Læsetid: 4 min.

En ram lugt af saltvand

27. juli 1999

Michael Ancher var - hvis man skulle have glemt det - andet og mere end 'fiskernes maler', viser udstilling i anledning af hans 150 års fødselsdag

UDSTILLING
Michael Ancher er en af de kunstnere, der som en anden Claude Monet er blevet nedslidt, misbrugt og tappet for nerve i den store postkortindustri. Det kræver derfor af publikum, at de kan viske tavlen ren for at kunne møde hans kunst med uskylden i behold. Fra århundredeskiftet og frem er han blevet betragtet som national ikonmager og dyrket som det danske, heroiske folks ubstridte førstemaler.
For tiden fejres han behørigt i anledning af sin 150 års fødselsdag. Det sker ikke mindre end tre steder i Skagen, som han måtte overgive sig til, lige fra han for første gang betrådte de sandede stier deroppe, hvor vindposerne som regel peger lige mod øst.
Det var i 1874, han kom dertil, og det var som bekendt ikke kun den voldsomme, barske natur, som betog ham, men også den dengang 14-årige Brøndum-datter Anna, der var begyndt at tegne. Der opstod sympati og hurtigt derefter kærlighed imellem de to, trods den betydelige aldersforskel på 11 år.
Ancher blev fastboende deroppe - som den eneste af Skagensmalerne - og tilbragte resten af sit liv dér med undtagelse af en årrække, hvor parret residerede på Frederiksberg om vinteren. Dansk kunst fik et af sine første rigtige kunstnerægtepar, da Michael Ancher i 1880 blev gift med Anna Brøndum, der jo har skrevet sit selvstændige kapitel i dansk kunsthistorie som en fremragende maler. En lysets engel, er hun. En af de få genuine impressionister, vi har.

Anekdote-maler
Michael Ancher blev født på Bornholm, men flyttede i sin tidlige ungdom (fra 1865-71) til Mols, hvor han som 16-årig møder Theodor Philipsen og Vilhelm Groth, der maler landskaber på egnen. Hans trang til selv at male bliver vakt. Han tager til København og uddanner sig på tegneskole og bliver herefter optaget på Akademiet, hvor han trods de vanskeligheder, han har med malerhåndværket, får løftet sig frem til figurmaleriet i kraft af sine ambitioner og sin flid.
Hans lærere er guldaldermaleren Jørgen Roed, men det er hos Fr. Vermehren, at han lærer det noget sødladne anekdotemaleri af værste nationalromantiske skuffe, vi ser på udstillingen, hvor de smukke fiskere og fiskerpiger optræder i rosenfarvet aftenbelysning. Her får borgerskabet bestyrket deres romantiske forestillinger om det idylliske fiskerliv. Der skulle være en hurtigt aflæselig enten humoristisk eller sørgelig pointe i den slags billeder. Denne form for kunst kaldes også for genre- eller folkelivsmaleri, og det er ikke ligefrem her, at Anchers force ligger.

En ubestikkelig realist
Heldigvis går der ikke længe, før Ancher finder fodfæste mellem traditionen og fornyelsen, viser udstillingen. Han bliver selv en del af, hvad der er blevet kaldt 80'er gennembruddet i skandinavisk malerkunst, der finder sted ca. 10 år efter, at det med Georg Brandes som bannerfører, er sket inden for litteraturen.
Udstillingen viser også Ancher som den fremragende portrætmaler, han var. Hans portræt af Georg Brandes, der hørte til parrets bekendtskabskreds, fik følgende ord med på vejen af den radikale skønånd: "Deres Billedes Udtryk er jo uden Spørgsmaal det som siger mest og mere end noget andet Billede af mig."
Med rejser til Berlin, Dresden, Wien og til Paris åbnes vinduet udadtil, og Ancher bliver fortrolig med det nye maleri, der på et realistisk grundlag formulerer en ny virkelighedsopfattelse med en uortodoks billedbeskæring. Motivet fremstilles i 'tilfældige' udsnit, som var der tale om et fotografi.

Raffael inspireret
I mange af Anchers fiskermalerier, som gjorde ham verdensberømt og ikke kun i Danmark, ses en friskhed og en overbevisningskraft, som hører til de sjældne. Man forstår godt, hvorfor han fik en sådan succes i levende live, som tilfældet var. At kongen og Statens Museum for Kunst simpelt hen konkurrerede om, at få lov at købe hans billeder.
De bygger - som det fremgår af det instruktive og velskrevne katalog - langt hen ad vejen på figurkompositioner fra renæssancen og barokken, i særlig grad er Ancher inspireret af Raffael. Han brugte indimellem modelfotografier, så han kunne arbejde ved staffeliet året rundt. Ofte befinder motivets dramatiske handling sig uden for billedet, og vi står som betragtere i sikkerhed på stranden, ligesom maleren, der ikke måtte sejle med redningsbåden, og vi må selv digte videre på de ofte ulykkelige tildragelser, der finder sted i det rasende hav.
Ancher maler sine fiskere og redningsfolk på stranden, hvor hele livet udfoldede sig på Skagen, indtil den store havn bliver bygget og fiskermetieren langsomt industrialiseres. Der var nok at kigge på, inden maskinalderen.
Der blev registreret 450 søylykker i Skagenområdet fra 1874-1914, og redningsvæsenet blev motoriseret i denne periode. Anchers motivverden forsvandt umærkeligt. Han døde i 1927, og hans hjem står stadig, som da han og Anna boede der. Datteren Helga, deres eneste afkom, donerede barndomshjemmet på Markvej, til byen i 1967.

*Skagensmaleren Michael Ancher i Skagens Museum samt Michael og Anna Anchers Hus og Saxilds gaard. Til 29. aug. Katalog med tekster af Elisabeth Fabritius, Jens Peter Munck, Annette Johansen og Hans Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her