omtales i Information Weekend "nu afdøde professor Paul Thygesen" som manden, der retledte jer i jagten på telefonaflyttere i Alfred Jensens soveværelse og lokum i 50'erne.
Ganske vist i sit 85. år dementerer undertegnede udsagnet afdød, men kan dog godtage et adjektiv som f.eks. emeriteret. Hans yndlingshustru har trofast korrigeret dagens telefoniske kondolencer og ser hen til en passende informativ nekrolog på et mere passende tidspunkt. Selv ser jeg nødigt mit mangeårige abonnement på Information afbrudt p.g.a. dødsfaldet og fortsætter som aktionær trods udbyttet."
Om min nekrolog på dette unægtelig mere passende tidspunkt er passende informativ ved jeg ikke. Men jeg ved, at magen til munterhed og strenghed, som de i forening hele livet prægede
Paul Thygesen er - enestående.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu