Læsetid: 6 min.

Den ufrivillige helt

12. juli 1999

Med sin science-fiction klassiker Klit opstod Frank Herbert som økologiens profet

Klassikere
"Begyndelsen er det tidspunkt, hvor man omhyggelig og årvågent må sørge for, at alting er i balance."
Dynamisk ligevægt var kodeordet for science-fiction filosoffen Frank Herberts forfatterskab, der med sin romanfantasi Klit (1965, på engelsk: Dune) fik sat en stor milepæl inden for science-fiction-litteraturen.
Ørkenplaneter og mærkelige skikke var ikke nye for denne genre. Ny var derimod den skabende magt, planeten Arrakis' (Klit) barske klima havde på dens beboere. Planetens økolog, Kynes, var oprindelig tænkt som en model for den økologiske bevidsthed, hvis komme Herbert allerede så i 1950'erne. Men romanen centrerer sig også omkring temaer som religion, politik og narkotika, som altid har været genstand for kultdannelser hos mennesker.
Klit er en tidløs roman, der berører universelle temaer. Derudover er Klit en næsten umulig bog at referere, da Herbert konstant frustrerer læserens forsøg på at danne sig et udkigspunkt, hvorfra man kan betragte strømmen af handlinger. Planen i planen i planen. Og eposet kan forstås på mange niveauer.

På udkig
Klit begynder i familien Attreides skød. Hertug Leto, hans elskerinde Jessica, og deres søn Paul (Muad'Dib eller Usul) forbereder deres rejse og overtagelse af ørkenplaneten Arrakis på ordre fra imperiets kejser. Overtagelsen er dog et led i kejserens (og den tidligere hersker over Arrakis, Baron Harkonnens, strategi), da de frygter hertugens stigende popularitet.
Planeten Arrakis står for produktionen af krydderiet, et vanedannende stof, som forlænger livet, og gør det muligt at se ind i fremtiden. Naturligvis er krydderiet derfor imperiets vigtigste råvare. Ved overtagelsen af Arrakis lokkes hertug Leto i en fælde og dræbes, da Harkonnerne snigangriber planeten, og hans familie og tro følgesvende spredes for alle vinde.
Vi følger herefter sønnen Pauls og moderen Jessicas kamp mod den barske planet, deres møde med planetens skjulte indbyggere Fremenerne, og deres kamp for at få magten tilbage, ledet af den i myterne beskrevne Messias. Legenden forudsiger dennes komme, og vi følger i bogen Pauls kamp med sig selv og sammen med moderen for at finde den udvalgte - helten.

Heltesprog
Herbert valgte et ret action-præget plot - ikke for at fortælle historien om en helt og hvad helte er, men nærmere om, hvad de ikke er. De uventede og uforudseelige ting, der ufrivilligt trækker Paul ind i helterollen, er således et vigtigt led i Herberts forsøg på at placere et menneske i forskellige situationer, udstille ham, og provokere ham.
Herbert konstruerer ikke en mytisk eller social helteskikkelse, men derimod en person, som påvirker læseren til at acceptere sine subjektive handlinger. Man følger således heltens tanker om sig selv, og hvad han skal gøre for at undgå sit endeligt. Heri ligger dramaet i Klit, og den drivende kraft i bogen ligger derfor i højere grad i dialogen end i handlingen.
Med raffinerede fortællertekniske midler lykkes det Herbert, at indføre læseren i en mængde nødvendige forhold uden at spændingen forsvinder. Man inviteres konstant til at tage stilling til historiens modsætninger, maskulin vs. feminin, god vs. ond eller individ vs. samfund. Læserens lokkes ind i en traditionel sort-hvid verden af de onde dyriske Harkonnere og de gode menneskelige, og smides derefter for løverne, når det yin-yang-agtige billede forstyrres, som da Jessicas blakkede slægtsforhold pludselig afsløres.
Den ufrivillige helt, Paul, søger konstant at kontrollere de stærke kræfter, der danner ham. Paul overgår hele tiden sine omgivelser, men må samtidig se omgivelserne ændre ham i en sådan grad, at hans bedste ven Gurney ved gensynet knap kan kende ham. Paul ofrer sine omgivelser, men er samtidig offeret.

Virklighedens klitter
For at forstå baggrunden for Klit, er det nødvendigt at forstå personen Frank Herbert som person, og netop i bogens magtstrukturer ligger noget af nøglen til dette. Vi befinder os således i et feudalt samfund, styret af en kejser, der hele tiden foretager en balanceakt for at bevare sin magt fra den vordende aristokratiske Atreides-familie. Til gengæld trues Artreides af Harkonen-familien, et middelklasse-folk, der stammer fra en kujon, der er smidt ud af Atreides, men nu er på vej op igen, og naturligt nok misunder Artreides.
Selvom der er mange andre aktører i dette spil, er der tale om et feudalt samfund, et samfund som Herbert med sin skoling i Jungs lære, mente genopstod til stadighed i menneskets historie. Herbert voksede op omkring de to verdenskrige, og havde derfor set faren ved at overlade ansvar til magtmennesker. Ikke kun i sin ungdom havde han set ledere som Hitler pakke sig selv ind i en mytisk forklædning. Han yndede at bruge John F. Kennedy som eksempel på en sådan leder. Herbert så helte som smertelige for samfundet.
Klit skulle gøre læseren opmærksom på dette. Ved at bruge arketypiske helte og skurke forsøgte han at få læseren følelsesmæssigt involveret i historien. Ideen til bogen fik han under skrivningen af en artikel om det amerikanske Landbrugsministeriums forsøg på at kontrollere spredningen af klitter ved Oregon kyst i 1958. Han havde allerede skrevet om indtil flere økologiske sager, men han forudså at økologi ville blive det næste store korstog for demagoger.
Han ville ikke betragtes som en profet, en helteagtig leder, der straffede syndere, og prædikede økologi, men så Klit som en lang orkestral samtale, som en slags jam session. Frank Herbert elskede jazz og elskede at tale. Klit var ikke en ideologisk bog. Herbert ville ikke prædike ideer ind i sine strukturer. Det skulle læseren selv gøre. Som hovedpersonen i det foreløbig sidste kapitel af Klit, Darwi Odrade siger: "Mad os med jazz, og vi vil overleve som art."

Et økologisk fugium
Derfor valgte han science-fiction genren som sit medium, og valgte samtidig at tage en ironisk distance til sin oprindelige hovedperson, økologen Kynes, der dør i den ørken, han forsøger at kontrollere. Netop Kynes bliver forfatterens talsmand i bogen, idet han symboliserer Herberts filosofi om, at "the universe is a place of constant conversation."
Økologien i Klit skal ikke kun forstås i traditionel forstand, men derudover i social, politisk, økonomisk, ja selv den sproglig forstand, idet Paul og hans mor Jessica har evnen til at bruge ord til at have forskellige betydninger i forskellige sociale lag. Herbert primære bidrag til fremtiden var derfor udbredelse af hans økologiske filosofi i den dengang noget snævre science-fiction genre.
Med nutidens øjne er det interessant at se, at Herbert allerede dengang havde øjnene oppe for nutidige teknologitraumer som den moderne genteknologi, som i bogen beskrives ved Bene Gesserit søstrenes fremavling af supermennesker. Ligeledes er frygten for computerens overtag over mennesker beskrevet ved den Butleriske Jihad, der fører til doktrinen: "Du må ikke skabe en maskine i et menneskesinds billede."

Sat i bås
Klit blev afslået af 20 forlag, og blev først en succes mange år efter udgivelsen i 1965. Samtidig skrev Herbert med Klit sig selv ned i et hul ved skabelsen af Paul Muad'Dib. Da hans forlægger John W. Campbell havde læst udkastet til bogen, sagde han: "Til lykke. Du er far til en femtenårig supermand. Men jeg tør vædde på, at du ikke vil bryde dig om det." Frank Herbert så aldrig Klit som en hyldest til superhelt. I stedet så han i helte sæden til deres egen destruktion.
Herberts karriere blev således fanget i hans eget tema. Begrebet dynamisk ligevægt har i sig selv ingen ende. Og selv om Frank Herbert fortsatte Klit kronologien med yderligere fem bind, og i alt skrev omkring 20 science-fiction bøger, står Klit som hans enestående levn til eftertiden efter hans død i 1986.
Hvad eftertiden har glemt var, at Herbert banede vejen for science-fiction-genrens popularisering, men for ham selv var skrivning, trods anerkendelser og kultberømmelse, først og fremmest hans levebrød. Når alt kom til alt var han entertainer, en jazz-sci-fi'er, og ikke den økologiske guru eller helt, som han ufrivilligt blev gjort til.

*I skrivende stund forlyder det, at Frank Herberts søn, Brian i samarbejde med Kevin J. Anderson på baggrund af Frank Herberts noter er ved at færdiggøre en ny Klit-trilogi, hvoraf første del skulle udkomme i efteråret.

Morten Busch er freelance-journalist og Ph.D.-studerende i biokemi.

FAKTA
Sommer sci-fi
Informations temaside om Naturvidenskab og Teknologi bringer i sommerferien en serie om science-fiction klassikere. Vi genanmelder, diskuterer og hylder gamle mestre, som i deres helt specielle genre har forsøgt at give et bud på, hvordan fremtiden vil tegne sig.
Serien startede mandag den 21. juni med Klodernes Kamp af H.G. Wells, fortsatte den 28. juni med 1984 af George Orwell, og den 5. juli med Isaac Asimovs Stiftelsen og hans robotteorier. I dag kigger vi på Frank Herberts klassiker Klit, og serien fortsætter næste gang med Ray Bradburys Fahrenheit 451.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu