Læsetid: 4 min.

Verden af i går

13. juli 1999

Anne Sofie von Otter og hendes svenske venner krammer Korngold, så også pladelytterne må knuselske den lille wiener. Silvestre Revueltas er et anderledes temperamentsfuldt og oprivende bekendtskab

Nye cd'er
Man kan lave nærmest uendeligt mange cd'er med senromantisk musik, lader det til. Nogle er overflødige, når lige bortses fra glæden ved at kunne sige: Aha! Nå sådan lyder musikken af den og den oversete komponist med årstallene 1800-et-eller-andet til 1900-et-eller-andet. Andre afdækker musik af en så høj kvalitet, at man ønsker sig dem til cd-reolen derhjemme for at kunne leve med dem. Simpelthen fordi det er god og velskrevet musik.
Det sidste gælder en ny dobbelt-cd, hvor mezzosopranen Anne Sofie von Otter synger sange af Korngold.
Vi kender godt Korngold, wiener-vidunderbarnet med fornavnet Erich og det betænkeligt ambitiøse mellemnavn Wolfgang.
Han var en buttet og begavet mand, der som barn formåede at indfri faderens vilde Mozart-drømme. Senere blev han Academy Award-vindende filmmusikmager i Hollywood. Til sidst røg han bag af dansen og glemtes.
P2musik har dyrket Korngold som den gode historie, han er, og hans musik foreligger allerede på adskillige kvalitets-cd'er. Her er endnu en af slagsen, der fortjener en stor buket smukt falmede roser.
Anne Sofie von Otter har den blødhed, det overskud og den fleksibilitet i stemmen, der skal til for at blæse liv i Korngolds sødmefuldt nostalgiske sange. Hun former de smukke, vemodige lieder fra verden af i går så fint, så fint. Det er bare at læne sig tilbage og nyde.
I det hele taget er von Otter sit elskeligste selv, når hun synger musik fra die wiener Moderne, som tyskerne kalder senromantikken, der sprængte de musikalske rammer i Europas bonerteste musikby.
Men ikke bare Anne Sofie von Otter gør indtryk. Pianisten Bengt Forsberg og hans svenske strygervenner har heldige hænder med Korngolds kammermusikværker, heriblandt den store suite for violiner, cello og venstrehåndsklaver. Cd'en er en hel lille verden. To timer i selskab med en af de bedste af de 'glemte' senromantikere og en klar anbefaling værdig.

Mexicansk Stravinsky
Helt anderledes spræl og spilopper er der på et nyt udspil fra Esa-Pekka Salonen.
Cd'en Sensemaya rummer toner fra den nye verden. Komponistnavnet er Silvestre Revueltas. Han var ukendt for mig, til jeg fik denne cd lagt på mit skrivebord, og han er i det hele taget dårligt kendt, lader det til. I hvert fald er pladenoterne påfaldende famlende og faktafattige. Men nu hiver Salonen ham altså frem i rampelyset - og med god grund.
Lad os bare kalde Revueltas for Mexicos svar på Stravinsky. Det er en letkøbt og virkelighedsforenklende etiket, men den siger noget centralt om mandens musik.
Revueltas' partiturer kan være propfulde af neoklassiske polyrytmer, polytonalitet og mexicansk folklore. Det er musik malet i kraftige pang-farver. Hvis man kan lide Milhaud, Poulenc og deres franske med-anti-impressionister, kan man roligt prøve Revueltas.

Revolternes mand
Trods samtidigheden med den kun to år ældre Korngold - Revueltas' årstal er 1899-1940 - domineres Revueltas' musik ikke af raffinerede dufte fra nogen verden af i går. Den er snarere støvet, solbeskinnet, dansende. Og så er den bestandigt leveringsdygtig i overraskende instrumentkombinationer inklusive store steder for det dybe messing. Tubaen har kronede dage.
Revueltas, der både var entreprenant orkesterleder og alkoholiker, var vist en meget sammensat person. Hans musik kan være gådefuld. Hvorfor hedder et af værkerne Ocho por radio (otte gange Radio) - ud over altså, fordi det drejer sig om en oktet?
Revueltas var socialist, revolternes mand og engageret i den spanske borgerkrig. Med kammerorkester-hyldesten Homenaje a Federico García Lorca er vi rent musikalsk ovre i det syrede. Men Revueltas kunne også skrive øresønderrivende stort for orkester som i den dramatiske og dystert bekymrede suite La Noche de los Mayas. Musikken er skrevet til film, men det firsatsede værk er udformet som en klassisk-romantisk symfoni i fire satser, komplet med scherzo, andante og stormfuld, rytmisk finale.

Samme hylde
La Noche de los Mayas handler om den hedengangne indianske Maya-kultur, men med den langsomme sats er vi så tæt på europæisk-mahlersk senromantik i udtrykket, som man formentlig kan komme hos denne komponist. Jovist, Revueltas var en sammensat skikkelse. Man bliver ikke færdig med hans musik lige med det samme, og det er den bedste grund til, at den fortjener at få sin chance på cd i Salonens energiske fortolkning.
Periodemæssigt hører Revueltas og Korngold til på samme hylde: Hylden med komponister født lige omkring århundredeskiftet. Men de repræsenterer helt forskellige musikalske verdener: Den nye verden og verden af i går.

*Erich Wolfgang Korngold: 4 Lieder des Abschieds, klaverkvintet, Songs of the Clown, Four Shakespeare Songs, suite for to violiner, cello og klaver (venstre hånd), Mariettas Lied m.fl. lieder. Anne Sofie von Otter (mezzosopran), Bengt Forsberg (klaver), Kjell Lysell og Ulf Forsberg (violin), Niels-Erik Sparf (bratsch), Mats Lidström (cello). Deutsche Grammophon 459 631-2

*Silvestre Revueltas: Sensemayá, Ocho por radio, La Noche de los Mayas, Homenaje a Federico García Lorca, Ventanas, First Little Serious Piece, Second Little Serious Piece. Los Angeles Philharmonic og Los Angeles Philharmonic New Music Group dirigeret af Esa-Pekka Salonen. Sony Classical SK 60676

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her