Læsetid: 5 min.

Roskilde mod nye tider

5. juli 1999

Mens de første beskidte men tilfredse festivalgængere forlod stanken og larmen, forklarede Leif Skov pressen at festivalen, trods dalende besøgstal ikke er i krise

Vindmøllens vinger drejer dovent over det ene hjørne af Roskilde Festivalens campingplads. Hvis bare den dog var lidt lavere og snurrede lidt lystigere, kunne den agere ventilator og blæse hele pladsen ren.
Men det gør den ikke, og solens ubarmhjertige stråler får alt det værste frem i pladsen. Stanken af lokum har nu nået ulidelige højder, der er affald over alt og efter mindst fire dages fest og en bunke forrygende koncerter er stemningen træt, beskidt og nogle steder opgivende.
Selvom det sidste band først går på natten til mandag, er der mange der har fået nok og vil hjem, og det kan grupper som Suede, (der allerede har spillet to gange i år) eller Blur ikke lave om på. Til gengæld kommer alle over 50 år gratis ind på fetsivalen om søndagen - og det skal nok både komme Johnny Madsen og TV 2, der spiller senere, til gode.

Dovent kaos
Dem, der har fået nok og været i stand til at mobilisere kræfter til at pakke deres bagage sammen, bevæger sig med langsomme skridt ad de støvede stier ind gennem det dovne kaos. De søger mod civilisationens træk og slip og rindende vand. Men først skal den sidste lille forhindring - turen mod de forjættede exit-porte ind gennem mylderet overstås.
Nogle bakser med uregerlige teltstænger, mens andre sidder og hænger over endnu en joint, og en del ligger og sover rusen ud.
Luften er tyk af støv, der hvirvles op af de slæbende fødder og flagrende telte. Larmen kommer ingen steder men alligevel alle steder fra. Dybe technorytmer, fjerne guitar riffs og larmende transistorer blander sig med råb og grin og lyden af kloakbiler, der prøver at møve sig frem til de stoppede toiletter.
"Jeg gider bare ikke mere. Jeg orker ikke skide i flere buske eller at se på flere fyre, der står og pisser op og ned af mit telt. Jeg brækker mig, hvis jeg skal spise flere nudler eller mere thousand island - dressing. Jeg vil i bad, i seng og have fred og ro," forklarer 27-årige Anne-Mette fra Århus, der har været her siden tirsdag.
"Det har været fedt her. Der har været nogle gode koncerter, selvom jeg ikke har fået hørt alt, det jeg ville. Det uhygiejniske er vel en del af det, men nu kan jeg altså ikke mere," siger hun og peger opgivende på en af de mange pytter af urin, der har samlet sig ved buskene.

Største stjerne
Samtidig er festivalens største stjerne, bossen Leif Skov, ved at indtage festivalens mindste scene - pressecentret, der ligger i behagelig afstand fra pøblens mødding på det attraktive lukkede område ved siden af mediebyen, hvor stjernerne, medieluderne og alle de andre, der gerne vil være noget, har hængt ud under festivalen.
Han ser træt ud, og han taler velovervejet og nøjagtigt. Det er vigtigt for ham at slå fast, at festivalen kunne have solgt flere end de 69.000 billetter, det er blevet til. "Ikke under 80.000, tror jeg," siger han og understreger endnu engang, at festivalen ikke er en forretning, og at de lave deltagertal (i midt halvfemserne blev der solgt 90.000 billetter hvert år) skyldes hensyntagen til festivalgængerne.

Ikke største men bedste
"Vores ambition er ikke at lave den største, men den bedste festival, der udvikler sig hele tiden," forklarer han, men får også lige sagt at Roskilde Festivalen stadig er Nordeuropas største.
Han er ikke kun træt fordi festivalen har hamret derudaf i fire dage. Han virker også træt af alle skriverierne om den såkaldte festivalafmatning.
Han fortæller, at han husker fra sin tid som lærer, at pludselig blev skoletræthed opfundet som begreb, og så blev alle udråbt som skoletrætte i medierne.
"Det er det samme med festivalmoden. Men I tager fejl, det er ikke en krise. Men det er alligevel godt, at I skriver det, for det minder os om, at der bliver stillet krav," forklarer han, og sår alvorlig tvivl om det rygte, der vil vide, at han hader negativ omtale.
Det mindre antal besøgende (der alt ialt bliver til mere end 95.000 når man lægger de 17.000 frivillige, de 4600 medie-og branchefolk og 3000 kunstnere + crews samt smågæster fra private firmaer til) giver ti millioner mindre i kassen.
Men der er hverken skåret i musikbudgettet (der er på 2,5 millioner dollars) eller lagt oveni billetprisen, der faktisk er faldet i Norge og Tyskland, forsikrer Leif Skov.
Besparelserne er i stedet fundet ved praktiske rationaliseringer. Og selvom festivalen har budgetteret med nul kroner til Roskilde Fonden, som driver festivalen og deler overskuddet ud til velgørenhed, ser det alligevel ud til, at der bliver et overskud på "mellem et par stykker og fem millioner," forklarer Leif Skov, der også regner med at de frivillige organisationer ender med at kunne stikke mere end sidste års 14 millioner kroner i lommen.
"Men det er ikke en forretning. Vi har ikke en række aktionærer, der skal tilfredsstilles," siger han.
Flere iagttagere og eksperter har i den senere tid stillet spørgsmålstegn ved om Roskilde Festivalen prøver at spænde for vidt, når den både vil være en gammeldags rock-festival og et mekka for technofreaks og også have lidt af alt det, der ligger der i mellem. Men det har Leif Skov også forberedt et svar på.
"Vi vil ikke være en festival, der vil lidt af det hele men udvælge nogle få ting og holde fast i dem, siger han.
Han forestiller sig en trebenet - eller trekantet festival. "Selv om der er sult og krig i store dele af verden, er der en blomstrende kultur, der kommer tættere på os via flygtninge og medier. Det er er spændende," lyder forklaringen.
Derudover skal det teknologiske område, der for første gang i år ar har fået en ordentlig plads med i Skovs vision om fremtidens Roskilde.
"Computere har det ikke så godt med smat og fintkornet støv, så der skal arbejdes på det, men det bliver der. Skal rocken så betale med færre scener for at give plads til techno? Næppe," spørger og svarer Leif Skov sig selv.
For det tredje element skal i den trebenede festival skal være "det stærke fællesskabsprægede musik, der altid har været en stor del af Roskilde og som vi ikke forlader. Men vi markerer, at vi er på vej mod nye tider med en udvidet fokusering på det teknologiske," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her