Med Douglas Coupland rejser man til en fremtid, hvor der ikke længere findes historier at fortælle, og verdens undergang bliver virkelig
Lørdag formiddag, og supermarkedet er fuldt som en tønde sild; overalt er der indkøbs- barne- og kurvevogne, par, pensionister og butikselever, klokker og mønter, der ringer, dåser til salg, kød i kassevis og kasser i pallevis, storindkøb af ris, gryn og pasta, kolonialvarer fra kolonierne, kål fra Danmark og kul til havegrillen, brunkål og brunkul, brun sæbe og opvaskebørster og baljer til vasketøj og opvasketøjsbaljer til det hele, strømpebukser og computersokletter og spanske capers på tilbud, barbersprit og husholdningssprit og spritnye arkitektlamper som ekstra bonus, og der er solsikkefrø og solsikkebrød og solcreme ved kassen ...
Udenfor et glimt. Hvidt og blændende, selv i den stærke sol.
Strømmen i butikken forsvinder et øjeblik og vender så tilbage. Støjniveauet falder en anelse.
Et barn i køen ved den næste kasse begynder at græde højt. Faderen løfter det op.
I det næste sekund er luften fyldt med partikler af glas, da de store ruder blæses ind. Et hundrede og halvtreds mennesker falder til gulvet på én gang; hundrede kasser Carlsberg vælter ned over de nærmeste. Frysedisken rives op fra gulvet og flyver baglæns gennem rummet. Tre børnefamilier knuses, da den rammer bagvæggen og fortsætter ud på parkeringspladsen. Der går nogle sekunder. Så er alle døde.
Douglas Coupland er besat af katastrofer, som fører til verdens undergang. Det starter med atombomber, som enhver god nordamerikaner ved. Og det foregår i et supermarked eller i et indkøbs-center.
I Generation X fra 1991, som både var Couplands debut og et verdensgennembrud af format, defineres begreber og betegnelser undervejs i de brede mar-giner. Et sted finder man Mentalt målområde: "Det sted, hvor man ser sig selv under nedkastningen af en atombombe; som regel et indkøbscenter." I hovedteksten fortælles en lille historie om, hvordan det er at købe ind den dag bomben falder.
I den nye bog Girlfriend in a Coma (Kæreste i koma) fortsætter Coupland sin fantasi om verdens undergang. Blot er det ikke bomben denne gang, men noget endnu mere dæmonisk, endnu mere uhyggeligt: en voldsom søvntrang, som pludselig overmander én, mens man står der og køber havregryn. Efter at have slumret et minut er det hele slut, og man dør. Over hele verden sker det på den samme dag, indtil kun en lille gruppe venner er tilbage i en verden, som nu bogstavelig talt er befolket af lig.
En dame går og køber ind i et supermarked og opdager pludselig en ung kvinde sovende under blomkål og broccoli. En ambulance tilkaldes, men kan intet stille op. Kunderne ryster på hovedet og skutter sig. Sekunder efter gaber kvinden bag kassen dybt og slumrer hen i stolen; en kunde mere falder i søvn i frostvareafdelingen. De handlende går gradvist i panik: den første reaktion er at samle så mange varer som muligt i en indkøbsvogn og derefter fordufte i forvirringen uden at betale. "Hvad det end er som foregår er det meget større end nogen af os," undskylder man sig. Da belysningen forsvinder går det op for de fleste, at det er alvor, og da nødbelysningen kommer op er butikken næsten tom. Kvinden tænker lidt over hvad vi dog har gjort for at fortjene dette. Hun tænker på sin mand og sin datter. Jeg tror jeg har fået, hvad jeg kan klare af denne verden. Jeg er udmattet. Jeg er træt. Jeg vil bare hjem. Hun kravler op i køledisken og lægger sig på det frosne kød, som ser blødt og indbydende ud. Så lukker hun øjnene og falder i søvn.
I sin tredje bog Life After God (Livet efter Gud) beskrev Coupland en hel række scenarier om verdens ende, som han erindrede dem fra sin barndom.
"For mange udgør tanker om en atomkonfrontation den første ægte berøring med ikke-væren, og fordi de er de første, kan de være de stærkeste og mest uudslettelige," forklarer han dér. Som ung tænker man over døden, og atombomben, som får verden til at gå under, er det mest håndgribelige symbol at binde døden op på. Sådan tænker i hvert fald en nordamerikaner, der var barn under den kolde krig, og som i skoleårene jævnligt oplevede øvelser i skolegården over dette hvis nu.
Men tankerne om verdens ende er vigtigere for Coupland end en tilfældig barndomserindring. Apokalypsen er i en vis forstand det tegn, hele hans værk kan placeres under. Forfatteren til Generation X, som dengang blev hyldet som den første der indfangede 90'ernes ironiske og samplende livsholdning, har vist sig at være noget så klassisk som en vaskeægte moralist, der ikke tøver med at forudsige undergangen for vores kultur. I lyset af Girlfriend in a Coma bliver det klart, i hvor høj grad alle hans bøger har handlet om det ene: moderne mennesker lider simpelthen af identitetsmæssig underfrankering - og konsekvenserne kan ikke overvurderes. Hvis vi forsvinder, forsvinder verden også.
I Generation X var det den manglende evne til at fortælle historier om os selv, som gjorde os til tomme replikanter uden tanke for andet end arbejde og penge. Den unge generation - dem, som på japansk kaldes Shin jin rui, de nye mennesker - mangler historier om sig selv og om verden. Resultatet bliver en dybtfølt nostalgi og længsel mod den tid, da der endnu eksisterede fortællinger. Om Vietnamkrigen, eller om rumkapløbet, eller om præsident Kennedys forhold til Marilyn Monroe.
Fortællinger er vores måde at ordne verden på, siger Coupland. Hvis vi ikke forstår at ordne den gennem fortællinger forstår vi den slet ikke. Eller som han siger i samlingen Polaroids from the Dead (Polarioder fra de døde): "Ikke at have en fortælling er ikke at have et liv."
Det var dét, som fik de unge Shin jin rui, generation X'erne, til at flytte ud i ørkenen for at bruge tiden på at fortælle hinanden historier om alting og ingenting. De ledte efter et liv, som var forsvundet.
I Danmark misforstod man det dengang og råbte senere "Generation X" efter forvirrede teenagere, som begyndte at sige, at Poul Kjøller var Gud, og at politik var noget lort. Men Coupland er ude efter den gruppe mennesker, som er født i midten af 60'erne af hippieforældre, voksede op under de bedste forhold, fik de bedste uddannelser og gik direkte ud til de bedste jobs - og efter få år sagde de op og flyttede så langt væk fra civilisationen som muligt for at finde ud af, hvad det var, der gik galt. Generation X er ikke pubertetens tågede anspændthed, men sluttyvernes rodløshed og krise i den personlige identitetsfortælling.
Det er konsekvensen af denne manglende evne til at fortælle historier om vores eget liv, som får hele verden til at falde i søvn i Girlfriend in a Coma. Det er vores egen skyld, får vi dér at vide af et spøgelse fra the dark side of the moon, som det hedder med én af Couplands mange referencer til musikkens verden. Vi har for megen viden og for lidt tro. Og vi narrer os selv til at mene, at hvis bare vi arbejderarbejderarbejder kan vi altid nyde livet i morgen. Men i morgen falder vi alle i søvn.
I sidste ende er vi ligeglade; verdens undergang bogføres som den naturligste ting. Der spores endda en vis lettelse rundt omkring: det er endelig slut, vi behøver ikke længere bekymre os om den gamle verden med dens overskud af opbrugte sandheder og løgne og ideologier og ævl. For Coupland er det her, vi kommer for langt ud. Det er her vi nægter at indse, at der ikke er andre end os, som er ansvarlige for, at tingene løber rundt - og også helst forbedrer sig. Verden ender i et supermarked, fordi supermarkedet er det sted, vi i dag føler os mest hjemme: ubekymret forbrugende, kun tænkende på os selv og vores lille familie, på et velkendt sted hvor hele verden er kommet til os, så vi slipper for at gå ud og opsøge den. "It's the end of the world as we know it, and I feel fine," sang REM tilbage i 1987. Og samme år sang The Smiths om netop en "Girlfriend in a Coma" på pladen Strangeways Here We Come.
Den lethed og ironi, som Coupland oprindeligt blev tilkendt, har altså fra starten været opblandet en mere traurig tone af pessimisme på civilisationens vegne. Der er ikke tale om nogen udpræget filosofisk begavelse - karakteristikken og kritikken af vores moderne verden ligner så meget andet, der bliver sagt i disse år.
Men Coupland kan skrive, så man gider høre efter, når han ellers tager sig sammen; mellem Generation X og Girlfriend in a Coma befinder sig nemlig en mærkeligt ujævn samling bøger, rækkende fra Shampoo Planet fra 1992, som er en decideret dårlig roman, til det underlige romaneksperiment Microserfs (Mikroslaver) fra 1995 - måske hans allerbedste bog.
Microserfs falder umiddelbart fuldstændig udenfor. Her er ingen verdensundergang, ingen tørst efter fortællinger og ingen pessimistisk moralisme. Til gengæld er der masser af Shin jin rui, men af den ganske særlige race som avles på One Microsoft Way i Redmond, Washington.
Bogen handler ganske enkelt om den computernørd-kultur, som har sat Bill Gates på tronen. Det er en vidunderlig sociologisk afsøgning af en subkultur, som alle griner af, men som i virkeligheden holder nøglerne til fremtiden sikkert i hånden. Respekten for informationsteknologien og angsten dens almindelige misbrug er forbindelsesleddet mellem Microserfs og resten af forfatterskabet; Coupland lægger nemlig aldrig skjul på, at vores aldeles ukritiske forhold til maskiner er en stor del af problemet.
Denne mere kultursociologiske del af forfatterskabet er en god vej ind til Coupland selv. Han er født i 1961 på en NATO-base i Vesttyskland, men er canadier med hud og hår; Vancouver spiller en hovedrolle i hans liv og i hans bøger. Som ung studerede han kunst i Japan og Italien og debuterede faktisk med neo-pop-installationen "The Floating World" i Vancouver i 1987. Forbindelsen til visuelle medier har holdt sig: Generation X er illustreret med billeder i en Roy Lichtenstein-agtig tegneserie-æstetik, og i 1993 lavede han sågar en videojingle til MTV.
"The Floating World" viser hvor Coupland kommer fra: American Arcadia - den verden, som Nordamerika i den populære erindrings fantasi var engang. Brødristeren sagde pop!, far hed Pops, og børnene spiste popcorn og drak sodapop. Coupland har peget på billedbladet Life mellem 1948 og 1962 som den perfekte manifestation af denne verden. Den er emnet for 60'ernes popkunst, for Lichtenstein, for Rauschenberg og Warhol, og for James Rosenquist, hvis berømte billede F-111 Coupland i Polaroids from the Dead har beskrevet som sin barndoms epifani. Dengang var verden tryg, udfyldt af middelklasse-lykke, mor gik derhjemme, børnene var altid vandkæmmede, og lørdag formiddag gjorde man sine indkøb i Andeby og legede med hunden for resten. Men mellem hårtørrer, dåsespaghetti og et Firestone-dæk ses også en atomeksplosion på F-111. Bomben er det blinde punkt, slangen i paradis, den bestandige trussel i randen af plastik-perfekthedens rige. Samtidig er den en uundværlig del af identiteten, et skridsikkert symbol til opsamling af frygt og usikkerhed, som derved holdes væk fra parcelhuseksistensens hverdag.
Det kan ikke nægtes, at Coupland ironiserer over denne lykkelige guldalder - men han længes også tilbage til den. Naiv og begrænset, men også formgivende og tryg. "Genopfind middelklassen," står der i Generation X - og det skal ikke kun læses ironisk.
Couplands sociologiske og journalistiske arbejde fandt sin platform i magasinet Wired, som han har været tilknyttet mere eller mindre fast siden dets start i 1992. Wired fik oprindeligt pressens bevågenhed som det første magasin, der alene udkom på Internettet; et computerblad uden fagsnak, men fuld af sociologiske, politiske og kulturelle artikler om informationsteknologiens - og især Internettets - indvirken på de moderne samfund.
Bladet sikrede sig yderligere udbredelse, da det begyndte også at udkomme på papir. I dag er det det mest indflydelsesrige forum for denne debat om globalisering og den digitale tidsalder. Wired har fra starten satset på de tunge personligheder på området, for eksempel Nicholas Negroponte, forfatter til den stærkt indflydelsesrige Being Digital fra 1995.
En af magasinets største succeser til dato var lanceringen af de første kapitler af Microserfs som føljeton i starten af 1994; chokerede læsere, som opfattede historien som en seriøs journalistisk reportage om de ansatte på Microsoft, reagerede straks med læserbreve om de forbløffende forhold.
Grundstenen i Wireds profil er en stor og godmodig optimisme på menneskehedens vegne. Som opfinder af begrebet netizen - sat sammen af net og citizen - går bladet i front for den forestilling, at nettet kan gøre os alle til verdensborgere og skabe oplyste og demokratiske samfund hen over hovedet på de udlevede ideologier og religioner, som stadigvæk kryber i jordhøjde. Magasinet ser sig selv som fremtidens flagbærer, der indvarsler det digitale samfunds komme; på tværs af nationaliteter, kultur- og sprogkløfter, som alle er "levn fra det 19. og 20. århundrede", globaliserer menneskeheden sig nu til frihed.
Couplands journalistik - Microserfs her indbefattet - bevæger sig gerne i udkanten af sådanne forestillinger, men ofte med tvivl og skepsis i centrum. I Girlfriend in a Coma vågner en ung kvinde op efter 18 år i koma - og reaktionen er ikke, at verden er blevet et bedre sted i den tid, hun har været væk. Tværtimod: maskiner er overalt, men snarere end at aflaste menneskene, som det oprindeligt var meningen, belaster de os blot endnu mere. Arbejdet lader ingen af os i fred, men kræver vores opmærksomhed altid, hele døgnet, hele livet. 70'erne var bedre, siges det; fra og med 1980 gik verden i stykker.
Interessant nok var det præcis den samme idé, som blev fremført i den fremragende film Boogie Nights om pornobranchens storhed og fald.
Nytårsaften 1979 præsenteres filmproducenten i skikkelse af Burt Reynolds for "pornobranchens fremtid", videofilmen; og fra da af går det ned ad bakke.
Den form for fremskridtsoptimisme, som Wired repræsenterer i sine mest naive øjeblikke, passer som hånd i handske til kultur- og uddannelsesinstitutionernes profeter, som opfyldt af den nye ånd fremfører det glade budskab: hvis blot hele verden kommer på Internettet vil der aldrig mere blive krig, alle vil respektere hinandens forskelligheder og gensidig kulturudveksling vil gøre os alle klogere, smukkere og give os mere sex.
Men problemerne er mange: det, som altid overses i denne model, er at globalization is westernization. Internet, informationsteknologi og underholdningsmedier trykker kulturelt set langt hårdere end Verdensbanken. Af indlysende grunde gør Disney, Coca-Cola og Microsoft sig ganske enkelt bedre på nettet end den tredje verdens lokalkulturer, stammedansklubber i Kenya, poesiforeninger i Krakow. Eller for den sags skyld: penge ser bedre ud end nuancerede og seriøse politiske diskussioner. På det seneste er det blevet mærkbart, hvordan både Internettet og Wired gradvist kommercialiseres; på nettet er der reklamer overalt, og i Wired er der helsidesannoncer for whisky, modetøj og Lexus Automobiles.
Couplands styrke som essayist og journalist er at han kender og respekterer informationsteknologien så meget, at han ved bedre end at guddommeliggøre den; og at han samtidig bruger sin sans for hvad det vil sige at være menneske - behovet for historier - til at skildre det store perspektiv. Det samlende symbol er apokalypsen, som altid truer os, når vi bliver for blaserte og ligeglade.
Det er blevet sagt at slutningen af det 20. århundrede har meget til fælles med slutning af det foregående: den forfinede æstetiske sans, den sociale kløft mellem rige og fattige, den fremstormende teknologiske udvikling. Men dem som levede dengang oplevede faktisk verdens undergang, da krigen brød ud i 1914: samfund, stater, idealer og hele livsformer forsvandt for aldrig at genopstå igen. Couplands fantasi har været at lade det samme ske for os.
Litteratur er vigtig, fordi den vedligeholder de historier, vi fortæller om verden og om os selv. Uden historierne har vi ingen identitet, siger Coupland; vi bliver defensive ofre for udviklingen i stedet for at styre den. Han er på mange måder en mere alvorlig og mere konservativ forfatter, end man troede, da Generation X tog verden med storm. Og han har uden tvivl mere i sig. Girlfriend in a Coma lægger sig smukt til samlingen og viser samtidig hvor det hele startede: med verdens undergang. Lørdag formiddag i supermarkedet.
*Douglas Coupland-bibliografi:
Generation X (1991) - dansk Generation X (1994)
Shampoo Planet (1992) - dansk Shampoo Planet (1994)
Life After God (1994) - dansk Livet efter Gud (1995)
Microserfs (1995) - dansk Mikroslaver (1995)
Polaroids from the Dead (1996) - dansk Polaroider fra de døde (1997)
Girlfriend in a Coma (1998) - dansk Kæreste i koma (1999)
