Læsetid: 3 min.

EU udvider undersøgelse af foder-svineri

26. august 1999

Skandalen om kloakslam i dyrefoder, får nu Europa-kommisisonen til også at undersøge Tyskland og Holland. God grund til forbrugernes mistillid, mener levnedsmiddel-kontrollen.

Der er reelt brug for en aktionsplan for hele foderstofsområdet i EU. Både regler og kontrol skal strammes op.
Det er den foreløbige konklusion fra Europa-kommissionen, der netop har afsluttet et kontrolbesøg i Frankrig, forlanlediget af, at det kom frem, at foderstofproducenter i strid med EU-reglerne, havde hældt spildevandsslam i foder til husdyr.
Frankrig siger at ulovlighederne blev stoppet i starten af 1999, og Kommissionen ville i går ikke nærmere uddybe, hvad dens kontrol har vist.
Men den annoncerede at forholdene i foderindustrien i Holland og Tyskland nu også vil blive genstand for en nærmere undersøgelse. Man har pr. brev udbedt sig detaljerede oplysninger:
"Vi skrider ind på baggrund af informationer, vi har modtaget indenfor de seneste dage" sagde Thierry Daman, talsmand for Kommissionen.
Det skal bl.a. være den tyske avis Süddeutsche Zeitungs artikler om brug af bl.a. toiletspildevand i den tyske foderindustri, der har sat Kommisisonen igang.
Resultatet ventes at påkalde sig større interesse i Danmark, der ifølge plantedirektoratet har en import af foderstoffer fra de to lande, mens det samme ikke er tilfældet for Frankrigs vedkommende.
Uanset resultatet vil Kommissionen allerede i september stille forslag til en forbedring af kontrolsystemet i EU-landene, og en eventuel udvidelse af listen over ingredienser, som det er forbudt at anvende i foderstoffer, ligsom man vil se på muligheden for at styrke sporbarheden af de stoffer, der anvendes i foderstofssektoren.
Danmark er ikke direkte i EUs fokus, men plantedirektoratet har lighed med alle andre EU-lande idag modtaget et brev fra Kommisisonen, og skal nu redegøre for forholdene i den danske foderindustri.

Dansk mistillid
Selvom Danmark ikke er ramt af en frisk skandale som Belgien og Frankrig, præges landet ikke desto mindre af en generel tillidskrise mellem forbrugere og fødevareindustri. Og manglen på tillid gør, at der ofte ikke skal meget mere end et rygte for at opskræmme folk:
"Det er kendetegnende at selvom fødevaremydighederne siger, at der ikke er nogen sundhedsmæssig fordel ved at spise økologisk, og vi har de bedste undersøgelser af tilsætningstoffer, vil folk stadig ikke have E-numre i maden. Forbrugerne er ikke blevet hysteriske, de er blevet sundt skeptiske. Der er god grund til tabet af tillid til både fødevare- industrien og kontrollen med den. Objektivt set er der flere der i dag bliver syge af fødevarer," siger Jørgen Højmark-Jensen, direktør for levnedsmiddelkontrollen i København.
Han peger konkret på, at der siden starten af 70'erne er sket en 10-dobling i antallet af registrerede salmonella-tilfælde. Og nu er der også opstået problemet med campylobakter, der i lighed med salmonella overføres fra dyrene.
"Husdyr har altid spist husholdningsaffald. Men det har ændret sig nu hvor, der produceres industrielt med profit og effektivitet som de vigtigste parametre. Der er en klar fornemmelse af at industrien arbejder på at udbytte naturen, snarere end at brødføde befolkningen."
Uden direkte at kommentere Højmark-Jensens påstande, siger Klaus Holch, insititutchef i fødevaredirektoratet:
"Jeg må sige klart nej til, at vi skulle være udsat for utilbørligt pres. Selvom landbrug og fødevarer er kommet under samme minister i Danmark, har åbenlyse fordele. Det giver et klart snit på ansvarsområdet".
Efter skandalen om kogalskab for tre år siden, foretog Storbritannien den omvendte manøvre, og adskilte landbrug fra fødevarer, hvor de før var samlet i et ministerium.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her