Læsetid: 5 min.

Sejr ender som fiasko for USA

19. juli 1999

Rusland, Kina og andre magter opprioriterer atomvåben af frygt for et amerikansk overherredømme

BOSTON - Seks uger efter USA's sejr i luftkrigen mod Slobodan Milosevic' Serbien virker amerikanerne ganske uinteresseret i udfaldet.
Efter tidligere krigstriumfer i dette århundrede afvikledes sejrsparader på New Yorks 5. Avenue. Men ikke denne gang. Præsident Bill Clintons popularitet faldt faktisk en kende under Kosovo-krigen, og mod forventning er kritikken af hans varetagelse af landets udenrigspolitik vokset.
"I mange henseender vil denne sejr blive tolket som en fiasko for amerikansk udenrigspolitik," mener Owen Harries, chefredaktør for det konservative tidsskrift The National Interest.
Et hurtigt blik ud over verdensscenen forklarer hvorfor. Rusland og Kina nærer nu dybere mistro til USA's intentioner end nogensinde siden den Kolde Krig. De aflæser alle amerikanske initiativer, selv løse bemærkninger fra Clinton, i Kosovo-krigens prisme.
Endvidere føler 'slyngelstater' som Irak og Nordkorea sig bestyrket i troen, at kun kernevåben kan forsvare dem mod USA's 'aggressive' linie. Faren for spredning af biologiske og kemiske våben til anti-vestlige terrorgrupper er også taget til.

Førerskab truet
Selv det amerikanske førerskab i den atlantiske alliance kan blive undergravet af Kosovo-krigen. Europæiske stormagter var chokerede over deres afhængighed af amerikansk krigsteknologi og ildkraft.
I USA frygter iagttagere, at Europa vil søge at løsne båndene og opbygge sin egen udrykningsstyrke.
Men Ruslands og Kinas spændte forhold til USA er den største kilde til foruroligelse.
"Det er prisen for at have skabt en ny albansk stat på Balkan, som med tiden vil blive styret af Kosovos Befrielseshær - en kriminel organisation, der er dybt involveret i narkohandel," siger Owen Harries til Information.
"Et sådant udfald viser ikke særligt stort forsyn fra USA's side. Clinton-regeringen har aldrig magtet at knytte små og ret ubetydelige konflikter til vigtigere, overordnede emner. Tingene ude i verden hænger sammen."
Kina og Rusland er selvsagt indignerede over USA's og Europas omgåelse af FN's Sikkerhedsråd og frygter, at Vesten vil gentage denne procedure, når andre regionale konflikter blusser op. Men i Beijing og Moskva gjorde demonstrationen af USA's højst avancerede konventionelle våben under krigen mod Serbien langt mere indtryk.
"Der er ingen tvivl om, at Kina, Rusland og andre magter vil konkludere efter Kosovo, at det bedste afskrækkelsesmiddel over for USA er flere og mere effektive atomvåben," mener Joseph Cirincione fra Carnegie Endowment for International Peace i Washington.
Cirincione er netop vendt tilbage fra samtaler i Moskva.
"Indignationen er mærkbar. De vil kun tale om Kosovo og hvad det betyder for Ruslands sikkerhed. Øverst på dagsordenen står en forstærkning af taktiske atomare våben til brug på slagmarken," siger den amerikanske ekspert til Information.

Kinesisk mistro
Kinesiske diplomater indtager samme holdning.
"De oplyser, at Kina planlægger at modernisere sin atomvåbenstyrke, således at de vil kunne gennemtrænge et kommende amerikansk forsvarsskjold mod kort- og langdistance missiler."
Sammenlignet med Moskva, der mistede sin supermagtstatus i 1991, er frustrationen i Beijing af nyere dato. Ovenpå præsident Jiang Zemins statsbesøg i USA i 1997 syntes de sino-amerikanske relationer at køre på skinner igen - otte år efter massakren på Den Himmelske Freds Plads. Sidste sommer var Clinton i Kina.
Herefter gik processen i stå. Sidste vinter protesterede USA over fængslingen af nogle kinesiske systemkritikere. I april følte den kinesiske ministerpræsident Zhu Rongji sig ydmyget, da Clinton afslog hans vidtrækkende indrømmelser under drøftelser i USA om Kinas optagelse i Verdenshandelsorganisationen (WTO).
Sideordnet har Kongressen brugt en spionskandale, der drejer sig om overførsel af atom-teknologi, som påskud til at lægge forholdet til Kina på is.
Set fra Beijing gik situationen i hårdknude, da USA og NATO startede krigen mod Serbien 23. marts og kortsluttede helt, da Kinas ambassade i Beograd blev bombet i april. Ni ud af ti kinesere afviser, at angrebet var et uheld. Fornylig oplyste en CIA-medarbejder, at han nogle dage inden bombningen havde advaret sine overordnede. Det bestyrkede de kinesiske lederes mistanke.
Mistroen over for USA er nu så udbredt, at Kinas regering tager det for givet, at amerikanerne stod bag Taiwans erklæring i sidste uge, at der findes to Kina'er. Før Kosovo ville den reaktion næppe have været så refleksiv.

Nordkorea stejler
Under NATO's krig advarede det kinesiske tidsskrift Strategi og Management mod, at sønderlemmelsen af Jugoslavien kunne sprede sig.
"Ifølge denne model har USA og dets allierede ret til at angribe lande i Asien og Stillehavsområdet, som udgør en trussel mod deres hegemoni," hed det.
"For os lyder det irrationelt, men i Rusland og Kina føler man sig omringet og er overbevist om, at USA agter at angribe. Ingen demokratiske kræfter i de to lande modsiger dette nonsens," siger Joseph Cirincione.
Selv det uforudsigelige nordkoreanske regime stejler. Under Kosovo-krigen tilbød tidligere forsvarsminister William Perry på et møde i Pyongyang at ophæve USA's og Sydkoreas handelsblokade, såfremt landet opgiver at udvikle langtrækkende missiler, der kan udstyres med atomare sprænghoveder. Men det blev afslået af det kommunistiske regime.
I USA har skiftet i den russiske forsvarsdoktrin mod første-brug af atomvåben vakt størst bekymring. Skridtet blev officielt proklameret i 1993, men det var først under Kosovo-krigen, at præsident Boris Jeltsin valgte at finansiere udviklingen af en stærkere og mere pålidelig ikke-strategisk atomvåbenslagstyrke.

Koldkrigsscenarie
I slutningen af juni gennemførte det russiske forsvar de mest omfattende militære lege i et årti og i én af øvelserne indgik et scenarie, hvor NATO's angreb med overlegne konventionelle styrker blev slået tilbage af Ruslands taktiske atomare våben.
"Det er en eksakt replika af NATO-landenes strategi under Den Kolde Krig, hvor vi følte os sat ud af spillet af Sovjetunionens overlegenhed i kampvogne, soldater og ildkraft," siger Spurgeon Keeny, præsident Jimmy Carters chefrådgiver i forhandlingerne om reduktion af taktiske atomvåben i Europa i 1979-80.
Rusland har afviklet flere øvelser med taktiske atomvåben i 1990'erne.
"Men det er bemærkelsesværdigt, at man valgte netop dette tidspunkt og underrettede vestlige journalister. Russerne signalerer, at de stadig tæller som militærmagt, trods svækkelsen af deres konventionelle styrker," mener Spurgeon Keeny, chef for tænketanken Arms Control Association i Washington.
I samtaler med russiske våbeneksperter efter Kosovo-krigen har Keeny noteret en stigende uvilje mod at reducere både taktiske og strategiske atomvåben. Det varsler ikke godt for den eventuelle ratificering af START II-traktaten i det russiske parlament dette efterår.

Kompliceret situation
Men på deres G8-møde i Bonn i juni gav Clinton og Jeltsin grønt lys til at fortsætte processen og starte drøftelserne om en START III-traktat, der vil bringe USA's og Ruslands strategiske a-styrke ned under 3.000 missiler. Rusland gik også med til "at diskutere", ikke forhandle, ændringer i ABM-traktaten fra 1973, som forbyder opstilling af visse typer forsvar mod atomraketter. USA er i færd med at udvikle et sådant forsvarsskjold.
I begge landes parlamenter arbejder stærke kræfter på at spænde ben for nedrustningen.
"Situationen er uhyre kompliceret, men i det mindste bevæger vi os væk fra konfrontation. Under den Kolde Krig tjente aftaler om våbenkontrol som en stabiliserende faktor. Det samme vil forhåbentligt ske efter Kosovo-krigen," siger Keen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her