Læsetid: 2 min.

En svær sag for Vestager

14. juli 1999

Det må være undervisningsministeren, der i en retssag skal bevise, at Tvind er en koncern, og det bliver svært, mener juraprofessor

Det kan blive meget svært for undervisningsminister Margrethe Vestager (R) at vinde eventuelle retssager mod de 11 Tvind-skoler, der har fået afslag på statstilskud, vurderer professor ved Aalborg Universitet, dr.jur. i erhvers- og selskabsret, Erik Werlauff.
Ministeriets afslag er begrundet i en vurdering af, at de elleve skoler ikke reelt er uafhængige af Tvinds centrale organ, Lærergruppen, blandt andet fordi skolelederne og flere bestyrelsesmedlemmer også er med i Lærergruppen.
Men Erik Werlauff mener, at ministeriet har pålagt skolerne at bevise deres uafhængighed, I stedet burde ministeriet bevise, at der finder et samarbejde sted.
"Det må være ministeren, der skal bevise, at Tvindskolernes bestyrelser reelt blot udfører Lærergruppens ordrer. Og det er en tung bevisbyrde at føre ved en domstol. Hvis vi kigger på nogle af de konkrete skoler, der nu har fået afslag, har de i flere tilfælde fået helt nye bestyrelser, hvor der også sidder medlemmer, der ikke er en del af Tvind. Det virker ikke sandsynligt, at de bare vil følge direktiver, der kommer fra Lærergruppen, når de kan blive personligt ansvarlige for misbrug af det offentliges midler," siger Erik Werlauff.
Det socialdemokratiske medlem af Folketinget Helen Beim er enig. Hun er selv bestyrelsesformand for Roskilde Efterskole, der er en af de elleve Tvind-skoler, der har fået afslag på tilskud.
Hun siger, det er lodret forkert, at bestyrelsen ikke er uafhængig af Lærergruppen.
"Jeg er fortørnet over det afslag. Siden den 14. juni har der ikke siddet et eneste medlem af Lærergruppen i Roskilde Efterskoles bestyrelse. Og jeg står inde for, at hver en krone, vi får i tilskud, bliver brugt efter retningslinjerne," siger Helen Beim.
Hun vil nu rejse sagen politisk gennem en række spørgsmål til undervisningsministeren.
Margrethe Vestager føler sig dog sikker i sin sag:
"Der foreligger ikke ligefrem erklæringer, hvor bestyrelser frasiger sig deres kompetence til et udefra kommende organ. Men i nogle af de protokoller fra bestyrelsesmøder, ministeriet har, ser man, at selv meget store beslutninger er taget stort set uden diskussion. Det mener vi er udtryk for, at det er afstemt i Lærergruppen i forvejen. For eksempel investerer man i 1995 i IT-udstyr. Det var ikke noget, man havde diskuteret i forvejen. Alligevel bliver det besluttet på skolerne at investere over 100.000 kroner i udstyr stort set uden diskussion. På de skoler jeg ellers kender til, vil en sådan beslutning være vendt og drejet inden den blev taget," siger Margrethe Vestager.
Ministeriet hæfter sig desuden ved, at skolerne har deltaget i "Aktion LUK og ÅBEN" og aktion "Klar Skole", der skulle føre skolerne videre efter tilskuddet blev taget fra dem i 1996. I ministeriets opfattelse er aktionerne styret af Lærergruppen.
Men det er ikke nødvendigvis nok til at bevise, at Tvind stadig er en koncern.
"Ministeriet må dynge et hav af den slags eksempler op, hvis de i en retssag skal bevise, at Lærergruppen styrer skolerne," siger Erik Werlauff.
I 1996 strammede Vestagers forgænger, Ole Vig Jensen (R), reglerne for tilskud til friskolerne, deriblandt Tvindskolerne. Dengang var man ikke sikker på, at stramningen alligevel ville ramme Tvind. Derfor vedtog Folketinget i samme omgang særloven, der helt fratog 31 Tvindskoler muligheden for at søge om tilskud. Det var denne særlov, Højesteret kendte grundlovsstridig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu