Læsetid: 5 min.

Solen skinner også på de fattige

7. juli 1999

Langt ude på landet er solceller billigere end en et kabel der fører til elnettet. Den vedvarende energi kan sætte skub i udviklingen, også for de fattigste

Solsamfundet
I løbet af de kommende tre år skal 250.000 familier i Syd-afrika have elektricitet fra solceller.
Politisk har regeringspartiet ANC forpligtet sig stærkt til at elektrificere Sydafrika og skabe stabil energiforsyning i det hele taget. Det anses for et vigtigt middel til at udvikle og forene landet. Siden 1990 har det nationale elselskab, Eskom, udvidet nettet fra 32 til 67 procent af befolkningen.
Men afstandene er store og ledninger er dyre at føre frem til afsides huse og landsbyer. Mange afrikanere har meget langt til den nærmeste stikkontakt. Ligesom så mange andre af de i alt ca. to milliarder verdensborgere, der bor uden for elnettets rækkevidde.
Her kommer solcellerne til hjælp. Solceller er dyre i forhold til strøm fra et kraftværk, når man har et elsystem i forvejen. Men ikke hvis man skal bygge det hele fra grunden i afsides egne.
Ministeriet for mineraler og energi udbød det store projekt i januar. Fem firmaer har fået koncession på hver sit område med 50.000 familier, siger direktør Jørgen S. Lundsgaard i det danske firma IRD i Svendborg. De fem vindere er BP, Shell, Sun, Spaciale og Powervision, som er et joint venture mellem Lundsgaards IRD og Zimbabwe-firmaet Powertronics.
IRD har købt sig ind i fabrikken i Zimbabwe sammen med Industrialiseringsfonden IFU, fortæller Jørgen Lundsgaard.
Hans virksomhed har udviklet en omformer. Den kan fodres med strøm fra både solpaneler, vindmøller, batterier og en dieselgenerator for den sags skyld. Batterier bruges som backup. Strømmen kommer ud som almindelig 220 volts vekselstrøm.

Udvides efter behov
Et output på 3.000 watt giver nok til at forsyne en sundhedsklinik eller en skole.
Hvis behovet vokser kan systemet bygges ud med flere moduler, så for eksempel en større landby får sit eget elnet. Hvis det store net en dag bliver bygget ud til landsbyen, kan de to net bare sluttes sammen.
Men det bliver aldrig nødvendigt, hvis brændselsceller i mellemtiden udvikles til et punkt hvor de kan lagre den overskydende energi fra sol og vind som brint, der både kan bruges til at lave elektricitet om natten når vinden ikke blæser og som drivmiddel til køretøjer.
Dermed har man løst et problem, som blandt andre udviklingsminister Poul Nielson har peget på: Hvis familierne langt ude på landet ikke får anden vedvarende energi end nogle få solceller nok til tre lavenergipærer og et fjernsyn, så risikerer man at de aldrig får adgang til alt det andet, man kan gøre med strøm. Udvikle en lokal industri for eksempel.
Shell er faktisk tyvstartet på projektet i Sydafrika. I oktober sidste år dannede Shell et joint venture med det syd-afrikanske elselskab, Eskom. Formålet er at forsyne 50.000 hjem langt ude på landet med netop sådan et lille 50 watts anlæg til fire lamper og et fjernsyn.
Fornyelsen ligger især i betalingssystemet.
"To milliarder mennesker mangler elektricitet. Analyserne viser, at en stor del af dem er i stand til at betale mellem 5 og 20 dollars om måneden. Det er nok til et Solar Home System," forklarer Shell Solars direktør Gosse Boxhoorn.
"Men de har ikke 500 dollars til at købe det for," fortsætter han.
Derfor er systemet indrettet med et magnetkort af samme slags som dem, man bruger i drikke- og telefonautomater. Forbrugerne betaler otte dollars for et kort til en måneds forbrug.
Escom og Shell ejer systemet og finansierer det i fællesskab. Indsamlingen af pengene står de lokale selskaber for. De klarer også installeringen og vedligeholdelsen. Projektet er helt kommercielt, uden økonomisk støtte.

Erstatter ikke kul
"Det er spændende at Sydafrika tør satse stort på vedvarende energi," siger Rene Karottki, der arbejder i Cape Town for Organisationen for Vedvarende Energi i et projekt, der skal styrke lokalbefolkningens og brugernes inddragelse og på længere sigt opbygge lokale energiselskaber på landet.
"Vi arbejder i to provinser på at bygge kapacitet og sidde på brugernes side, når elselskabet eller myndighederne kommer," siger han.
Det er meget vigtigt, at man tænker på hele energiforsyningen, påpeger han.
I langt de fleste afrikanske hjem laver man mad over åben ild. Også selv om hjemmet ligger i en bydel, der har fået elektricitet. Enten bruger man træ eller også bruger man kul og petroleum.
"I den nordlige del af Syd-afrika er der høj overdødelighed i områder, hvor man bruger kul til madlavning og opvarmning," siger Rene Karottki.

Bistanden skifter
Ifølge udviklingsminister Poul Nielson er den danske bistand til bæredygtig energi oppe på 650 millioner om året.
"Før i tiden var det høj-spændingsledninger og lidt vandkraft og et enkelt stort vindmølleprojekt i Egypten, man satsede på," siger Michael Kvetny i organisationen Forum for Energi og Udvikling.
"I dag er der betydeligt mere vedvarende energi i programmerne," fortsætter han. "Også med focus på det, der stadig er det vigtigste: En god udnyttelse af biomassen."
"Det er en stående diskussion om små solcelleanlæg begrænser muligheden for indtægtsskabende aktitivteter som kræver mere strøm," siger Michael Kvetny. "Der er også en risiko for at små, individuelle løsninger bremser udviklingen af kollektive og mere effektive løsninger."
"Men i mange lande er der et stort uhensigtmæssigt forbrug. For eksempel er der flere familier i Uganda, der bruger batterier som strømforsyning, end der er familier, som er koblet til nettet. Og det er meget dyrere for dem end hvis de havde solceller."
"Det er meget vigtigt at styrke forbrugerne over for leverandørerne og inddrage det lokale samfund fra starten i planlægningen og gennemførelsen af den bedste lokale energiløsning. Ideen om lokal elektrificering, mini-grids, tales der meget om. Men jeg har ikke set det i funktion," tilføjer han.
Ifølge Verdensbanken og storproducenten Siemens Solar er der i alt solgt en halv million solcelleanlæg i udviklingslandene. Heraf 10.000 i Sri Lanka, 60.000 i Indonesien, 150.000 i Kenya, 85.000 i Zimbabwe, 40.000 i Mexico og mere end 100.000 i Kina.

Artiklen er den fjerde i Informations sommerserie om solceller, brint og brændselsceller. De foregående blev bragt d. 23., 25. og 30. juni. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu