Læsetid: 4 min.

Film

26. august 1999

*Truffaut er på programmet igen! Ja, undskyld det spontane glædesudbrud, delvis udløst af overraskelse over, at en af de centrale tv-kanaler, vores allesammens public service, udviser den uhørte dristighed en enkelt aften at forsage amerikanske sekunda-varer til fordel for en af efterkrigstidens største og mest publikumsvenlige instruktører. - Francois Truffaut lavede helst kærlighedsfilm, men i Fahrenheit 451 fra 1966 folder han science fiction-genren ud på sin helt egen lunefulde og bevægende måde, inspireret af Ray Bradburys roman om det konforme fremtidssamfund, der forbyder bøger og læsning og har et brandkorps ansat til at kaste den anstødelige, undergravende litteratur på bålet. - Oscar Werner er brandmanden, der ikke kan styre sin nysgerrighed efter at læse den forbudte litteratur og anspores i sin oprørskhed af Julie Christies selvstændige lærerinde. Skuespiller Werner ville gerne smile og se forelsket på Christie, hvilket Truffaut på det kraftigste modsatte sig: dette skulle netop ikke være en kærlighedsfilm, men en ren idéhistorie om det på én gang latterlige og skræmmende totalitære overvågningssamfund, hvor man udtørrer sjælene emotionelt ved at nægte dem læsningens opløftelse og kunstens renselse. I stedet har man store vægskærme, hvor tv-fjollerikker dyrker gættelege, hvilket må siges at være en ganske præcis profeti om mediets udvikling. - Men Fahrenheit 451 er alt andet end et tørt og frelst science fiction-skræmmebillede: det er en poetisk legende og farveknaldende visionær billedbog om modstandskamp og bevidsthedsskred inden for rammerne af middelmådighedens diktatur. Og Truffaut lader historien udmunde i et sublimt sne- og skov-sceneri, hvor bogfolket memorerer deres yndlingslæsning.
Fahrenheit 451. DR 1, torsdag kl. 23.30-01.20

*Jodie Foster er centrum for den umiddelbart fængende Kaspar Hauser-historie om Nell, det vilde barn, der er vokset op uden at komme i kontakt med civilisationen. Nell har hele sit liv opholdt sig langt ude i North Carolinas skove, passet af en mor, der på grund af ansigtslamhed har lært et vanskelig begribeligt modersmål. Lægen Jerry - spillet af Liam Neeson - får efter moderens død til opgave at grave det kommunikationsduelige menneske frem i Nell, der risikerer at ende på en anstalt som en tragisk
freak. Hvordan tolke hendes sære brokker og mærkelige kropssprog? Tillidsforholdet mellem læge og 'patient' vokser, og en nyfødt bevidsthed dukker frem fra tågerne. - Instruktøren Michael Apted taber grebet om historien mod slutningen, men fortæller ellers i en ligefrem (omend noget lyrisk naturdyrkende) stil og brillerer med enkelte virkelig intense scener, som da Nell for første gang besøger en moderne storby og intuitivt tiltrækkes af en anden psykisk skrøbelig kvinde i handlingens periferi. Og både Neeson og Foster er ypperlige. Han som lægen, der selv oplever en emotionel helbredelse, og den vilde pige, som bevarer sine sunde instinkter gennem alle prøvelser.
Nell. TV2, lørdag kl. 20.35-22.30

*Osvald Helmuth vovede sig kun en enkelt gang om bag kameraet som instruktør, og det var, da han i 1943 overførte et af folkekomediescenernes klenodier og sikre langtidssuccer til lærredet. Axel Frisches og og Axel Breidahls Ebberød Bank var som slagnummer så populært, at det gik over i folkemunde med vendingen om uholdbar bankdrift: Det er den rene Ebberød Bank. Osvald Helmuth spiller lillebyens rare skrædder Vipperup, der indsættes som direktør for den nyoprettede Ebberød Bank, da der kommer penge til byen via hans fra Amerika hjemvendte bror. Tårnhøje indlånsrenter giver straks banken en vældig egenkapital, og den lille by står på den anden ende. - Det er primitive, populistiske løjer, men serveret med en ganske smittende veloplagthed, der afspejler de medvirkendes forvisning om at befinde sig midt i en succes, hvor de kendte stik med sikkerhed går hjem. Foruden Helmuth medvirker Maria Garland som hans skrappe kone, Ulrik Neumann som hans frække skrædderdreng, Emil Hass Christensen som hans rige bror og - i et ganske kort statistglimt - en 15-årig Lise Ringheim som en smilende, rundkindet landsbypige.
Ebberød Bank. DR 1, lørdag kl. 21.00-22.25

*John Frankenheimer var et af 60'ernes store amerikanske instruktørnavne og har i hvert fald én holdbar klassiker i ærmet: Kandidaten fra Manchuriet. Den beslægtede Syv dage i maj fra 1964 har ikke de samme spidsfindige, poetiske overtoner og er mere et traditionelt advarselsdrama om militærets dengang stigende magt og farlige fremtidsplaner. Burt Lancaster er den glødende patriotiske general, der planlægger et militærkup, men 'forrådes' af sin mere beherskede højre hånd, Kirk Douglas. Fredric March ses som den rystede præsident, Ava Gardner som en fræk Washington-dame og den fremragende Edmond O'Brien som en bourbon-drikkende Sydstats-senator.
Seven Day in May/ Syv dage i maj. TV2, lørdag kl. 00.35.-02.30

*Jodie Foster igen. Hun har den ene hovedrolle i dette drama fra 1988 om en baseball-spiller, der vender hjem til sin fødeby, da hans tidligere kæreste Katie har begået selvmord. Katie var en udfordring for byen med sin frie livsform og sine følelsesmæssige op- og nedture. Filmen, der ikke har haft dansk biografpremiere, er først og fremmest seværdig på grund af Fosters portræt af en (på film) utraditionel kvindeskikkelse, der lever op til hendes syn på, hvordan kvinder i det hele taget bør skildres på film: "Jeg har set så mange film om kvinder, der ikke kan lide sex og helst ikke vil have sex. Jamen, det er jo ganske enkelt ikke sandt, og det giver mig kvalme, at den myte gang på gang bekræftes. Jeg vil gerne være med til at skabe film, der giver et sandere billede af min generation af kvinder."
Stealing Home/ Katies længsler. TV2, onsdag kl. 23.05-01.00

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her