Læsetid: 4 min.

Hvad har det med agurker at gøre?

2. august 1999

Fanget på flugt fra et projekt, hvor man laver riller i albyler

Agurk
Jeg havde i et svagt øjeblik lovet redacteuren en artikel til agurketidens serie om agurketid. Alt som stregen i sandet nærmede sig og cursoren blev ved med at blinke forsorent til mig fra øverste venstre hjørne af det virtuelle papir blev jeg tommere og tommere i hjernen. Jeg holdt op med at ryge og begyndte at drikke.
Den følgende nat drømte jeg, at den eneste jobåbning i det nye årtusind ville være som missionær i Kina. Jeg sagde ja tak til missionærstillingen.
Den følgende dag lagde jeg flasken på hylden og gik i gang med smøgerne igen. Jeg greb mig selv i at læse stillingsannoncer og se tv-quizzer.
En aften gik jeg i seng med Jane Aamund og hendes Coloradodrømme, og måske var det den udløsende faktor. I den efterfølgende tunge søvn kom en mand til mig, omstrålet af purpur- og myrrhaskær. Han sad på en trone og så skiftevis bister og sørgmodig ud, mens han hele tiden fingererede ved en gammeldags vægt. Måske var han lige holdt op med at ryge.
"Dit stakkels fjols," sagde han. "Der er slet intet nyt under solen. (Min bog, 1,9)."
Jeg vågnede i den tilstand af nærmest overjordisk indsigt, der fra tid til anden følger en drøm. Men jeg var ikke alene i sengen, og jeg tog straks den kastede handske op. Hans forældede ydre afslørede klart, at der måtte være løbet mange nyheder gennem rotationspressen siden hans tid. Nu skulle jeg vise den humørsyge vægtvogter! I stuen fandt jeg hurtigt ringbindet med min samling af overskrifter fra tekst-tv.
Tidligere samlede jeg på bilnumre, den mest sublime af alle samlermanier. Det var real time art, en installation uden afstand mellem kunstner og værk: Spild tiden! Vær ikke effektiv, sæt dig på din røv ved en vej og skriv numrene op på forbipasserende biler.
En dag fræsede et par tvangsaktiverede tilfældigvis forbi, på flugt fra et projekt hvor man lavede riller i albyler, og da politiet fulgte efter, opdagede de mig og min mani. Takket være den fik de sporet tvangsarbejdernes bil (der i øvrigt viste sig at tilhøre projektlederen), og samme nat brændte jeg hele min samling.
"Hør så her," sagde jeg, "'Værnepligtige halveres for at spare' (DR1 25. februar). Er det ikke noget helt nyt?"
Han svarede ikke, så jeg stak ham en anden, der siger en del om vort nordiske broderfolks velkendte dobbeltmoral:
"Svenske prostituerede nu usynlige (TV2 29. januar)."
Han svarede stadig ikke. Faktisk var han pist væk. Måske var han gået over Sundet for at overtyde sig om, at glædespigerne hinsidan virkelig var ude af øje? Allerede under morgenkaffen gik jeg systematisk i gang med at undersøge samtlige 1. kaptiler i Biblen for at finde den bog, hvor vers 9 matchede min natlige gæsts citat.
Endelig fandt jeg Prædikerens bog: "Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, alt er tomhed! Hvad vinding har mennesket af al den flid, han gør sig under solen?"
Sådan starter det, der ved nærmere granskning viste sig at være en ægte blues, indædt og intenst deprimeret som Rimbauds En Årstid i Helvede eller John Fantes I Støvet . Den fortællende stemme tilhørte ifølge indledningen Davids søn, den vise kong Salomon. Hvorfor mon han var så Fontex-trængende? Han havde ellers mægtig succes, kunne jeg læse: Han købte trælle og trælkvinder og havde også hjemmefødte trælle - og hertil kvæg, hornkvæg og småkvæg i større mængder end nogen anden:
"Men da jeg overskuede alt, hvad mine hænder havde virket, og den flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen tomhed og jag efter vind, og der er ingen vinding under solen."
Ingen vinding under solen? Stakkels fjols! Der er sågar vinding under månen i vore dage. Der kan man se, hvad et par tusinde år gør ved en indsigt. Gad vide, hvad markedet siger til det? Vil den globale landsbyisering fortsætte, hvis ingen kan tjene på det? Vil selvstændighedskulturen gå under?
Jeg gik i seng lige efter frokost. Måske ville kong Salomon vende tilbage. Knap var min hjerneaktivitet indskrænket til søvnniveau før jeg hørte ham: "Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt. (Min bog, 1,15)."
Men da jeg satte mig op i sengen og råbte det forberedte modcitat fra min samling ("Senildemente får chips i skoene, 8. april DR1") var han borte. Det gentog sig den følgende nat, hvor han sagde "Se på Guds værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget? (Min bog, 7,13)", mens jeg næsten i munden på ham skreg: "76-årig død på sygehus-wc i to døgn, DR1 8. april."
Dagen efter ringede redacteuren og foreholdt mig i utålmodige vendinger, at jeg var flere dage bagud. Jeg forsøgte at fortælle ham om mine oplevelser med Prædikeren, men kom ikke ret langt, før han afbrød med et "Hvad har det med agurkesalat at gøre?" Og det spørgsmål kendte jeg godt svaret på, men jeg kunne ikke formulere det.
"Hvis NATO ikke går ind i Algeriet, eller der går en dag på Tour´en uden en dopingskandale, kan vi måske bruge det," sagde redacteuren. "Send, hvad du har."
Det gjorde jeg så.
Netop som jeg trykkede på 'Send' dukkede kong Salomon frem på skærmen og fnøs: "Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge dele er lige gode. (Min bog, 11,6)."
Måske vil redacteuren lade den stå et øjeblik?
Det fortjener den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu