Læsetid: 3 min.

'Departementet ville helst lade sagen flyde'

19. august 1999

Forsvarsministeriet lod bevidst uklarhed herske i spørgsmålet om, hvordan Baunsgaards regeringserklæring skulle tolkes

FE's fortolkning
Den berømte regeringserklæring af 30 september 1968, der forbyder efterretningstjenesterne at registrere danske statsborgere alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed, "gav anledning til meget bekymring hos efterretningstjenesterne".
Det fremgår af vidneudsagn fra oberst Erik Fournais, der var chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fra 1963 til 1973. Dette og andre interessante stemningsbilleder fra ministerier og hemmelige tjenester indgår i rapporten fra forsvarets anklagemyndighed, auditørkorpset, om FE og Militærnægterforeningen.
Både Erik Fournais og PET-chefen, politiinspektør Arne Nielsen, "var dog enige om, at den skulle overholdes til punkt og prikke", har den pensionerede oberst forklaret.
Men tilsyneladende var ministrene og ministerierne ikke meget for at fortælle indadtil, hvordan regeringserklæringen skulle forstås:
"Det var imidlertid ikke muligt at få foresatte myndigheder til at præcisere dens indhold," skriver auditøren i referatet af den i dag 79-årige Erik Fournais' vidneudsagn.

Ninns fortolkning
På et møde i Justitsministeriet i sommeren 1970 gav VKR-regeringens første forsvarsminister Erik Ninn-Hansen (K) - som omtalt i onsdagsavisen - imidlertid sit fortolkningsbidrag.
Det lød ifølge Erik Fournais:
"Vi gør, som vi altid har gjort, uanset hvad der bliver sagt udadtil."
Disse klare ministerord fik de forsamlede embedsmænd og officerer fra ministerierne, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og FE til at "drøfte situationen". Og drøftelsen endte med, at efterretningstjenesterne ville følge regeringserklæringen "bogstaveligt" i stedet for at "gøre, som vi altid har gjort".
Det lille ord "alene" har tydeligvis spillet en vigtig rolle i embedsmænds og officerers overvejelser af, hvem der måtte registreres.
Forsvarsministeriet sendte 25. februar 1971 - knap en måned før Knud Østergaard afløste partifællen Erik Ninn-Hansen som forsvarsminister - et direktiv til FE, der begrænsede personregistreringen "betydeligt". Af følgeskrivelsen fremgik, at der "kun måtte registreres personel fra forsvaret eller disses omgivelser", og at det indsamlede materiale ikke måtte "indeholde oplysninger om lovlig politisk virksomhed".
I selve direktivet stod derimod - som i regeringserklæringen - at registrering af danske statsborgere ikke må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Direktivet gav altså adgang til mere vidtgående registrering end følgeskrivelsen.

Grønt lys fra Brøndum
Formuleringen i følgeskrivelsen fra 25. februar 1971 gav ikke FE lov til at registrere civilpersoner, der samarbejdede med forsvaret i industrien, men da Fournais' efterfølger oberst Marius Sund i starten af 1974 diskuterede spørgsmålet med forsvarsminister Erling Brøndum (V), gav ministeren besked om, at FE gerne måtte registrere civilpersoner som led i industrisikkerheden.
De uklare regler om registrering kom til at gælde i en årrække. 3. januar 1975 diskuterede FE's souschef, kontorchef Peter Ilsøe, i telefonen sagen med en embedsmand fra Forsvarsministeriet, der stadig var under Erling Brøndums ledelse. Embedsmanden meddelte, at "ministeriets direktiv og følgeskrivelse af 25. februar 1971 fortsat skulle gælde".
Peter Ilsøe har så formentlig gjort opmærksom på, at der ikke stod det samme i følgeskrivelsen og i direktivet, for auditørrapportens referat af telefonsamtalen fortsætter:
"Under samtalen kom man ind på den uheldige situation med uklare regler, der var i modstrid med de involverede myndigheders interesser. Ilsøe udfærdigede på den baggrund straks en notits, hvori han vurderede, at departementets ledelse helst ville lade sagen flyde."
Det fremgår af auditørrapporten, at der heller ikke det følgende par år kom noget nyt og afklarende direktiv.
En anden interessant, ny oplysning i auditørrapporten er, at PET allerede inden afgivelsen af regeringserklæringen skrev et notat, der gav besked om, hvordan ministeriernes og efterretningstjenesternes ansatte kunne fortolke den kommende regeringserklæring.
Der er tale om et såkaldt "udateret notat", som "formentlig den 17. september 1968" - altså to uger før regeringserklæringen - blev sendt fra PET til FE, og som 7. november 1968 blev sendt videre til Forsvarsministeriet. Notatet beskriver, hvornår man efter den kommende regeringserklærings ikrafttræden vil kunne registrere danske statsborgere.
Det gælder - ifølge notatet - når personer "enkeltvis eller som medlemmer af grupper eller organisationer udøver virksomhed, der har til formål eller er egnet til at forårsage uroligheder eller at omstyrte eller undergrave den lovlige samfundsorden".
Tidligere VS-folketingsmedlem Preben Wilhjelm mener, at notatets formulering "går langt videre end regeringserklæringen":
"Det kan godt være lovligt at have til formål at ændre samfundsordenen," påpeger han og mener, at notatet burde have været omtalt i "Redegørelse vedrørende dele af PET's virksomhed", der blev offentliggjort 1. april 1998 efter at sagen om PET-agenten Anders Nørgaard var kommet frem i medierne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her