Hvordan skal landets største designskole balancere mellem det traditionelle kunsthåndværk og en akademisk nyorientering?
DESIGN
Danmarks Designskole kan godt virke som en selvgroet landsby på Østerbro i København. På en af de ældste bygninger står der stadig med store metalbogstaver: FINSENS MEDICINSKE LYSINSTITVT. "Arkitekturen er en pudsig blanding af klassicisme og noget modernistisk," konstaterer skolens nye rektor, Gøsta Knudsen, hvis baggrund som arkitekt ikke fornægter sig. Og sandt er det at området virker som om det har formeret sig ved knopskydning. I virkeligheden svarer arkitekturen nok meget godt til skolen, der også har skiftet navn, flyttet, udvidet og udviklet sig en del gange i tidens løb.
"Skolen er gået fra at være en teknisk skole for kunsthåndværk til at være en designskole. Fra at bygge på håndværk til at være en teoribaseret højere uddannelse," starter Gøsta Knudsen vores samtale, som foregår på et stilfuldt møbleret rektorkontor, i selskab med Mogens
Koch, Poul Kjærholm, PH og andre koryfæer. "Og det gælder om at holde fast i håndværket, samtidig med at vi udvikler skolen til den akademiske uddannelse, den endnu ikke er." Det er en balancegang erkender han, "for selv om håndværket er vigtigt, så må vi også indskrive os i nutiden, og det betyder for eksempel at vi må inddrage nye materialer i designprocessen og forholde os til samfundsudviklingen."
Adelsmærket
- Det virker ellers som om mange kunsthåndværkere har det svært med nyudvikling og det masseproducerede industrielle design?
"Måske. Men der er jo også brug for æstetiske spydspidser, der skaber den avantgarde design som ofte ligger tæt på den frie kunst. Ligesom inden for tøjdesign er der nogen der må gå helt ud i det ekstreme. Men adelsmærket for dansk design er jo netop, at det har insisteret på at være en bundet kunstart og ikke fri kunst. Nyt design skal være brugbart og være bedre end det eksisterende."
- Men selv når designuddannelserne har den holdning, så siger industrien at de nyuddannede designere ikke er dygtige nok og har kunstneriske nykker.
"Der er altid meget at lære, lige når man er færdig med uddannelsen, sådan er det også i andre akademiske fag. Vi skal uddanne generalister der kan arbejde professionelt med design i tværfaglige og internationale sammenhænge, de skal være projektorienterede, kunne overskue processerne og være metodiske. De skal selvfølgelig lære en masse konkrete ting på skolen, men det kan alligevel aldrig blive fyldestgørende i forhold til hele den danske industri."
Gøsta Knudsen, som i dag er 54 år, blev først udlært som murer, inden turen gik til Arkitektskolen i Århus, hvor han senere blev lektor og var skolens rektor fra 1991-97. Han nåede derefter at være formand for Danske Arkitekters Landsforbund et kort stykke tid inden han for en god uges tid siden satte sig i rektors varme sæde på Danmarks Designskole.
- Hvorfor søgte du egentlig denne stilling?
"Jeg har det lidt ligesom en gammel cirkushest, jeg elsker udfordringer og se resultaterne der kommer ud af det. Det er et ønskejob. Desuden mener jeg, der er et stort potentiale på den her skole, man skal ikke kun fokusere på det kævl, der har været. Jeg synes den tidligere rektor Kjeld Ammundsen og kompagni har gjort det godt og har fået profileret skolen."
Forskning i design
- Noget af det der tidligere var kontroversielt stof, var spørgsmålet om forskning. Nogen ville måske kalde forskning i design for kejserens nye klæder.
"Jeg mener der er brug for forskning i design, ligesom der forskes på arkitektskolerne. Lad mig tage et par eksempler: Med min egen baggrund som murer og arkitekt kan jeg jo se hvordan det er gået i byggeriet. Da jeg blev udlært var der omkring 700 forskellige slags byggematerialer og komponenter, i dag er der måske 30.000. Det skyldes blandt andet den enorme industrialisering af byggeriet.
Den samme udvikling er sket inden for alle andre brancher. Det stiller store krav til overblik, konsekvensanalyser, miljøvurderinger, faglig metode og så videre. Forskning er simpelthen nødvendig.
Et andet område er det æstetiske, hvor vi ikke længere kan støtte os til de klassiske skønhedsidealer. Designfaget skal afspejle samfundets udvikling, kunne reflektere og kunne udvikle og formidle sine teknikker og metoder, også derfor er en akademisering nødvendig."
- Har du allerede nu nogle visioner på skolens vegne?
"Jeg mener, at man kan se design på to måder. Enten som et lydigt redskab for produktionsapparatet. Eller på den måde der har været danske designs traditionelle holdning: at ville skabe smukke omgivelser og brugsgenstande for mennesker fra alle sociale lag."
- Risikerer man ikke at blive betragtet som et fossil, blandt de æstetisk orienterede studerende og de yngre lærere, med den sidste holdning?
"Man skal sige det alligevel. Det er meget vigtigt på sådan en skole som denne at holdningerne brydes og at man lærer at reflektere. Vi må spille bold med de nye generationer og deres holdninger. Og på en måde kan vi se den samme diskussion omkring design på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, et emne som er lidt på mode. Nej, jeg tror ikke den sociale holdning er så umoderne igen. Og det er ofte en større og mere spændende udfordring at designe med få ressourcer, mens det jo ikke er nær så svært, når midlerne er ubegrænsede, vel?"
