Læsetid: 3 min.

Ritt Bjerregaards facadefornyelse

13. juli 1999

Kan det være den Røde Mellemvej, der har givet Ritt Bjerregaard inspiration til hendes home-coming programerklæring?

Kastrup Airport, Copenhagen. Netop landet med et af de utallige fly, der fragter vigtige beslutningstagere mellem Brussels og Copenhagen, styrer jeg målrettet mod den udgang, der giver fri adgang til taxaer.
Jeg kender airporten som min egen æbleplantage, skiltene er ikke nødvendige, og jeg beholder solbrillerne på for ikke at blive genkendt af folkelige elementer, der vil have autografer. Jeg når heldigvis ud uden at blive stoppet.
Jeg scanner hurtigt området foran udgangen, ignorerer skiltene der påpeger muligheden for en togtur, springer køen over og finder hurtigt en hyrevogn. "Jens Juelsgade, Kartoffelrækkerne, tak," siger jeg og tager solbrillerne af.
Chaufføren gisper ikke og retter ikke ryggen. Jeg er jo ikke Ritt Bjerregaard, og jeg er heller ikke lige landet fra Bruxelles. Jeg leger, at jeg er det og legen er drevet af nysgerrighed.

Home-coming queen
I Ritt Bjerregaards verden hænger det at udsende en programerklæring ikke nødvendigvis sammen med at have fået en toppost. Hun er blevet fyret og har udover at blive home-coming queen ellers udsigt til en plads i arbejdsløshedskøen. Alligevel har hun via pressen ladet en måbende befolkning meddele, at hun agter at bekæmpe fattigdommen her til lands.
"Det har slået mig, når jeg er fløjet ind fra Bruxelles, at der er tiggere på gaden," sagde hun forbavset i et fortovscafé-interview fra Bruxelles i TV2 søndag aften, og tilføjede at "det synes hun ikke, hun så for fem år siden." Hun lover også at ville gøre noget ved vores fødevarer, men vidste selvfølgelig godt, at det er fattigdommen og dermed den indirekte kritik af regeringens førte politik, der ville sælge mest.
Jeg besluttede mig for at prøve at sætte mig selv i den kommende forhenværende kommissærs sko, og gøre hende turen efter fra Kastrup til Kartoffelrækkerne, hvor hun bor, for at se, om jeg kunne rekonstruere den tankeproces, der har ført til hendes velsælgende indignation. Jeg tillader mig at antage, at det meste af det Danmark, Ritt Bjerregaard har set i denne omgang, er observeret fra en taxa i fart.
Fra Lufthavnsvejen drejer vi til venstre og passerer den plads, hvor Hilton Copenhagen Airport er under opførelse. Vi kører ad motorvejen et stykke, hvor der nok er masser af æstetisk elendighed, selvom markblomsterne i rabatten efter sigende skulle have kostet en formue, men ingen decideret fattigdom.

God stemning
Vi drejer op ad Englandsvej og passerer der Amagerbankens gamle røde bygning på venstre side og de karakteristiske Vinkelhuse på højre side. Her er tilsyneladende en god stemning. Børn leger på græsset, og en enkelt kvinde sidder på bænken og spiser is, men med 60 kilomter i timen er det svært at se, om hun er fattig.
Jeg overvejer et kort øjeblik, om Ritt ville benytte lejligheden, stoppe bilen og gå ud at hilse på folket, for at se, hvordan de går og har det men slår det hen og nøjes med i en myndig tone at bede chaufføren køre lidt langsommere.
Videre ud gennem Englandsvejens mosaik af flade parcelhuse, små gule pensionistboliger forbi Tårnby Teater, Tårnby vandtårn og Fremad Amagers bane er der stadig hyggeligt.
Jeg forestiller mig, at hun er blevet frustreret her på Amager - jeg husker ikke Danmark så kedeligt, kan hun have tænkt. Hvad skal jeg finde på at beskæftige mig med, når jeg ikke længere skal være Europas miljøminister? Der må da være noget, der kan give mig opbakning og PR, har hun måske tænkt lidt irriteret.
Taxaen er i mellemtiden drejet til venstre ad Vejlands Allé og dernæst til højre.
Ad Røde Mellemvej.
Der i højre side dukker der pludselig noget socialt boligbyggeri op. Det er grimt, og ser ikke hyggeligt ud.Det ser fattigt ud. Fattigdom. Der var den!
Og der hvor Røde Mellemvej bliver til Amager Fælledvej dukker pludselig Forbrugerstyrelsen op. Hov hov, der var en sag til - ved damen på bænken på Englandsvej overhovedet, hvad den is indeholder?

Ny facade
Resten af turen, gennem Christianshavn over Kongens Nytorv via den for fattigdom rensede Bredgade og Øster Farimagsgade hjem til nummer fires stokroseidyl er i og for sig ligegyldig.
Hvis det ikke lige var for at supplere med den observation, at Ritt Bjerregaards domicil, ganske som hendes image, i Danmark er under genopbygning, og er ved at få en ny facade.
Det er naturligvis rent gætteri, og det kan være forkert. Hun kan have været på besøg på Vesterbro, i Nordvest eller Sydhavnen. Men sikkert er det, at Ritt Bjerregaard har gjort det igen. Hun har ryddet forsiderne, og denne gang er det de fattige, der venter i spænding.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu