Erindingens musik
*Fem år efter Officium, det succesrige og omdiskuterede projekt, der forenede The Hilliard Ensemble's klassiske vokalkunst med Jan Garbareks moderne saxofonkunst, er samarbejdet blevet fornyet under navnet Mnemosyne og med henvisning til Hölderlins digt med denne titel. Men som tenoren John Potter siger i en note, er der denne gang tale om to slags musik, dels (som tidligere) eksisterende, noterede kompositioner, f.eks. af Thomas Tallis og Guillaume Dufay, hvor sangen ligger fast, og saxofonen improviserer; dels, nok så interessant, overleverede fragmenter med minimal notation, fra oldtidshymner til etniske folkesange, hvor også sangerne improviserer. Som sidst vil musikkens spirituelle dimensioner sikkert vække genklang hos dem, der har sans for det, og afvisning fra dem, der ikke har.
Jan Garbarek & The Hilliard Ensemble: Mnemosyne. ECM 1700/01 (Amigo Musik)
Tenor-visioner
*I sommeren 1958 gjorde Sonny Rollins, bl.a. med messingblæser-ensemble, nogle af sine sidste optagelser før den flerårige tænkepause, hvormed han imødegik en tiltagende musikalsk krise. Et halvt år senere indspillede Rollins' tenorsax-kollega, John Coltrane, en plade, der viste ham i fuld gang med at overtage det, der havde været Rollins' position, pladsen som vigtigste fornyer på instrumentet og inspirator for dets yngre udøvere. Genhørt viser Rollins-optagelserne ham selv i mere vigør, end jeg husker ham på dette tidspunkt, fortsat en genial improvisator, men i et helt retrospektivt miljø (repertoire, arrangementer, akkompagnementer), mens Coltranes miljø omvendt understøtter hans ny vision, de nye perspektiver i hans spil. Han høres nemlig med Miles Davis-sekstetten uden Davis selv og i Julian Adderleys navn, og pladen bliver derved også et spændende, omend mindre revolutionerende supplement til Davis' kun ca. en måned yngre Kind of Blue.
Sonny Rollins and the Big Brass. Verve 557.545-2
Cannonball Adderley: Quintet In Chicago. Verve 559.770-2
To danske tenorer
*Fredrik Lundin og Jakob Dinesen er blandt de førende yngre danske tenorsaxofonister, Lundin relativt etableret, Dinesen endnu på vej op. Med begge foreligger der særdeles hørværdige nye cd'er, Lundin i Jonas Johansens kvartet med Ben Besiakov og Lars Danielsson, Dinesen som leder af egen trio med bas og trommer. I begge tilfælde kunne en fastere producer-hånd dog have givet endnu stærkere resultater. Johansens kvartet behøver ikke støtte fra, og delvis afløsning af, guitar og slagtøj, og Dinesen havde fortjent et mere autoritativt akkompagnement. Men alligevel ...
Jonas Johansen: Please Move. Stunt STUCD 19905
Jakob Dinesen Trio: For Music Use Only. ManRec CD 20
