Læsetid: 2 min.

Pengegaver øger universitets-underskud

15. juli 1999

Der er for store omkostninger ved at modtage ekstern støtte til forskning, mener Naturvidenskab på universiteterne i Århus og København, der slås med underskud

Pengene strømmer ind udefra til forskere på fysik, kemi, datalogi og biologi på landets universiteter.
Men de mange pengegaver til forskningen øger behovet for flere og dyrt indrettede lokaler, og dermed stiger universiteternes udgifter.
"Vores medarbejdere er så gode til at søge penge, at man kan sige, at vi sejrer os ihjel," siger Karl Pedersen, der er dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet.
Naturvidenskab på Københavns Universitet slås med samme problem.
Forskerne er "verdensmestre i at søge penge," som dekan Henrik Jeppesen fra Københavns Universitet udtrykker det.
Problemet er bare, at de eksterne pengegaver er bundet til helt konkrete forskningsprojekter. Derfor må universiteterne bruge af deres faste bevillinger til eksempelvis at indrette dyre laboratorier til forskerne. Og det er med til at skabe økonomisk underskud.
"Vi burde have lov til at bruge en større del af midlerne til at dække de reelle omkostninger ved at have forskerne tilknyttet," siger Henrik Jeppesen, hvis fakultet har 190 forskere ansat på bevillinger udefra.
Andelen af eksterne midler har været stærkt stigende gennem de senere år.
Penge fra fonde, virksomheder og ikke mindst de statslige forskningsråd udgør i år en tredjedel af indtægten på Naturvidenskab ved Århus Universitet. I København kommer hver fjerde krone udefra.
Og mens pengene strømmer ind står begge fakulteter i den paradoksale situation, at de må gennem større sparerunder, fordi den ordinære drift giver underskud.
På Naturvidenskab i København blev 125 stillinger nedlagt ved årsskiftet, for at komme af med et underskud på 26 mio. kr., og i Århus er en slankekur med ansættelsesstop og en 10 procents besparelse på driften netop sat i værk.
Det skal gerne reducere et truende underskud på 20-30 mio. til under 10 mio. kr. i år.
Noget af underskuddet kan forklares med færre udklækkede kandidater - og dermed lavere statstilskud - begge steder, men det belyser ikke hele problemet, påpeger begge dekaner.
"Vi har blandt andet måttet investere i dyre lokaler for at få plads til vores forskere," siger dekan Karl Pedersen fra Århus.

20 procent frit spil
Den helt store pengedonor til universiteternes forskning er de statslige forskningsråd, der administreres af Forskningsstyrelsen.
Her kender man ønsket fra blandt andet de naturvidenskabelige fakulteter om at kunne benytte midlerne mere frit, fordi de påpeger, at de har ekstra store omkostninger til blandt andet dyre laboratorier.
"Det er jo en konkret afvejning, hvor vi ønsker, at midlerne bruges til så mange projekter som muligt fremfor til generelt driftstilskud," siger sekretariatschef Ib Terp fra Forskningsstyrelsen.
Efter de nuværende regler må 20 procent af de eksterne midler anvendes til driften. Og det mener Ib Terp bør være nok til at dække lokaleudgifter og de øvrige omkostninger ind.
Dekan Henrik Jeppesen fra Københavns Universitet mener, at 50 procent ville være mere retvisende i forhold til de reelle omkostninger.
Dekanerne fra Århus og København vil dog ikke til at lægge bånd på forskernes ansøgninger efter flere penge.
"De mange midler, vi får, viser os, at vi har kvalificerede medarbejdere og en høj forsknings-standard," siger dekan Henrik Jeppesen og tilføjer:
"Det skal vi ikke ændre på, men vi skal ændre på de bindinger, der ligger i bevillingerne, så gaverne ikke øger vores underskud."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her