Læsetid: 6 min.

Speederen i bund

24. juli 1999

I 'Danmark som foregangsland' fremhæver regeringen, at vi har flest kilometer motorvej pr. indbygger i Europa. Men det er ikke noget at prale af, mener to trafikforskere

Eksempelland
Dyt. Båt. Ih, hvor går det godt. Danmark har flere kilometer motorvej pr. indbygger end de øvrige europæiske lande. Motorvejsnettet er vokset med 60 procent siden 1980. Det fremhæver regeringen i 'Danmark som foregangsland. Strukturovervågning - international benchmarking af Danmark.'
Motorveje er imidlertid ikke noget at prale af. De er dyre, de skaber mere trafik og gør hverdagen besværlig for de 40 procent af danske familier, som ikke har bil, siger to trafikforskere.
Motorveje er kun gode til en ting, fremhæver Kaj Jørgensen, ansat på Risø:
"Hvis det udelukkende drejer sig om hurtig afvikling af trafikken er motorveje udmærkede. Men set i forhold til målsætninger om at forbedre miljøet og en mere social adgang til transport, er et stort motorvejsnet ikke en god ide."
"Det er ikke nødvendigvis et gode at have så mange veje som muligt. Veje skaber trafik - jo flere veje, man bygger, desto mere trafik kommer der. Og netop den kraftige vækst i transporten er et af de største miljøproblemer i Danmark, specielt i forhold til energiforbrug og udslip af CO2."
"Danmark har relativt få biler pr. indbygger sammenlignet med Sverige og Tyskland. Det kan tale for færre kilometer motorvej."

Større komfort
Danmarks specielle facon har gjort det meget oplagt, at bygge en øst-vest motorvej. Men derudover kan trafikforsker Uffe Jacobsen fra Handelshøjskolen i København ikke finde gode begrundelser for motorveje. End ikke trafiksikkerhed:
"Trafiksikkerhed er et meget misbrugt argument fra dem, der gerne vil have flere motorveje. I virkeligheden drejer det sig om komfort. På en motorvej kan man stort set slippe rattet, trykke på speederen og slappe af."
"Da man byggede omfartsvejen om Odense lavede man en analyse af, hvordan den vej påvirkede sikkerheden på vejene i hele området. Godt nok viste det sig, at der skete færre ulykker pr. personkilometer på omfartsvejen. Til gengæld steg antallet af ulykker på de andre veje, fordi hastigheden steg i takt med, at der kørte færre biler."
Uffe Jacobsen kalder det "næsten en naturlov," at ulykkernes antal og alvorlighed stiger med hastigheden: "Det bedste, man kan gøre for trafiksikkerheden, er altså at sætte hastigheden ned og sørge for jævnlige kødannelser - så bliver der krøllet et par blikskærme en gang i mellem."
"De menneskeliv, man sparer ved at bygge motorvej er dyrere end hjertetransplantationer."
Heller ikke argumentet om at motorveje gavner erhvervslivet er holdbart ifølge Uffe Jacobsen:
"Vestjyderne har glimrende demonstreret, at de kan skabe vækst uden motorveje. Da man udbyggede forbindelsen skråt op gennem Jylland til Thisted kunne Vejdirektoratet dokumentere, at de kommuner, som vejen løber igennem, fik en højere vækst end de andre kommuner i amterne. Men få måneder efter viste en undersøgelse, at de kommuner, der ligger i anden række fra vejen, havde haft en tilsvarende mindre vækst. Man havde altså bare flyttet lidt vækst fra nogle kommuner til andre.
"På europæisk plan har uafhængige trafikprofessorer fra Frankrig, England og Tyskland også boret i, om man kan se en sammenhæng mellem vækst og udbygning af infrastruktur, især motorveje. Det viser sig, at det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at det skaber vækst hos de entreprenører, der bygger motorvejen."

Køer er kedelige
Det er kedeligt tidsspilde at snegle sig frem i kilometerlange køer. Men trængselsproblemer kan som regel løses på anden vis end ved at bygge motorveje, understreger Uffe Jacobsen:
"De områder i Danmark, hvor det har været på tale at udbygge motorvejene - Nordjylland og Odense-Svendborg - dér kunne køproblemerne afhjælpes ved at bygge tre eller firesporede vejstykker, hvor landskabet kan tåle det, så man kan komme til at overhale. Det er meget billigere."
Udover at motorveje ikke er godt for andet end billisternes komfort, skaber de også sociale problemer, understreger Kaj Jørgensen:
"Når mange begynder at bevæge sig langt rundt i landskabet i deres biler, tilpasser samfundet, herunder butikkerne sig. Folk kører længere for at handle ind, de små butikker lukker og de 40 procent af familierne, der ikke har bil, bliver ladt i stikken. Det bliver en ond cirkel, som enten presser folk til at købe en bil eller giver dem større problemer i hverdagen."
I Danmark udgør den kollektive trafik omkring 20 procent af den samlede persontrafik. Det er halvt så meget som i Japan, men cirka dobbelt så meget som England og fire gange så meget som USA.
Prisudviklingen er en del af forklaringen på, at den kollektive trafik udgør en forholdsvis lille andel: I begyndelsen af 1980'erne var en liter benzin 60-70 procent dyrere end et HT-klip til tre zoner.
I dag er det omvendt. En busbillet koster 11 kroner, mens en liter benzin kun koster lidt over syv - og de fleste biler kører længere på literen end i 1980.
Beregninger fra trafikministeriet viser, at en krone ekstra i afgift pr. liter benzin kunne betale gratis busser i hele landet. Hvis S-togene i København også skulle være gratis at køre med, skulle afgiften hæves med halvanden krone.
Men når motorveje slet ikke er noget at prale af, hvorfor har Danmark så så mange kilometer af dem?
Kaj Jørgensen: "De enkelte folketingspolitikere har kæmpet for at få motorveje ud i deres region. Det er gratis for dem på grund af finansieringssystemet, hvor det ikke er dem, der bruger motorvejen, der betaler den."
Uffe Jacobsen er enig: "Det er altid sjovere at bygge for andres penge. Det er jo en kendt sag, at de to motorveje i Nordjylland hedder Riisgaard og Knudsen. Dem fik han i anledning af Storebæltsbroen."
"Sådan set er det O.K. at kompensere en landsdel, som ikke får fordele af broen. Men man kunne jo kompensere med noget, de selv valgte! Der er ingen tvivl om, at Nordjylland ville kunne bruge to milliarder til deres IT-udbygning og universitet osv - i stedet for tankeløst kompensere et trafikanlæg med et andet."
I korridorerne har der været talt om samme type studehandel omkring Øresundsbroen, hvor 'den jyske mafia' - Christiansborgslang for folketingsmedlemmer fra Jylland - fik lovning på motorvejen mellem Herning og Århus, og fra Århus og op mod Viby. Men det "benægter politikerne til deres dødsdag eller i hvert fald ind til de skriver memoirer," som Uffe Jacobsen udtrykker det.

Leder på forsiden

Fakta - Nyrup: 'Kærlighedserklæring til vort samfund'

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fandt den højstemte tone frem, da han i april 1997 præsenterede serien 'Danmark som Foregangsland'.
"Det er en kærlighedserklæring til vort samfund," forklarede han, og lagde på bordet et forsøg på at sætte videnskab på børnelærdommen om, at Danmark er verdens bedste land at leve i.
Det viste sig, at det er Danmark ikke - i hvert fald ikke på alle områder. Det nye "strukturovervågningssystem", regeringen introducerede, viste, at Danmark er god til at dele goderne mellem højt- og lavtlønnede. Omsorgssektoren fik også gode karakterer i forhold til de seks andre vestlige lande, som systemet sammenligner Danmark med. Til gengæld blev uddannelsesvæsnet kritiseret.
Først blev serien set som set som et forsøg på at sætte dagsordenen i velfærdsdebatten, hvor regeringen var trængt. Knap en million mennesker levede af overførselsindkomster, og de borgerlige brugte alle chancer til at kritisere den førte politik. Få måneder tidligere havde CD forladt regeringen. Oven i det hele flød en tyk strøm af valgrygter.
Men serien blev hurtigt kritiseret for at være for luftig, og den kunne ikke holde tempoet. Det første kuld rapporter fra foråret 97 blev fulgt op af et nyt kuld til efteråret, men så gik serien næsten i stå. 1998 bød på blot tre publikationer.
I år er der hidtil kommet tre nye rapporter.
I alt er det blevet til 18 publikationer. Hovedparten står Finansministeriet eller regeringen som helhed som forfattere til. Flere er på vej.
I de kommende dage tager Information diskussionen om foregangslandet Danmark op til fornyet overvejelse.jas.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu