Læsetid: 2 min.

Tour de pladder

10. juli 1999

Radio og tv
Så er den der igen. Først i skyggen af de springende baskere i Wimbeldon men så for fuld tryk alene, eftermiddag efter eftermiddag og med små kokette portrætter af det franske hver aften.
Et af byen Saint-Nazaire for eksempel, hvor tredje etape sluttede. Det er en by, der i de senere år har spillet en stor rolle i dansk og anden international litteratur. Det kommunalt drevne Maison des Ecrivains åbner mulighed for betalt ophold i byen - en måned eller to. Uden forpligtelser, men man ser gerne, at forfatterne efterlader sig et manuskript, der så trykkes og udgives på stedet i tosproget udgave.
På den led er poesien i Danmark, Frankrig, Italien, Sydamerika og Kina knyttet sammen - og danske forfattere som Peter Seeberg, Jens Smærup Sørensen, Pia Tafdrup, Jørgen Sonne, Inger Christensen, Synnøve Søe og en eller anden idiot af en tv-anmelder fra Information har haft stort udbytte af diverse ophold der.
Det var nu ikke lige det, man beskæftigede sig med den aften. Derimod rimeligt nok den gigantiske tyske u-båds bunker, der ikke kunne bombes væk under krigen. Det kunne stort set hele byen til gengæld. Den slags isenkram rammer jo ind imellem forkert. En medbragt kvindelig journalist stillede på dejligt turistfransk en ældre dame på stranden et spørgsmål om, hvad hun mente om krigen i sit hjerte. Den ældre dame var, som man siger, på det nærmeste lodret imod.

Ellers drukner det hele i den efterhånden helt vilde jagt på rytterne med hermafrodittal over 50. Medicinsk sagkundskab siger, at en hel del mennesker fra naturens hånd ligger lige der omkring, og det har man jo nok ligesom haft på fornemmelsen ind imellem, når de viser ben. Men at så mange som 15 ud af et felt på 180 er så tvekønnede, det kommer nok alligevel bag på visse af moralens nidkære vogtere. Sært nok har de endnu aldrig fundet deciderede hygiejnebind i de ti tusind hotelskraldespande, de har rodet sig igennem.
Men de har fået sat så meget rav i den, at løbet som sådant på en eller anden måde ikke længere kan leve helt op til de tunge mytologiske krav, der hviler over de højt betalte akrobater, hermafroditter eller ej, der plejer at dysse os allesammen i søvn på en måde, der både er kulturel og sportslig, hver eftermiddag hele juli måned igennem.
Selv Mat og Sludder synes underligt uengagerede. Riis er for gammel og knægten for fed. Ingen af dem er med. Ærlige Zülle er håbløst tabt på det slimede stræk langs Atlanten. Nu mangler der kun, at snydepelsen Virenque om et par uger kører ind på Champs Elysees i den gule trøje med et hermafrodittal på 99.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu