Læsetid: 2 min.

Fjernsynets udstillingsvindue

6. august 1999

'EDtv' er en slagfærdig satire over docu-soap-genren

Ny film
I underholdningsbranchen er det aldrig rart at komme haltende bagefter. Men det er vilkårerne for den satiriske amerikanske komedie EDtv, der ligner The Truman Show på så mange måder, at det er plat umuligt ikke at sammenligne.
Grundidéen er den samme: Et tv-hold følger en hverdagsamerikaner i tykt og tyndt og gør ham til mediehelt, uden at han har andre kvalifikationer til det end dette ene afgørende - at han er berømt. Den kunstigt skabte berømmelse bliver en kvalitet i sig selv i et samfund af kiggere, eskapister og åndelige sofavælgere med større blik for et 'ægte' skærmdrama end for en konflikt i deres eget virkelige liv.

Bøvet tv-helt
I en tid med docu-soap som en truende trivigenre byder man selvfølgelig en sådan satire velkommen, men EDtv er i enhver henseende The Truman Show underlegen. Den virker i sig selv som et slags glorificeret tv-produkt i sin bastante situation comedy-stil og mangler helt de poetisk-visionære dimensioner, der var med til at gøre The Truman Show til en så berusende oplevelse.
En grundforskel er det, at hovedpersonen i EDtv - modsat Truman - ved, at han er på skærmen og lærer at nyde det. Ed er ellers en lidet ambitiøs og ret ubegavet fyr. Men han lever højt på sin ligefremme, lidt bøvede sydstats-charme, og da han indvikles i et lettere pikant trekantdrama for åben skærm, er succesen for det stræbende lille tv-selskab hjemme.
Moralen er ikke overraskende, at Ed af personlige værdigheds-grunde bør holde sit privatliv inden for hjemmets fire vægge og ikke lade sig udnytte af smarte medieopportunister. Men den gode mening påklistres lidt mekanisk mod slutningen, efter at filmen har bekendt sit egentlige ærinde: at gøre sig lystig på bekostning af både medvirkende og bagmænd i denne groft udnyttende og kommercielt hårdkogte form for mediemanipulation.

Herlig Hurley
Det er fermt, slagfærdigt og ofte skægt turneret, især fordi en lang række velanbragte birollespillere griber chancen for at riste mediespekulanterne over en lystig ild (Matthew McConaughy er derimod en noget træls parodi på en sydstats-good ol' boy i hovedrollen).
Ellen DeGeneres udstråler den rette blanding af kynisk begavelse og integritet trods alt som tv-produceren bag udsendelsen, og Rob Reiner hænger underholdende hendes forfærdelige chef ud. Dennis Hopper forbløffer med et fint neddæmpet portræt af en håbløs taber, og Elizabeth Hurley får det maksimale ud af sin engelske super-babe med pr-kløe.

*EDtv. Instruktion: Ron Howard. Manuskript: Lowell Ganz og Babaloo Mandel. Amerikansk (Palads, Scala, Bio-City,Gladsaxe Bio, Drive In Bio)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her