Læsetid: 4 min.

Studerende må arbejde sig til bolig

21. juli 1999

Studerende har en meget lav lønstigning i forhold til andre, og hvis de vil have noget at bo i, skal de arbejde halvtids eller have rige forældre

Studerende tager mere og mere erhvervsarbejde ved siden af deres studier, bl.a. for at kunne betale en voldsomt stigende husleje.
Alligevel er deres gennemsnitlige disponible indkomst kun steget med syv procent i en fireårig periode, hvor samfundet som helhed har oplevet en indkomststigning på 17 procent.
Det viser tal fra henholdsvis en undersøgelse lavet af undervisningsministeriet om studerendes indtjening og en rapport fra det økonomiske råd.
"Det betyder jo, at vi halter bagefter alle de andre på forbrugsmarkedet, hvilket viser sig tydeligst på boligmarkedet," siger Mads Engholm, tidligere formand for de Danske Studerendes Fællesråd.
I år har 5.000 studerende fået afslag på ansøgninger om kollegieværelser i København. På landsplan har 10.000 fået afslag.

Hård konkurrence
Det tvinger de studerende ud på det private boligmarked, hvor de små og billige boliger forsvinder i takt med byfornyelsen, der efterlader store og dyre boliger, som passer til eksempelvis børnefamilier.
"I jo højere grad boligområdet bliver et område, vi skal konkurrere på, jo mere erhvervsarbejde bliver folk nødt til at tage, og jo mere kan man så bekymre sig over, om ikke det tager unødig tid fra folks studier."
"Man burde kigge nærmere på de studerendes basale udgifter i forhold til dels en stigende husleje, og dels at man gennem reformen af boligstøtten sidste år ramte de studerende rimeligt hårdt."
Mads Engholm ser en manglende sammenhæng mellem statens uddannelsespolitik og boligpolitikken, hvor ungdomsboliger og kollegier er et kommunalt anliggende.
"De to former for planlægning hænger ikke sammen. Derfor har man fra statens side oprettet stadig flere uddannelsespladser i København, samtidig med at man stiltiende har accepteret, at kommunen har ladet være med at bygge nye boliger til unge og i stedet fjernet små boliger i forbindelse med byfornyelsen," siger han til Information.

Lægger lån om
Chef for studievejledningen ved Københavns Universitet, Jakob Lange, ser ikke den lave stigning i de studerendes indkomst som relevant for boligproblematikken:
"Dem, der ikke kan få en bolig til 1.200 kroner, skal ud at slås på ejermarkedet med huslejer på mellem 2.500 og 3.500 i stedet. Så dybest set hænger det mere sammen med deres børneopsparings størrelse, end om de har en lønudvikling på syv, ni eller femten procent"
"Hvis du kun har SU'en og ikke har nogen formue, så kan du ikke klare dig på boligmarkedet overhovedet, så må du være et andet sted - i private værelser eller hos venner og bekendte. Det kan du kun, hvis du tjener de 4.700 ved siden af og har - eller forældrene har - til udbetalingen på en andels- eller ejerlejlighed," siger Jakob Lange til Information.
Han ser en stor skævhed mellem de studerende, der er heldige at få et kollegieværelse og dem, der kommer til at sidde i de dyre lejligheder og derfor har, hvad der svarer til et halvtidsjob ved siden af studierne.
"Hvis du kommer fra provinsen og skal have et sted at bo, skal du enten have en børneopsparing eller rige forældre. Det har aldrig været så nødvendigt, som det er i dag. Forældrene lægger lånet om i deres hus, så de kan lægge udbetalingen på en bolig til deres børn."
Ifølge uddannelsesordfører Elisabeth Arnold (R) er der ingen udsigt til forhøjelse af SU'en.
"Der er faste regler for, hvor meget SU'en stiger. Det eneste beløb, jeg kunne forestille mig, man kunne regulere på, er grænsen for, hvor meget de studerende må tjene ved siden af," siger hun til Information.

Sat kvoter af
Elisabeth Arnold går ikke ind for særlige boligstøtteregler for studerende, og hun lægger ansvaret for mangelen på egnede boliger over på kommunerne.
"Vi kan ikke både renovere den gamle boligmasse og så lave billige boliger til de studerende på en gang. Så må man bygge nogle flere kollegier, og det bliver der hvert år sat kvoter af til. Men det er ikke alle kommuner, der er lige flittige."
Århus kommune, hvor Elisabeth Arnold bor, har i år en historisk lav kø til kollegierne på 4.382 ansøgere. Hun anerkender dog, at Københavns Kommune kunne trænge til et spark.
"Københavns Kommune begynder jo at have en bedre økonomi nu, så de burde nok overveje at bygge nogle flere kollegier. Men det er en kommunal beslutning, det er ikke en, vi skal tvinge dem til. Hvis vi pålægger dem noget, vil de straks komme og sige, at så skal staten også betale, og det har vi ikke tænkt os."
"Der er nogle favorable låneordninger og finansieringsmuligheder for kommunerne, hvis de vil bygge ungdomsboliger, og dem skal Københavns Kommune også benytte sig af," siger Elisabeth Arnold.
Ifølge undersøgelsen fra undervisningsministeriet havde en studerende i 1996 en gennemsnitlig disponibel indkomst på 31.256 kroner. En studerende på en uddannelse med løn havde 71.706 at disponere over, mens en ikke-uddannelsessøgende i samme aldersgruppe havde 109.940 kroner i hånden om året.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu