Læsetid: 3 min.

Ådsler og kadaversaft i det franske køkken

20. august 1999

Fødevareskandale i Frankrig. Svin og fjerkræ blev fodret op med kloakslam

PARIS - EU-Kommissionen sendte torsdag to inspektører til Frankrig for at inspicere to dyrefoderfabrikker, der ifølge en officiel rapport har brugt kloakslam - med rester fra septiktanke - til produktion af dyrefoder, bl. a. til svin og fjerkræ.
Det er en af den slags skandaler, man måske ikke burde læse om, mens man sidder ved morgenbordet, men man har næppe kunnet undgå det, efter at en rapport fraGeneraldirektoratet for Konkurrence, Forbrug og Bedrageribekæmpelse (DGCCRF) er sivet ud.
Af denne rapport fremgår, at man har konstateret lækkerier som ekskrementer og "kadaversaft" fra ådsler blandt komponenterne i dyrefoder, der er blevet leveret til svine- og fjerkræproducenter.

En funktionsfejl
Tilstedeværelsen af de sundhedsfarlige elementer skyldes den praksis, at man bruger slam udvundet fra vandrensningsanlæg til produktionen af dyrefoder, hvilket er forbudt i henhold til et direktiv fra EU-Kommissionen af 9. september 1991.
I rapporten fra DGCCRF's undersøgelsesafdeling fastslås det, at flere franske dyrefoderfabrikker i årevis har overtrådt dette forbud. Slammet fra rensningsanlæg er også sundhedsfarligt, fordi det ofte indeholder metalrester.
De franske myndigheder meddelte, at der var skredet ind mod de pågældende virksomheder, efter at ugebladet Le Canard Enchaîné den 9. juni havde offentliggjort uddrag af rapporten. Der blev fremsat beroligende erklæringer, og man forsikrede, at der var sat en stopper for denne "funktionsfejl" (den officielle eufemisme i Frankrig, når det det drejer sig om svindel og korruption). Men selv om skandalen blev omtalt i de franske medier, og der var tale om overtrædelse af et europæisk direktiv, var EU-kommissionen længe om at reagere.

Sen reaktion
Først efter at Tysklands største landsdækkende tv-kanal, ARD, den 12. august havde bragt en stor reportage om sagen og gjort opmærksom på, at svin og fjerkræ, der var blevet fodret med de pågældende produkter, var blevet eksporteret til Tyskland og nået frem til tyske forbrugere, reagerede man i EU-hovedkvarteret. Samme dag skrev Kommissionens generaldirektør for landbrug, Guy Legras, i et brev til DGCCRF:
"Jeg har i dag fået kendskab til foruroligende oplysninger, der er fremkommet i de tyske medier vedrørende brugen af vandrensningsslam i dyrefoder... Der tales her om en alvorlig sundhedsrisiko."
Generaldirektøren udbad sig omgående nærmere oplysninger om, hvilke forholdsregler de franske myndigheder havde truffet, og i denne uge fulgte han sagen op ved at sende de to inspektører til Frankrig.
Den forsinkede reaktion har fremkaldt ironiske bemærkninger om, at generaldirektøren, der er franskmand, åbenbart forstår tysk bedre end fransk.
Den tyske tv-udsendelse fremkaldte også en storm i medierne i andre lande, især i Storbritannien og Belgien, hvor man tilsyneladende fandt det helt på sin plads at kræve Frankrig til regnskab for en skandale om kloak-dyrefoder, efter at de to lande har været på anklagebænken for henholdsvis ko-galskab og dioxin-kyllinger...

Mere kontrol
Men også i Frankrig har den tyske reportage og EU-reaktionen bragt skandalen op til overfladen igen og fremkaldt alvorlige kommentarer. Således har Le Monde i en leder den 15. august angrebet de bedragere, der findes "såvel blandt landbrugerne som hos deres leverandører og kunder - landbrugs- og fødevareindustriens giganter".
Bladet skriver videre:
"Landbrugets industrialisering har bragt os ind i en ny æra, i en verden, der er rigere, men også mere risikofyldt. Den har i vore udviklede lande begunstiget mere tilgængelige og mere afbalancerede levnedsmidler. Men den har ikke af den grund elimineret farerne - den har snarere mangedoblet dem."
Le Monde spørger, om EU - der ofte beskyldes for at blande sig alt for meget i alting - i virkeligheden ikke burde udøve mere kontrol og regulering på dette område.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her