Læsetid: 6 min.

Udødelighedens plante

19. juli 1999

Coca-planten har gennem tiderne haft et omskifteligt ry. Indianerne har alle dage dyrket den som en helligdom, mens Vesten skiftevis har set den som velsignelse og som forbandelse

COCA
Coca-planten er tæt sammenvævet med Sydamerikas historie og senest har situa-tionen i Columbia atter gjort den højaktuel. Hvordan kan det gå til, at en undselig busk er blevet genstand for så massiv en fordømmelse?
Coca-planten er på samme tid en af de mest tilbedte og udskældte planter i verdenshistorien. Indianerne tilbad den - Vesten opfattede den skiftevis som det onde selv, eller som en super stimulans.
I dag synes Vesten at have besluttet sig for en ensidig fordømmelse. På den ene side står et tilsyneladende enigt verdenssamfund, som med FN's autoritet tilråder total udryddelse af planten, fordi man kan udvinde kokain fra plantens blade. På den anden side står Sydamerikas oprindelige indianske befolkning som i årtusinder har indvævet coca-planten i deres særegne kulturer. Mange indianerne tygger coca-blade for at kunne udholde sult, tørst og umenneskelige arbejdsbetingelser.

Nærende coca-blade
Coca-planten er en hårdfør busk, som kan tilpasse sig skiftende klimaer. Coca-bladene er righoldige på vitaminer og mineraler. Ethundrede gram coca-blade indeholder flere vigtige næringsstoffer end der anbefales i den daglige kost i USA. Bladene er derfor et nødvendigt supplement til kosten i Sydamerika, hvor kosten traditionelt er fattig på både næringsstoffer og mælkeprodukter. I Bolivia bliver coca brugt som tilsætningsstof i forskellige produkter lige fra tandpasta til the. Derudover har coca-bladene en stimulerende og appetit-svækkende effekt.
Men foruden disse gavnlige effekter, så har det vist sig at det psyko-aktive stof kokain kan udvindes fra bladene. Kokain påvirker hjernen ved at efterligne stoffer som allerede findes i hjernen. Tages kokain i små doser opnås en følelse af velvære og styrke samt forøget mental friskhed. I større mængder og taget gentagende gange over en længere periode kan kokain producere depression, mentale forstyrrelser, angst, søvnproblemer og paranoia.
Kokain medfører ikke fysisk afhængighed som andre psyko-aktive stoffer som for eksempel heroin (som er en syntetisk modifikation af morfin udvundet af opiums-planten). I stedet skabes der næsten altid psykisk afhængighed, og i dag er misbrug af kokain et stort og voksende problem i vesten.

Coca-tyggerne
I Sydamerika, og især i Andesbjergenes højland, tygger millioner af mennesker coca-blade sammen med et basisk stof som for eksempel vulkansk aske. På denne måde bliver næringsstofferne fra bladene langsomt overført via maven til blodstrømmen. For mange er det del af deres daglige rutiner, ligesom man drikker the og kaffe i Danmark - dels for smagen og dels for at optage de psyko-aktive varianter af det opkvikkende stof koffein.
Under højlandets barske livsbetingelser er tygning af coca-blade særlig udbredt, da det giver indianerne styrke og næring. Coca-tygning skaber dermed sjældent mentale forstyrrelser, men det skaber en nikotin-lignende afhængighed.

Hellig plante
Som andre af Sydamerikas oprindelige befolkninger tilbad Inka-folket coca-planten. For Inka-folket var coca-planten den helligste af alle planter og coca-bladene en guddommelig manifestation af det udødelige. Hele det mægtige Inka-rige var spækket med store coca-plantager og alle i samfundet kendte til og brugte de stimulerende blade. Tygning af coca-blade var en del af religiøse ceremonier. Fremtiden blev læst i bladene. Syge og døende skulle have et coca-blad ved hånden, for hvis coca-smagen hvilede i munden når døden indtrådte, så var vejen til paradis sikret. Det enorme Inka-rige benyttede desuden den styrke og udholdenhed som coca-bladene gav dets undersåtter til at vedligeholde hære og afdække vidtstrakte distancer i landet.
I 1500-tallet kom spanierne til Sydamerika på hellig mission for at udbrede den rette katolske tro og med uudslukkelig tørst efter guld. De var ikke sene til at udnytte coca-bladenes gavnlige effekt på indianernes arbejdsindsats i guldminerne. Spanierne overtog coca-plantagerne og sørgede for at coca blev dyrket og solgt til indianerne. Til gengæld erklærede den katolske kirke coca-planten for en af djævlens illusioner, da den blev anset for at fastholde den oprindelige befolkning i deres hedenske religion, og nedlage forbud mod den.
Men på det tidspunkt tjente lidt for mange af de spanske kolonister formuer på at sælge planten, og den var nødvendig for at indianerne kunne udholde arbejdet i minerne.
Ydermere kom en stor del af kirkens indtægter fra skat på coca-planten, så de hævede forbuddet: Dyrkning og salg blev accepteret, mens brug til religiøse ceremonier blev straffet med døden.
I denne malstrøm af spansk overtagelse, død, tvungen skat og arbejde, blev indianernes kulturelle identitet, kaldet rukuna - folket, udbygget og udbredt. At tygge coca-blade blev anset som det reneste udtryk for at tilhøre den oprindelige kultur. Den spanske erobring var dermed medvirkende til at indianerne stædigt holdt fast i deres kulturelle identitet, og at den lever den dag i dag.

Pavelig velsignelse
I slutningen af det 19. århundrede opdagede Nord-amerika og Europa coca-plantens stimulerende effekt. På kun få årtier gik den fra at være en berømmet stimulans, foretrukket af paver, til at blive anset for en moderne forbandelse.
Først blev det populært at bruge coca-bladenes ekstrakt som opkvikkende middel i forskellige produkter. Frontløberen - Vin Mariani (vin tilsat coca) blev markedsført som en tonic, der forfriskede krop og sjæl og genopbyggede helbredet. Den blev en øjeblikkelig succes. Selv den katolske kirke lovpriste vinen. Pave Leo XIII gav vinen en guldmedalje fordi den indgød mod og styrke i præsternes arbejde.
Coca-bladene blev også brugt i andre ting som pastiller og læskedrikke. En af disse læskedrikke var Coca Cola som hurtigt vandt et stort marked. De slog sig op på at være en slags kildevand, der styrkede den fattige mands sjæl. I 1904 blev kokain fjernet fra produktet, men næringsekstrakter fra bladene er stadig inkluderet som væsentlige "natural flavours".
I 1860 blev ren kokain fra coca-bladene fremstillet for første gang. Blandt andre blev Freud meget begejstret for stoffet. Freud anså kokain for at være en mirakelmedicin, som kunne kurere eksempelvis morfin-afhængighed og alkoholisme. Det skulle dog snart vise sig at kuren kunne være lige så slem som sygdommene, og i de følgende år kom der flere og flere restriktioner på kokain. I 1922 blev kokain stemplet som et narkotisk stof med det tilhørende stigma af fordærv og ondskab.
I 1950 anbefalede FN et globalt forbud mod coca-planten og dermed en udryddelse. Grunden til dette forbud var at FN anså coca-planten for at medføre fysiske, moralske, økonomiske og sociale problemer for verdenssamfundet. Forslaget mødte voldsomme protester fra Peru og Bolivia, da en udryddelse af planten ville medføre uoverskuelige problemer for deres befolkninger. Men ti år senere blev de tvunget til at underskrive aftalen.
I 1960'erne brød kokain igennem som et rekreativt stof i Vesten. Ganske som i forrige århundrede blev det først set som harmløst og ikke vanedannende. Gennem de sidste årtier har kokain vundet stadig større udbredelse. Som med andre typer misbrug følger der alvorlige og uhyggelige problemer for individet, omgivelserne og samfundet. En af de måder som specielt USA søger at løse problemerne på, er ved at bruge store summer på at udrydde coca-planten, på samme måde som man forsøger at udrydde opiumsvalmuen (og dermed heroin).

Det store spørgsmål
Løser man virkeligt Vestens narkotikaproblem ved at udrydde coca-planten? Kokain er et naturprodukt som vil forsvinde med coca-plantens udryddelse. I stedet vil nye syntetisk fremstillede stoffer hurtigt overtage kokainens rolle på verdensmarkedet.
Så vinder man andet ved at udrydde coca-planten end at udrydde ældgamle kulturer i Sydamerika og ved samme lejlighed yderligere ødelægge indianernes sjæl? Nogle vil finde det svært at forstå, hvorfor en plante, som har vital og afgørende betydning for eksisterende kulturer, skal udryddes, blot fordi den vestlige verden har et problem, som vi ikke kan løse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu