Ane Mette Ruge er på én og samme tid en eksperimentator, en undersøger og en drilsk forfører
Ny video
Billedkunstneren Ane Mette Ruges videoer opererer i et elektronisk rum, hvor aflæsningen pendler mellem det konceptuelle og det poetiske, det stramt formelle og en underspillet humor, der på uventede steder bobler frem i et ellers renset og kontrolleret univers. Fra den blot otte minutter lange og stringente R.E.M. (1989) og frem til den længere og mere fabulerende Stilleben (1995) har Ruge afkridtet sin egen lille niche på den danske kunstscene, et oeuvre, som på usædvanlig vis slår bro mellem billedkunst, fotografi og videokunst.
I den næste måneds tid kan man på Statens Museum for Kunst se et udvalg af Ruges videoer, dels soloværker, dels samarbejdsprojekter med Jacob Schokking, sammen med hvem Ruge i en årrække har drevet kunstnercooperativet Holland House.
Udvalget omfatter den seneste video fra Ruges laboratorium, en temmelig uhåndterlig størrelse, som sædvanen tro er forsynet med en mildt sagt flertydig titel: [Mellemværende].
Regulær båndsalat
Også denne gang forbinder Ruge flere umage kunstneriske kategorier til en helhed, der under en tøjlet overflade stritter i adskillige retninger.
Absurd radioteater og terrain vague-agtige tableauer. Eksperimenterende cut-up tekster og poetiske, anelsesfyldte billedforløb. Regulær båndsalat og en disciplineret undersøgelse af perceptive relationer mellem lyd og billede.
Disse og flere forskelligartede elementer kan afgrænses inden for videoens rammer; alligevel sidder man tilbage med indtrykket af en typisk 'rugesk' helhed. Et sprogligt drama orkestreret for dialogstumper, støjende lyde, forblæste buske, levendegjorte byggematerialer, en blafrende madras og en hare med forpoter, der pisker som trommestikker!
Formelt veksler [Mellemværende] mellem to typer sekvenser. Den ene type er en sort billedflade med en kantet, hvid parantes ledsaget af et lydspor, som tilsyneladende er blevet til ved at montere fragmenter fra to forskellige monologer sammen til en grotesk dialog. Af programhæftet fremgår det, at oplæsningerne stammer fra to lydbøger: Bibelen og Den lille grundgrammatik, hvilket stemmer ganske godt overens med 'dialogens' vekslen mellem det affektive og det konstaterende, begge dele leveret med tonløs stemmeføring.
Den anden type sekvenser består af sort/hvide optagelser af mennesketomme arealer tilsat smældende, svirpende og knaldende lyde, så det virker, som om det er de tilsyneladende neutrale objekter - havestole, viftende palmer, akvariefisk - der udløser de stærkt dramatiske lyde. Eller er det omvendt? Er det lydene, der udløser billedernes bevægelser?
Ane Mette Ruge er på en og samme tid en eksperimentator, en undersøger og en drilsk forfører.
Forført på vildspor
I den nye video kan man ind imellem føle sig forført så langt ud på et vildspor, at et egentligt anliggende tabes af syne.
Men specielt i sekvenserne med de artificielt forbundne billeder og lyde fungerer værket på et rent suggerende plan, der holder opmærksomheden fanget, indtil eftertanken sætter ind med refleksioner om de mange typer mellemværender, som der refereres til: mellem værk og beskuer, mellem 'jeg' og 'du', mellem billede og lyd, mellem forskellige sproglige artikulationsformer.
Når Ruge er bedst, formår hun at bruge det ellers flygtige videomedium til at skabe nærvær. At præcisere, skærpe og artikulere områder, så de træder ud af den 'elektroniske tåge' og via den fysiske virkelighed ind i beskuerens bevidsthed.
*[Mellemværende]. Instr: Ane Mette Ruge. 1999. 23 min. Dist.: Det Danske Filminstitut. Vises på Statens Museum for Kunst i forbindelse med en retrospektiv præsentation af Ane Mette Ruge og Jacob Schokkings videoværker, 18. aug. til 19. sep., hver onsdag og søndag kl. 15. Fri entré.
*[Mellemværende] vises tillige på Odense Film Festival, 18. aug. kl. 19 og 19. aug. kl. 16
