Læsetid: 3 min.

Danmark viste ikke noget

19. august 1999

Det kan betale sig at give den en skalle, hvis man vil vinde. Det gjorde hverken Danmark eller Holland

Fodbold
I en lidt tam kamp klarede Danmark i aftes 0-0 mod Holland, der ellers stillede op med mange verdensstjerner.
Det var en mærkelig start på kampen. Allerede efter tre minutter fik hollænderne et par pæne chancer på hurtigt opspil gennem midtbanespilleren Patrick Kluivert, og første gang, kaptajn Schmeichel rørte bolden, sparkede han den nervøst ud af banen.
Altså, sparket var nervøst, ikke Schmeichel selv. Det er han aldrig.
Og denne underlige nervøsitet fortsatte ud af feltet og forplantede sig til Jan Heintze, Danmarks ældste og mest rutinerede spiller. Måske var de gamle ben ikke fuldt restituerede efter sommerferien.
Det rystede tilsyneladende danskerne, at Holland pressede med to mand, Ruud van Nistelroy fra PSV Eindhoven, og Atletico Madrids Jerrel Hasselbaink. De to hang helt oppe ved kanten af målfeltet, når bolden skulle ekspederes væk, eller når der var målspark.
Herfra kunne usikkerheden have bredt sig videre op af banen.
Men den bed ikke på Stig Tøfting. Med de relativt begrænsede midler han til rådighed i støvlerne var han med til at skabe lidt tiltrængt ro på midtbanen. Tøfting bevægede sig med samme determination som en afrydder før lukketid - han manglede bare viskestykket på skulderen. Som en korpulent Michael Laudrup distribuerede han bolden sikkert til nærmeste mand.
Da vi, Danmark, havde fået lidt kontrol over bolden og nerverne, begyndte vi at angribe med uhørte fire-fem mand: Martin Jørgensen på venstre kant, Bjarne Goldbæk på højre og afretter Ebbe Sand og Jon Dahl Tomasson på midten. Der kom nogle chancer - lidt ubetydelige hovedstød og Goldbæk-spark fra distancen ud af det. Men ikke mere end det.
Rene Henriksen - den 29-årige nybagte mangemilionær efter kontraktunderskrivelsen med græske Panathinaikos - spillede atter bragende elegant i midterforsvaret og med lige så stort overblik som sidemanden og 50-kampsjubilaren Jes Høgh.
Kampen igennem holdt hollænderne presset højt på banen, og den danske midtbane havde sine problemer med at tæmme den lynhurtige Patrick Kluivert. I det 40. minut var Kluivert selv oppe i angrebet og heade på mål, men Schmeichel greb bolden problemfrit.
Lige før pausen havde Jon Dahl Tomasson et hovedstød, der fra A-tribunen så ud som om, det smuttede lige forbi sammenføjningen.
Derfor var vi 17.234 tilskuere meget fortrøstningsfulde med hensyn til mål i anden halvleg. Men vi blev skuffede.
I pausen blev årets fodboldspiller kåret af John 'Faxe' Jensen, årets spiller 1987. Ja, og årets spiller blev Peter Schmeichel, hans tredje titel.
På lægterne var landsholdets kommende træner, Morten Olsen. Han gik rundt og så fornøjet og smilende ud som aldrig før. Endelig ser han ud til at nyde mediernes opmærksomhed.

Anden halvleg
I pausen havde træner Bo Johansson valgt at skifte Heintze ud med Søren Colding.
I løbet af de næste tre kvarter røg Martin Jøgensen og Jon Dahl Tomasson desværre med ham ud. Mens Jørgensen blev småskadet, leverede Jon Dahl engang ikke rigtig varen - som han kan nede i Feyenoord i Holland. Det var en skam, fordi de spillere, der kom ind i stedet for, ikke har teknisk kapcitet til at brillere på samme plan. Og det er blandt andet de to, Morten Olsens kommende landshold skal bygges op omkring.
I det 78. minut sparkede Philip Cocu hårdt til en hoppende bold inde i feltet. Schmeichel var chanceløs, men bolden prellede af på det allerunderste af overliggeren - faktisk så det ud som et mål.
Meget mere blev det ikke til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her