Læsetid: 5 min.

Baskerlandet vil være som Danmark

17. august 1999

Det er ikke første gang de baskiske nationalisters grand old man, Xabier Arzalluz, forhandler med terrorister. I dette interview forklarer han hvorfor

Sprænges Spanien?
BILBAO - "Jeg håber, at jeg kan forlade min post, når der er blevet fred. I de næste fire år er hovedmålet at få stoppet volden og skabt fred i Baskerlandet."
Den 66-årige Xabier Arzalluz, formand for det store baskiske nationalistparti, Partido Nacionalista Vasco (PNV), havde besluttet sig for - efter 16 år på posten som partileder - at lade sig pensionere. Men partiet overtalte ham forleden til at tage fire år mere - af hensyn til den baskiske fredsproces.
"Vi befinder os i en periode som er meget delikat for fredsprocessen, og jeg er stadig et referencepunkt. Derfor valgte jeg at acceptere deres beslutning," fortæller Arzalluz i et interview med Information.
Arzalluz er hovedarkitekt bag PNV's tilnærmelser til terrororganisationen, ETA's politiske arm, Herri Batasuna (HB), og han spillede en vigtig rolle bag den fælles Lizarra-erklæring den 12. september 1998 - der førte til ETA's våbenhvile få dage senere.
"At tale med HB har altid været en bølge af fornærmelser. Vi blev kaldt spaniere, kollaboratører og alt sådan noget. Men i foråret 1998 indledte vi samtaler ud fra den irlandske formel om ikke at tale om fortiden, men om fremtiden," siger Arzalluz.
- Hvordan er det at forhandle med folk, der har lavet terroraktioner ?
"Det er ikke første gang. Under den demokratiske overgang i halvfjerserne forhandlede jeg med folk, der havde myrdet mennesker, smidt os i fængsel og konstant tortureret os. Så det er ikke nyt for os at strække hånden frem til morderne," siger den aldrende partileder.

Gadevold
I de sidste uger har der været en kraftig opblussen af gadevold i Baskerlandet, og hætteklædte har kastet molotovcocktails mod det konservative Partido Populars (PP) kontorer - som forleden i Barakaldo. "De seneste sabotageaktioner" forsøger at "ødelægge den fredsvej, vi har begivet os ind på," vurderer Arzalluz.
Herri Batasuna/Euskal Herritarok har ikke villet tage direkte afstand fra gadevolden. For nylig underskrev Euskal Herritaroks gruppe i Alavas byråd en erklæring, der fordømte volden, men to dage efter måtte de - efter pres fra EH's ledelse - trække erklæringen tilbage.
Xabier Arzalluz mener dog, at Euskal Herritarok allerede har distanceret fra volden ved at underskrive Lizarra-erklæringen, der taler om at overvinde volden. Arzalluz beklager til gengæld, at PP og det socialistiske parti PSOE ikke har fordømt den statslige antiterrorisme i firserne kendt som GAL.
"Hvad skete der med Barrionuevo (tidl. indenrigsminister, red.) og Vera (tidl. departementschef, red.)? Hvad sker der i Brouard-sagen, hvor de myrdede en børnelæge, fordi han var leder af Herri Batasuna? En børnelæge, som den spanske stat myrder, mens venteværelset er fyldt med børn og deres mødre. Har de andre partier fordømt det? Nej. Her deler vi skylden. Det er, som om de mener, at det kun er ETA's mord, det handler om. Jeg har det håb, at vi får sat punktum for ETA, så vi igen kan tale om alt i frihed. Det har vi ikke haft mulighed for indtil nu," siger Arzalluz med en stemme, der dirrer af vrede - og håb.

Irsk forbillede
"Jeg tror, at ETA ønsker at afslutte den militære vold og gå ind i politik. Nordirland har gjort stort indtryk på dem. ETA har holdt våbenhvile i næsten et år, og vi har forsøgt at hjælpe dem med at komme ud."
Xabier Arzalluz mener, at den spanske regering under ledelse af José Maria Aznar har 'provokeret' ved ikke at overføre baskiske fanger til fængsler, der ligger mindre end 250 km væk fra de indsattes familier.
"I de sidste fire år har vi i det baskiske parlament kæmpet for dette krav sammen med kommissionen for menneskerettighederne, med ombudsmanden og med kirken. Men den spanske regering har ikke rørt en finger. Det var min primære grund til at afbryde samarbejdet med Aznar i det spanske parlament. Jeg vil ikke acceptere det. Det er ikke andet end hævntørst, der driver den spanske stat," fastslår Arzalluz, selvom den spanske regering i det sidste års tid har løsladt 150 ETA-fanger.
"Det er meget svært for ETA at holde sig i ro, når der stadig er 600 fanger i de spanske fængsler og 100 fanger i de franske fængsler. Det er stor plet olie på det baskiske samfund. Det er en provokation, og jeg frygter, at ETA's folk på et tidspunkt laver en voldelig aktion," siger han.

Mørke stemmer
PNV var i 1996 med til støtte José Maria Aznars mindretalsregering, men Arzalluz har ikke meget til overs for ham længere.
"Aznar er ikke en dygtig politiker. Det er et rigidt menneske, og som lytter til de mørke stemmer i sit bagland. Aznar har hele magten i sit parti, og derfor er det hans ansvar, hvis fredsprocessen kører af sporet."
"Vi har risikeret vores politiske liv, prestige og vores arv på fredsprocessen, men de har udstillet os som mordere. Partido Popular har i det sidste år forsøgt at lynche os, men hvis ETA holder ud - og det har de gjort indtil nu - så vil vi kunne sige, se hvad vi har gjort muligt, og vi vil vinde stemmer på det."

Etnisk nationalist
Jesuitten Xabier Arzalluz har en stærk identitet som nationalist med det baskiske sprog som kerne. Han kalder sin familiebaggrund for "ren baskisk, i blodets, familienavnets og sprogets betydning." Han taler et perfekt kastillansk i dag, men det var først som ti-årig, at han lærte sproget. Men "som barn så jeg, at de kastillanske folk hadede os, adskilte os. De fremkaldte min følelse af være baskisk, at være forskellig fra dem."
Arzalluz blev aktiv i PNV i 1968, efter at ETA havde gennemført sit første politiske mord. Og i 1971 blev han medlem af PNV's ledelse på et tidspunkt, hvor partiet var illegalt - med risiko for en fængselsstraf på seks til 12 år.
I dag, 22 år senere, har han sat nye og mere ambitiøse må.
"Vi ønsker at blive et uafhængigt land. Vi vil have de samme magtbeføjelser som Danmark har i Europa. Jeg ved ikke, hvordan vi når frem til det mål, for Spanien og Frankrig vil ikke acceptere frivilligt, at vi skaber et fædreland, der også dækker de baskiske territorier i Frankrig og Navarra i Spanien."
- Vil I ødelægge den spanske og den franske forfatning for at opnå jeres mål?
"Ja, selvfølgelig. PNV og HB planlægger ikke et statskup, men hvis et flertal af befolkningen ønsker selvstændighed, så bør det respekteres på demokratisk vis. Vi har som baskisk folk ret til selvbestemmelse. Lige som Letland, Estland, Litauen, Slovenien og Kroatien, der har fået anerkendt retten til selvbestemmelse. Er vi måske mindre nation end Slovenien eller Estland?"

Dette er den sidste artikel i serien om spansk nationalisme. De foregående blev bragt 30. juli samt 2., 4., 9. og 10. august.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her