Hvilken rolle skal den danske folkekirke have i integrationen af Islam i det danske samfund? Det spørgsmål rejser sig i den følelsesladede tørklædedebat
Islam i Vesten
Århusbiskoppen Kjeld Holm er ifølge ham selv en udskældt mand.
De sidste par dage har han modtaget mange telefonopkald og bizarre breve, der har givet udtryk for en udtalt utilfredshed med hans deltagelse i den såkaldte tørklædedebat.
"Det ryster mig, at det i den grad kan kalde den indre svinehund frem i folk. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan der kan være sådan et had. Det kan gøre mig virkelig bekymret for integrationen."
Biskoppen, der også er formand for Nævnet for etnisk ligestilling, har åbenlyst - senest i DR's Profilen - opfordret til større åbenhed og tolerance fra danskernes side.
Han mener, at dialogen mellem muslimer og kristne er altafgørende, hvis vi ønsker at skabe et åbent, tolerant og menneskeligt samfund.
Dialog eller omvendelse
Også Jan Lindhardt, der er biskop i Roskilde stift, mener, at Folkekirken har en interesse i at indgå i en dialog med muslimerne i Danmark. Men han mener, at det er naivt at tro, at man bliver enige bare fordi, man taler sammen og kender hinanden. For Jan Lindhardt er det vigtigt at holde fast i, at der er to niveauer, når man snakker om at skabe dialog.
"Selv om vi godt kan tolerere dem, så betyder det ikke, at vi ikke hellere så, at de blev kristne. Den danske folkekirke har som opgave at missionere den luthersk-evangelske tro. Det ville da være godt, hvis muslimerne fik øjnene op for den kristne kirkes sandhed - at Kristus er nøglefiguren."
Han understreger dog, at enhver må have sin religion. Muslimerne skal have lov til at bygge en moské, hvis de er mange nok og har penge nok.
Men han mener ikke, at Folkekirken skal hjælpe dem til at dyrke deres religion ved f.eks. at gå aktivt ind i sagen om moskeer og muslimske gravsteder.
Hvad bliver det næste
Jan Lindhardt kan sagtens forestille sig, at vi fremover vil få diskussioner à la tørklædesagen.
Som eksempel nævner han, at et stigende pres fra muslimerne kan betyde, at vi må tage helligdagsbegrebet op til overvejelse. Selv mener han, at det ville være meget svært.
"Jeg er mere end forbeholden over for den tanke," siger han.
Kjeld Holm mener heller ikke, at der skal laves om på helligdagene, men han tilføjer, at arbejdspladserne bør være så fleksible, at de kan imødekomme muslimers ønsker om alternative fridage.
Ifølge Kjeld Holm betyder dialog og integration netop, at man forsøger at etablere et fælleskab, hvor der er plads til forskellige behov.
Lokal interesse
Også i de lokale meningshedsråd lever interessen for en dialog med de nye danskere. Birthe Munck-Fairwood, der er netværkskoordinator i Tværkulturelt Center, og har kontakt til en række af menighedsrådene, oplever en stigende interesse for at gøre noget konkret. Hun vurderer, at der i omkring 30 af landets menighedsråd foregår forskellige tværkulturelle aktiviteter. Og hun ser det som et udtryk for, at der i takt med at muslimerne er blevet mere synlige, også er blevet flere spørgsmål at forholde sig til.
Menighedsrådenes aktiviteter er meget forskellige. Birthe Munck-Fairwood nævner fællesspisning, venskabsfamilier og global café samt enkelte studiekredse som eksempler.
"Fordomme udryddes ikke kun med information, derfor er det vigtigt med konkrete aktiviteter, der skaber kontakt mellem mennesker," siger netværkskoordinatoren.
Nødvendig dialog
"Hvis muslimerne ikke føler, at Danmark også er deres hjem, kan man forestille sig, at islam går i en mere fundamentalistisk retning," siger Lissi Rasmussen.
Hun er bestyrelsesformand i Islamisk Kristent Studiecenter, der arbejder for dialog mellem de to religionsopfattelser. Lissi Rasmussen mener, at dialogen kan medvirke til, at islam indgår i det danske samfund på en meningsfuld måde.
"Hvis man hele tiden bliver angrebet og skal forsvare sig, så griber man nemt til mere radikale løsninger. Derfor er dialogen vigtig."
I Islamisk Kristent Studiecenter mødes kristne og muslimer i mindre grupper, for at lære hinanden at kende. Centret arrangerer herudover debatmøder, hvor større samfundsmæssige spørgsmål bliver diskuteret.
"Der er en stor interesse, særligt blandt de unge, for at diskutere, hvordan Koranen kan tolkes ind i det danske samfund," fortæller Lissi Rasmussen. Hun nævner forholdet til alkohol eller kærester som eksempler.
I Studiecenteret kommer der også danskere som er konverteret til islam. En af dem har blandt andet været med til at rejse spørgsmålet om, at tørklædet i en dansk sammenhæng ikke har den samme ærbarhedsbetydning som i de muslimske samfund. Lissi Rasmussen mener dog ikke, at spørgsmålet om tørklæder i øvrigt optager de unge. Det opfatter de som noget meget marginalt.
Unge dialogsøgende
"De yngre muslimer vægter de indre værdier i religionen højt," fortsætter hun. Mange af kvinderne er højtuddannede, og derfor melder spørgsmålet sig om, hvem der har monopol på Koranen, som traditionelt er blevet tolket af mænd.
"De unge er meget bevidste om deres religion, og de ønsker at afsøge, om det er muligt at forbinde tradition og modernitet. Derfor er de meget dialogsøgende."
Men det er ikke kun de unge muslimer, som er interesserede i en dialog med danskerne. I Tværkulturelt Center oplever Birthe Munck-Fairwood, at de etniske grupper - som f.eks pakistanerne - der har boet længe i landet, i stigende grad viser en interesse for den danske kultur.
"Der er en større grad af åbenhed blandt de grupper, der er bevidste om deres egen kultur og om, hvor de står," siger hun.
Interessen stopper dog i en vis grad ved kirkedøren. Men det har danskerne selv en del af skylden for, vurderer Birthe Munck-Fairwood:
"De kan høre kirkeklokkerne om søndagen, men de ser ingen gå ind i kirken. Så kan man ikke forvente, at deres interesse er så stor."
Dette er den tredje artikel i serien om islam i Vesten. De to foregående er bragt 10. (nyhedsanalyse) og 11. august. Serien fortsætter
