Læsetid: 6 min.

Verden er ikke interesseret

10. juli 1999

Hjælpeindsats vanskeliggøres af krig og af de europæiske landes Balkan-indsats

På grund af tørken i Etiopien sulter millioner, og de svageste dør. Og den længselsfuldt ventede regn truer nu med at gør det umuligt at få mad frem til de allerdårligst stillede. Etiopiens regering, FN og de internationale hjælpeorganisationer har i måneder sendt appeller om hjælp. Men i Vesten betyder Balkan, at der hverken er penge eller større interesse på regerings- eller medieplan. Derfor er der heller ingen bredere offentlig interese. For offentligheden får stort set ingenting at vide.
Selv internt i Etiopien skrives og tales der også mere om krigen mellem Etiopien og Eritrea end om den nye tørke og dens ofre. Eritrea og Etiopien har siden maj 1998 udkæmpet en modbydelig og blodig grænsekrig med titusinder af ofre. Og også i krig tænker planlæggerne i forhold til regntiden. De sidste dage af juni førte til nye blodige slag, fordi de to hære søger at forbedre deres positioner, inden næste regntid vanskeliggør krigen. Ifølge BBC-rapporter (for BBC dækker trods alt krigen) står de to hære nogle steder kun få hundrede meter fra hinanden. Med moderne artilleri udkæmper de en gammeldags landkrig med frem- og tilbagerykninger fra høj til høj og fra skyttegrav til skyttegrav. Ifølge Eritrea blev 18.000 etiopiske soldater dræbt ved slag i maj og juni. Ifølge Etiopien blev over 32.000 eritreanske soldater dræbt, sårede eller taget til fange i samme periode. Begge parter benægter modpartens tal. Men der er ingen tvivl om, at tabstallene er uhyggeligt høje, og at begge hære stadig er i stand til at kæmpe i denne tilsyneladende ulige krig mellem Eritrea (fire millioner mennesker) og Etiopien (60 millioner).
Krigen spiller også på anden måde en rolle i forhold til den truende hungersituation. Det er svært at skaffe sympati for et stort land i krig, og det gør det endnu sværere at mobilisere international hjælp. Det kan betyde, at mange flere uskyldige bønder får lov til at dø på grund af tørken.
Det skønnes, at næsten fem millioner etiopere har brug for fødevarehjælp. Blandt de hårdest ramte områder er Wollo i det centrale højland. Her døde hundredetusinder af menneser af sult midt i 1980'erne, under den tørke der dengang førte til verdens hidtil største Afrika indsamling. Hjælpeindsatsen kom alt for sent i gang, blandt andet fordi det røde etiopiske diktatur - Mengistu-regimet - underspillede nødens omfang, men også fordi verden var sløv og længe om at opdage, hvad der var undervejs.
Etiopien er et andet land i dag. Det har en anden regering, og er en del af et langt mere udbygget internationalt samarbejde. Det er stadig et af verdens allerfattigste lande. Men landbruget producerer langt mere end dengang, og økonomien er - trods alt - bedre. Trods befolkningstilvækst har der ikke været tilsvarende hungersnød, og i 1996 havde Etiopien et lille fødevareoverskud.

Samtidig har regeringen - sammen med FN - meget bedre styr på situationen. Fødevareprognoser kommer næsten som vejrudsigter. Løbende udarbejdes der kortsigtede og langsigtede prognoser over fødevaresituationen region for region. Regeringen har sit eget beredskabssystem (Disaster Prevention and Preparedness Commission, DPPC) som sammen med FN's landbrugsorgansiation FAO varsler og rapporterer.
Og siden hungersnøden i midt firserne, er der opbygget store strategiske fødevarereserver. Blandt andet med støtte fra Verdensfødevareprogrammet (WFP) og EU har man sikret sig, at der er kornreserver til stede, således at man i nødssituationer ikke skal vente på langsommelige og kostbare transporter langvejsfra. Kornet købes så lokalt som muligt, når priserne er lave. Nødhjælps-organsiationer kan 'låne' af disse lagre, mod at garantere deres senere genopfyldning.
Det er på alle måder et langt mere professionelt og velforberedt system, der nu oplever, hvad Verdensfødevareprogrammet beskriver som "en meget, meget kritisk situation med udsigt til forestående dybt alvorlig krise". Allerede nu rapporteres der om landsbyer, der ligger øde tilbage, fordi beboerne har forladt dem i deres søgen efter mad. Og der er alle de sædvanlige tegn på hunger. Kornpriserne stiger, priserne på dyr falder, folk sælger selv okser og selv plovene. Antallet af tiggere i byerne vokser. Folk søger at overleve på vilde bær og planter. Antallet af stærkt undervægtige børn stiger voldsomt, tilslutningen til skolegangen falder.
Tørken omfatter ikke hele Etiopien, men et bælte gennem landet. Nogle steder meldes allerede om mange dødsofre især blandt børn.
Trods det professionelle system, er der forhold i denne krise, der har overrasket Etiopiens regering og FN-systemet.
De fleste steder i Etiopen høster man to gange om året. Høsten i slutningen af 1998 var tilsyneladende god. Men siden har de rapporterende myndigheder og FN måttet konstatere, at man overvurderede den. Foldudbyttet var mindre end prognoserne havde forudset, og i år svigtede regnen og dermed forårshøsten totalt i store dele af landet.
Etiopien har altid fødevareunderskudsområder, der får hjælp fra områder med overskud, og fra donorer udefra, men i 1999 er situationen blevet den alvorligste i mange år. Hvor man i januar, mens situationen endnu så normal ud, regnede med, at godt to millioner etiopere havde brug for fødevarehjælp, så er tallet nu 4,6 millioner. Det betyder, at problemerne ikke kan løses med de ekssisterende fødevarereserver.
Etiopiske delegationer har været på rejse til potentielle donorlande. Delegationen har også været i Danmark. Overalt har etioperne imidlertid oplevet, at giverne er mere tøvende end normalt. Der skæres voldsomt i budgetter til Afrika i de vestlige lande. Pengene går i stedet til Balkan. Heller ikke fra Danmark kom der ekstra penge, selv om situationen er ekstraordinær. Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Dansk Røde Kors har et fællesprogram i Nord Wollo i Etiopien, som netop søger at styrke fødevaresikkerheden, og her øger man i det små en indsats med fødevarebistand og støtte til såsæd og trækdyr til pløjning. Det samme sker i andre mindre programmer som Folkekirkens Nødhjælp støtter. Men nye penge er der ikke kommet.

Etiopiens delegation er også løbet ind i argumentet om, at et land, der har råd til at føre krig og ofre tusinder af sine mænd i en blodig grænsestrid med et tidligere fredeligt nabo-land, selv har et stort ansvar. Og at Etiopien - uanset ansvaret for krigen - må dokumentere, at når landet kan finansiere krig, så kan det også finansiere bistand til egne borgere.
Etiopien føler, at kritikken er urimelig. Faktisk faldt militærudgifterne fra slutningen af 1980'erne til midt i 1990'erne fra omkring 30 procent af regeringsbudgettet til under 10 procent. Etiopien var ret uforberedt, da krigen med Eritrea brød ud efter måneders skænderi om grænselægning. Men det er rigtigt, at den siden har kostet millioner og atter millioner af dollars, og tusinder af liv.
For at dokumentere egenindsatsen, finansierede regeringen i slutningen af juni selv fødevarehjælp på 20.000 tons korn fra de strategiske lagre. Regeringen har også fremhævet, at den alene siden april har brugt over 35 millioner kroner på intern transport af fødevarehjælp fra donorer.
Det skønnes i dag, at Etiopien har brug for mere end 300.000 tons korn i resten af dette år, og det vil sige indtil en forventet normal høst er i hus i november-december. Når man lægger de svindende lagerbeholdninger sammen med det, der trods alt nu er på vej fra donorer, som har givet løfter, så mangler der stadig omkring halvdelen af denne mængde korn. Blandt de bidrag-ydere, der har givet noget er, ud-over Verdensfødevareprogrammet WFP og EU, også Canadas regering, USA og Holland. Samt Italien, der tillige spiller en meget aktiv rolle i forsøget på at mægle og få skabt våbenhvile mellem Eritrea og Etiopien. Mæglingen går ud på at opnå en våbenhvile i forbindelse med den afrikanske enhedsorganisation (OAU) kommende årsmøde i Algeriet.
Uden fred eller våbenhvile, og uden ekstra fødevarebistand vil Etiopien (og Eritrea) i dette år miste uhyggeligt mange flere liv, end der er gået tabt ved en årets andre langt mere mediedominerende konflikter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu