Læsetid: 4 min.

Sex, politik og glamour

22. juli 1999

John F. Kennedy Jr.'s politiske magasin George lever i kraft af ophavsmanden

SOMMERKIOSK
Pakke seriøs amerikansk politik ind i glamourøst og glitret papir tilsat lidt uskadelig sex - det kan man da ikke?
Jo, det er i et vist omfang lykkedes for John F. Kennedy Jr., der omkom i flyulykken forleden.
Kennedy var ikke bare endnu en Kennedy. Han var også chefredaktør for det glittede politiske magasin George - opkaldt efter den tidligere præsident George Washington.
Bladet skiller sig ud fra mængden ved at garnere store seriøse artikler om amerikansk politik med showbizz og skefuld popkultur for at gøre det mere spiseligt og underholdende.
Som en understregning af denne kuriøse cocktail er der næsten altid en stjerne fra filmens verden på forsiden, og hvis det er en kvinde, er hun smuk og altid lidt afklædt og oser gerne af sex.
Covergirl i denne måned er f.eks. den mexicanske filmskuespiller Salma Hayek i et koket og kropsnært cowboy-outfit, der giver hendes bryster et anstrøg af vægtløs tilstand.

Scoops
Den første fjerdel af George består af lette sager, rygter og forlydender om diverse politikere, senatorer, guvernører og præsidentkandidater. I juli-udgaven er der blevet fotomanipuleret med senator og præsidentkandidat John McCain, så han kan se sig selv med sandaler, fløjlsbukser, pibe og hestehale. Han kan nemlig ikke blive præsident med sit macho image, påstår redaktionen.
I hvert nummer af George er der et par sider med snapshots af kändiser, politikere som musikere, der har dristet sig til nogle af den sidste tids high society-banketter, gallamiddage og velgørenhedsarrangementer. Og dem er der mange af i USA.
Længere henne begynder tema-artiklerne at dukke op. Det kan være om professionelle, amerikanske brydere, wrestlere, der på populistisk vis skifter arena og går ind i politik. Det kan også være journalistiske
scoops som et interview med Cubas præsident Fidel Castro eller den tibetanske Dalai Lama.
Der er tale om sober og læsværdig journalistik skrevet af professionelle freelance-skribenter.
Designet er ganske sofistikeret. Det amerikanske flags farver går diskret igen på mange af siderne.

Presse for millioner
Den amerikanske presse gik amok i en medierus, da Kennedy Jr. præsenterede George i 1995 som en slags "politikkens MTV".
Bladet, der udkom i et førsteoplag på 500.000 eksemplarer, fik forsider og gratis omtale for millioner. Det var trods alt et medlem af Kennedy-dynastiet og "verdens mest sexede mand", der var bagmand og chefredaktør. Og så fandtes der ikke noget tilsvarende i bladverdenen.
Da journalisterne atter havde fået vejret, meldte de kritiske røster sig. Skeptikere i amerikanske bladkredse hæftede sig ved, at hverken Kennedy eller hans medudgiver, Michael J. Berman, havde nogen som helst erfaring med at lave et magasin i den størrelsesorden.
Kennedy havde arbejdet på distriktsadvokatens kontor i New York, Bermans fortid lå inden for marketing. Bladet lever ikke på sin iderigdom, men det er gået hidtil.

Apolitisk
Der var og er heller ikke nogen særlig redaktionel linje eller politisk agenda i George - udover at magasinet skulle være totalt apolitisk, måske som en modvægt til chefredaktørens politisk ladede efternavn.
Kennedy har haft ry for aldrig at gå ind og afskære en bestemt type politisk artikel fra at komme i bladet. Han slog heller ikke i bordet, da George bragte en artikelserie om politikeres sexliv, herunder pinlige afsløringer om hans fars seksuelle præsidenteskapader i Det Hvide Hus.
Blandingen af glitter og politik er tilsyneladende heller ikke altid helt let at administrere.
Et læserbrev fra en kvinde i Kentucky sætter fokus på det problem: Hun beklagede sig over en profilartikel, hun havde læst om den stenrige Steve Forbes, der har for vane at stille op til præsidentvalget. Der stod kun, at han var rig, genert, lidt af en stivstikker, har en kone og en datter og er økonomisk konservativ.
"Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet læse om hans holdning til udenrigspolitik, uddannelse, våben og abort. Med andre ord - de ting, der burde være i fokus, når man laver en profil af en præsidentkandidat."
Hvis antallet af læsere af damen i Kentuckys tilsnit begynder at skrante, er det galt fat med George. Det er den slags læsere, der er målgruppen.
Den velansete mediekritiker Howard Kurtz skrev forleden i Washington Post, at en række politiske journalister i løbet af weekenden havde sagt, at de helt var holdt op med at læse George.
"De var naturligvis ikke Kennedys hovedmålgruppe," skrev Kurtz, "men det er svært at forestille sig, at selv et kvasi-politisk tidsskrift kan klare sig, hvis de, der til dagligt skriver om politik, finder det betydningsløst."

Røde tal
Georges nuværende oplag siges at være på 419.000. Selv i USA er det tal ufatteligt stort for et niche-blad af denne type. Men bladets bundlinjetal har stort set gennem hele sin levetid været røde, for der har været problemer med at trække annoncører til.
I løbet af første halvår af 1999 er det gået ned ad bakke. Kiosksalget faldt med 28 procent sidste år.
Efter John F. Kennedy Jr.'s død er der stor sandsynlighed for at nedgangen fortsætter.
Når hans navn ikke længere er at finde i kolofonen, forsvinder lidt af den mærkværdige og indbildte eksklusivitet, man mærkeligt nok også betaler for.

*De forrige artikler om udenlandske aviser og blade blev bragt 22., 23., 24. og 25. juni samt 2., 7., 15. og 21. juli

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her