Efter drøftelser i Ankara, mødes græske og tyrkiske embedsmænd i dag i Athen for at snakke videre om de letteste emner blandt de mange kontroverser mellem de to lande. Begyndelsen har været god
Selv om Bülent Ecevit ikke deltog personligt, udtalte den tyrkiske ministerpræsident sig i går positivt om udfaldet af to-dages mødet mellem græske og tyrkiske embedsmænd i Ankara.
"Der er begyndt at komme positive udmeldinger fra Grækenland, der hidtil ikke engang har brugt ordet 'dialog' i forbindelse med Tyrkiet. Nu kan der ses en tendens i Grækenland til at søge dialog. Det ser vi som en behagelig udvikling," sagde Ecevit til det tyrkiske parlament.
Selv om der altid er en undertone i enhver udtalelse fra Ankara om Athen - og vice versa - er det alligevel tydeligt, at der er tale om en tilnærmelse mellem Grækenland og Tyrkiet. Blot det, at der finder samtaler sted på ambassadørniveau, er et fremskridt, som både USA og resten af EU ser positivt på. Det er vurderingen, at sammenholdet i NATO under Kosovo-krigen - herunder de to NATO-lande Grækenland og Tyrkiet - har været med til at bringe de to lande på bedre talefod.
Det startede med, at den græske udenrigsminister George Papandreou mødtes med sin tyrkiske kollega Ismail Cem i New York tidligere på måneden. Her blev de enige om at indlede de forhandlinger, som kørte i Ankara mandag og tirsdag, og som fortsætter med et returmøde i Athen i dag.
Den tilsyneladende succes på Ankara-mødet skal ses i lyset af, at der var tale om sekundære emner, såsom miljø, handel, turisme, politisamarbejde og kulturel udveksling. Disse emner er ganske ukontroversielle i forhold til de traditionelle stridspunkter mellem Ankara og Athen angående Det Ægæiske Hav og Cypern. Disse emner er man enige om at holde sig fra i denne omgang.
At der er kræfter i både Tyrkiet og Grækenland, som ikke finder 'dialog' positivt, vidner nogle episoder umiddelbart op til forhandlingerne om.
Grækenland har således efter flere måneder uden episoder protesteret over tyve tyrkiske krænkelser af græsk luftrum over Det Ægæiske Hav. Græske jagerfly har i alle tilfælde afvist de tyrkiske bevæbnede fly uden, at det kom til træfninger.
Forinden havde tyrkiske kampfly generet en græsk ministeres fly på vej tilbage fra Cypern ved at forfølge flyet i kun 30 meters afstand, inden også det blev afvist af græske kampfly.
Flere politiske iagttagere minder om, at der har været lignende forløb før, når der har været planlagt forhandlinger mellem Grækenland og Tyrkiet. Og faktum er, at forhandlingerne er kommet i gang med en positiv stemning til følge.
Imidlertid venter der allerede en tungere dagsorden, når drøftelserne genoptages i Athen i dag. Dagsordenen tæller punkter som terrorisme, kriminalitetsbekæmpelse og illegal immigration.
Særligt terrorisme-punktet kan vise sig kontroversielt, idet Tyrkiet beskylder Grækenland for aktivt at støtte Kurdistans Arbejderparti (PKK), der siden 1984 har ført en væbnet kamp for selvstyre under ledelse af den nu dødsdømte Abdullah Öcalan. Selv om Grækenland i en periode havde gemt Öcalan, inden tyrkiske efterretningsagenter fangede ham i Kenya i februar, benægter Grækenland at have hjulpet PKK i den konflikt, som Ankara betegner som et 'terrorisme'-spørgsmål. Adspurgt af journalister understregede Dimitris Reppas, talsmand for det græske udenrigsministerium, i sidste uge, at Grækenland omvendt ikke har ændret sit syn på det kurdiske spørgsmål, nemlig at kurderne har et legitimt krav på rettigheder.
Det er egentlig ikke meningen, at de to lande skal blive enige om noget med hensyn til det kurdiske spørgsmål, men bliver det nævnt under punktet terrorisme, kan det køle stemningen noget ned.
Det samme kan et andet minoritetsspørgsmål, nemlig spørgsmålet om muslimerne i Thrakien - en græsk landsdel, der grænser op til Tyrkiet.
Tre græske parlamentsmedlemmer har krævet, de 120.000 muslimer i Thrakien får status af tyrkisk minoritet samt at den græske anerkender, at der er en makedonsk minoritet i Nord-Grækenland.
Begge krav afvises af Grækenland med henvisning til Lausanne-aftalen af 1922 efter den sidste græsk-tyrkiske krig, der præciserer, at der kun er en religiøs minoritet af muslimer i Grækenland.
De fleste er efterkommere fra den tyrkisk-osmanniske besættelsestid. Ankara fastholder imidlertid, at minoriteten er etniske tyrkere og derfor skal have status deraf.
Ironisk nok har tyrkerne selv et langt større problem af denne slags i deres eget land i og med, at tyrkerne ikke betragter kurderne en minoritet - men som tyrkere lige som alle andre tyrkere.
Ifølge den stadig anvendte definition fra Osmannerrigets tid kan man kun tale om en minoritet, når der er tale om ikke-muslimske grupper.
Og eftersom de fleste kurdere er muslimer, så kan de ikke betragtes som en minoritet ifølge den tyrkiske regering.
Dette forhold kan grækerne påpege, hvis emnet skulle komme op.
Hvis Athen-mødet bliver en succes, så tiltvinger den storpolitiske situation i Europa, at Grækenland og Tyrkiet tager hul på at løse de store udestående problemer:
nTyrkiets krav på græske øer i den østlige del af Det Ægæiske Hav.
nSpørgsmålet om udvidelse af suverænitets-områder i havet. Altså om en større af del af det internationale farvand skal blive nationalt.
nFastlægning af fastlandssoklen.
nOg først og fremmest Cypern-problemet.
Cypern har været delt mellem græsk-cyprioter i syd og tyrkisk-cyprioter i nord, siden Tyrkiet invaderede den nordlige del af øen i 1974 efter et kortvarigt græsk-cypriotisk militærkup, der var iscenesat af den daværende junta i Athen og havde til formål at forene Cypern med Grækenland.
Tyrkiet og Grækenland har nøgleroller i løsningen af Cypern-problemet, selv om det officielt er lederne af de to samfund på Middelhavsøen, tyrkisk-cyprioternes leder Rauf Denktash og Cyperns internationalt anerkendte præsident Glafcos Clerides, der skal forhandle om en genforening. Det sidste kræver imidlertid, at Tyrkiet trækker sine 30.000 tropper væk fra den nordlige del af øen, hvilket der ikke er tegn på. Tværtimod sagde ministerpræsident Ecevit i forbindelse med 25-året for den tyrkiske invasion og delingen af Cypern, at øen skulle forblive delt.
Ud over selve stridspunkterne mellem Tyrkiet og Grækenland, er de to lande uenige om proceduren for, hvordan de skal løses. Mens Tyrkiet ønsker en dialog om en slags 'pakkeløsning', som inkluderer alle spørgsmål, fastholder Grækenland behovet for en 'skridt-for-skridt' procedure.
En sådan inkluderer blandt andet, at Tyrkiet også - ligesom Grækenland - anerkender den internationale domstol i Haag. Herefter skal det efter Athens mening overlades til domstolen at tage stilling til de to landes uenigheder i Det Ægæiske Hav. En dom, der efter gældende internationale regler formentlig vil betyde, at Tyrkiet må indskrænke sine aktivitetsområder. Dernæst kan man så, mener Grækenland, tage fat på andre spørgsmål.
