Læsetid: 3 min.

Rave-roman med indbygget soundtrack

21. juli 1999

Det endeløse raveparty som ny tilværelsesmodel

Ny bog
Rave Baby er Alan Warners debutroman, endnu et bidrag fra de litterære vækstlag i den unge skotske litteratur, for hvem sprutten, stofferne, rave- og ecstasykulturen synes at være den nye arbejderklassekultur, og som herhjemme blev introduceret med Irvine Welsh (Trainspotting og Ecstasy). Men det er samtidig en dyrkelse af en kulturel nihilisme, en rendyrket moralsk anomi, som i sin hæmningsløse overgiven sig til den totale hedonisme, balancerer på kanten af at være et tomt, men effektfuldt fortalt postulat. Den unge Movern Callar er ansat i det lokale supermarked i en havneby i det vestlige Skotland. Der er dømt provinsiel trøstesløshed og lavtlønsfremtid, da hendes kæreste pludselig forsyner hende med den julegave, som sætter hende i stand til at kaste sig ud i det helt store rave-eventyr.
En morgen finder hun ham liggende ved siden af juletræet med halsen skåret over. Han har begået selvmord. Hun skaffer liget af vejen og opdager, at han ikke blot har efterladt hende en mindre formue, men også manuskriptet til en roman, som hun får udgivet i sit eget navn og skamløst scorer kassen på.

Total lørdag aften
Movern beslutter sig for at realisere drømmen om at forvandle den forsurede tilværelse som lavtlønnet vareopsætter i supermarkedet til den evige, hæmningsløst utopiske og totale lørdag aften. Hendes socialistiske plejefader lokoføreren Røde Hannah har for længst overbevist hende om, at det er meningsløst at have lyst til noget, hvis man ikke har penge.
Uden penge bliver lysterne hurtigt til sure drømme, og den klassiske arbejderklassemoral, forestillingen om, at blot man arbejder hårdt hele livet, så kommer pengene også til sidst, har for længst mistet sin gyldighed i senmoderniteten. Den dementeres desuden helt konkret, da Røde Hannah bliver fyret på grund af en bagatel få dage før sin pensionering, og således mister både pension og aftrædelseshonorar.
Røde Hannah foretrækker at tilværelsen træder frem, som det den er, nemlig rent lotteri, hvor den eneste frihed er pengenes. Så da Movern vinder den store gevinst, beslutter hun sig for at realisere drømmen om den endeløse festrus.

Det store rave-party
Movern forsøger med sin nyerhvervede kapital at gennemleve tilværelsen som et langt rave-party.
Hun inviterer veninden med på en mislykket charterferie sydpå, men får smag for den ecstasy- og rave-kultur, der er vokset frem på solkysten, og til lyden af det soundtrack, hun konstant har kørende i den walkman, der aldrig forlader hende, realiserer hun så drømmen.
Men det er optakten, der spiller den største rolle i romanen, måske et understated tegn på, at den hedonistiske drøm om rave-scenen som anti-kultur i realiteten er total indholdstom og blottet for værdier, og at dens eneste mening er bevægelsen fra den ene euforiske tilstand til den anden. Da drømmen er slut, pengene brugt op, vender hun tilbage til den skotske provins med en rave-baby i bugen.
Romanen er fortalt med Movern som den lystforslugne jeg-fortæller, og romanen er organiseret omkring en sær form for tidstyisk ambivalens.
På den ene side suges man ind i og kastes hurtigt gennem romanen, på den anden kaster man blikke ind i en næsten total tom bevidsthed. Det er ikke mange tanker, Movern gør sig om denne verdens tildragelser og sin egen rolle i den.
Rodløs vandrer hun fra scene til scene, fra det ene euforiske nu til det andet, fra enorme druk- og sexture til nøgenbadning i den skotske natur, for endelig at slå sig ned på den sydeuropæiske ravescene. Men uden at der skitseres et brugbart alternativ til rave-kulturen som tilværelsesmodel.

Feminin synsvinkel
På den anden side er der også noget forfriskende over at få gennemskrevet denne ellers så typisk flabede drengerøvsromantik fra en feminin synsvinkel, også selvom forfatteren hedder Alan.
I glimt ironiseres der over det opkørte og pseudomondæne forlagsmiljø i London, over charterturismens øllede bonderøvsfester.
Der er nænsomme og solidarisk smukke portrætter af forældregenerationen i den skotske provins.
Ingen generationsmodsætninger her, så Moverns socialistiske plejefader har selvfølgelig en heftig affære kørende med hendes bedste veninde. Men det er svagheden ved både denne og en række beslægtede romaner, at det tilsyneladende ikke er muligt at etablere et eller andet værdimæssigt modspil til generationens totale euforiske tomhed, til den kultur der også her til sidst ender med at slå om i morbid nedtursparanoia.

*Alan Warner: Rave baby Oversat af Steen Fiil. 206 s., 265 kr. Klim

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu