Læsetid: 3 min.

Topmøde splitter Latinamerika

2. juli 1999

Den latinamerikanske enhed blev afsløret som et hult postulat på EU-Latinamerika topmødet i Rio

Analyse
Landene i det sydamerikanske frihandelsområde Mercosur er som de smukke piger, der siger ja, men ikke hvornår. Dette billede brugte Mexicos præsident Ernesto Zedillo for nylig om de fire lande i Mercosur, Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay for at kritisere, at det var vanskeligt for andre latinamerikanske lande at vide, hvor man har Mercosur i forhold til andre regionale sammenslutninger, specielt EU.
Efter afslutningen af det første fælles topmøde mellem EU-landene og de latin-amerikanske lande, som sluttede i tirsdags, mindede Zedillo ifølge det mexicanske dagblad La Jornada indirekte om sine egne ord, da han på vej hjem til Mexico aflagde officielt besøg i det mindste af Mercosur-landene, Uruguay. I en tale i Montevideo i onsdags henviste han til de yderst sparsomme resultater på det to dage lange topmøde i Rio de Janeiro.
Især de mellemamerikanske og caribiske lande samt landene i Andesregionen havde håbet på en fælles beslutning om at indlede forhandlinger om oprettelsen af et fælles frihandelsområde mellem EU og Latinamerika i 2005. Mexico havde også set frem til beslutningen, men pressede ikke voldsomt på. Landet har for længst taget højde for vanskelighed-erne ved en fælles økonomisk integration i Latinamerika og har indgået bilaterale frihandelsaftaler med flere latinamerikanske lande og med EU, samtidig med at det er medlem af det nordamerikanske frihandelsområde NAFTA.

Retorik og smukke ord
Topmødet blev præget af retorik og smukke ord om demokrati, udvikling og bekæmpelse af fattigdom, af gensidig kritik og af forsøg på at fremme Mercosurs særinteresser samt på at isolere Cuba.
Det sidste fortalte Cubas leder Fidel Castro på et velbesøgt møde på Universitetet i Rio onsdag. Han afslørede, at det havde været et vanskeligt og hårdt møde for den cubanske delegation, der måtte slide hårdt - og forgæves - for at hindre at en fordømmelse af den amerikanske blokade af Cuba blev fjernet fra sluterklæringen .
De latinamerikanske lande er dybt splittede i deres holdning til relationerne med EU. De fleste af dem har ganske vist en betydelig handel med EU - og et voksende handelsunderskud. Men deres interesser er vidt forskellige. For selv om en betydelig del af de latinamerikanske landes eksport til EU udgøres af landbrugsvarer, er der tale om grundlæggende forskellige landbrugsvarer.
De små tropiske og subtropiske lande, der producerer varer som bananer, sukker og kaffe og er stærkt afhængige denne eksport, ser forholdet til EU som noget forholdsvis enkelt: toldfrihed og bistand. De store lande med en mere sammensat økonomi - ikke mindst Mercosur-landene Brasilien og Argentina samt Mexico - har også en betydelig landbrugseksport, som imidlertid konkurrerer direkte med EU-landenes egen, stærkt subsidierede produktion. Desuden har især giganterne Brasilien og Mexico en voksende eksport af hel- og halvfabrikata, som de også vil have nedsatte toldsatser på.

Betydelige forskelle
Det er især Mercosur-landenes forsøg på at presse igennem, at forhandlingerne med EU foregår på Mercosurs præmisser, der har vakt utilfredshed i andre latinamerikanske lande. I Mercosur erkender man, at der er betydelige forskelle, og flere politikere og eksperter advarede før topmødet mod at spænde forventningerne for højt. Argentinas viceminister for udenrigshandel, Félix Peña, sagde før topmødet til det brasilianske finansdagblad Gazeta Mercantil, at han ikke forudså større resultater på topmødet, der oprindelig var besluttet som et EU-Mercosur topmøde.
"Denne udvidelse øger kun uklarheden, fordi Mercosur er nogenlunde struktureret modsat resten af Latinamerika," sagde den tidligere brasilianske økonomi- og planlægningsminister Roberto Campos til bladet, der nævner et eksempel på spredningen af interesser: Før topmødet bebudede Bolivia, at man ville bruge det til at genfremsætte et gammelt krav over for Chile, nemlig tilbagelevering af et område i det nordlige Chile, som blev erobret ved en krig 1879-81, så Bolivia igen kan få adgang til havet. Den bolivianske regering endte dog med at afstå fra at fremsætte kravet.
De mest konkrete resultater af topmødet er en mere åbenlys uenighed mellem de latinamerikanske lande om en regional økonomisk integration samt en principbeslutning mellem de 46 deltagende stats- og regeringsledere om at mødes igen. Næste møde bliver formentlig i Madrid om to år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu