Fremtidens børnehaver tilbyder serviceydelser til hele familien. Loven skal ændres, hvis kommunale daginstitutioner skal kunne følge med
Tøjvask, indkøb og friskbagte frikadeller. Travle børnefamilier med overskud på budgettet kan se frem til muligheden for en hjælpende hånd, hvis de har børn i en privat eller selvejende institution. Et omfattende system af tillægsydelser vil i de kommende år blive en del af institutionernes tilbud til forældrene, men kommunalfuldmagten forhindrer offentlige institutioner i at påtage sig nye opgaver mod betaling. Reglerne skal sikre private virksomheder mod konkurrenceforvridning fra det offentlige, men i det seneste nummer af fagbladet Børn og Unge kalder Kommunernes Landsforening det ulige konkurrence og bakkes op af pædagogernes fagforening, BUPL.
Den selvejende daginstitution Dronning Olga på Frederiksberg introducerede sidste år de nye serviceydelser. Siden er både rengøringsselskabet ISS og Jydsk Rengøring Junior-Service blevet interesserede i ideen. Nye private institutioner med de udvidede tilbud er på vej i flere kommuner.
Selvom efterspørgslen - og dermed økonomien - på kort sigt vurderes at være beskeden, er hverken KL eller BUPL i tvivl om, at de nye serviceydelser er et marked, som tiltrækker virksomheder, der vil tjene penge.
Indholdsmæssigt jubler BUPL ikke ubetinget over tanken om, at det eksempelvis kan blive muligt at købe sig til ekstra pasningstid i daginstitutionerne i fremtiden. Fagforeningen har en række betænkeligheder ved dele af den nye type brugerbetalte serviceydelser. Men den principielle del, som handler om konkurrencen mellem private og offentlige institiutioner, er de enige i.
"Med daginstitutionernes stramme økonomi er det vigtigt at sikre, at profitten bliver i daginstitutionerne," mener BUPL's næstformand, Klaus Wilmann. Han bekræfter, at BUPL bakker op om forslaget, fordi man ser en mulighed for at tilføre området flere penge.
Mens pædagogerne mener, at daginstitutionernes funktion handler om dannelse og læring, betragter KL i højere grad daginstitutionerne som et spørgsmål om service til borgerne:
"Det offentlige må indstille sig på, at borgernes serviceønsker vokser og bliver mere individuelle. Den efterspørgsel vil ikke alene kunne betales over skatten, og vi mener derfor, at det er nødvendigt med en delvis brugerbetaling," siger cheføkonom i Kommunernes Landsforening, Jan Olsen.
De kommunale institutioner forhindres ikke formelt i at give de stressede børnefamilier adgang til en højere service. Reglerne handler alene om konkurrenceforvridning, og det betyder, at rendyrkede idealistiske kommuner ikke behøver at fortvivle.
Er daginstitutionerne indstillede på at se profitten forsvinde over i private firmaer, kan de vælge at indgå et samarbejde, hvor kun fantasien sætter grænser for omfanget af brugerbetalt service.
