Læsetid: 2 min.

Flere meter på den forkerte side

17. august 1999

Nørre Djurs Kommune politianmelder syv landmænd for ikke at etablere to meter bræmmer ved vandløb. Myndighederne har intet overblik over, om loven bliver overholdt

Syv år efter loven trådte i kraft overtræder landmænd fortsat kravet om at etablere to meter dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb.
Byrådet i Nørre Djurs Kommune har netop politianmeldt syv landmænd for at ulovligt dyrke jorden langs vandløb. Det sker efter tre års forgæves forsøg på at få dem til at respektere loven.
"Vi har som tilsynsmyndighed pligt til at anmelde dem, selvom jeg har forståelse for, at landmænd kan finde det urimeligt, at skulle tage landbrugsjord ud af driften uden at få økonomisk kompensation," siger Carlo Christensen (V), der er formand for byrådets tekniske udvalg og selv landmand.
De syv anmeldelser kan dække over langt flere overtrædelser. Kommunens tekniske chef, John Christiansen, der erkender, at kommunen som tilsynsmyndighed endnu kun har kontrolleret lodsejere langs en tredjedel af områdets 90 kilometer kommunale og private vandløb.
"Det er en utrolig stor opgave for en lille teknisk afdeling som vores at føre tilsyn med de mange hundrede berørte lodsejere. Derfor kan der være andre landmænd i kommunen, som fortsat overtræder loven," siger den tekniske chef.

Intet samlet overblik
Han vurderer, at næsten alle landkommuner har samme problem med at nå rundt og føre tilsyn med alle lodsejere.
Skov- og Naturstyrelsen, der administrerer loven, har intet overblik over, hvorvidt alle landmænd respekterer kravet om at etablere dyrkningsfrie bræmmer på begge sider af alle vandløb.
"Jeg tror nok, at der er problemer med at overholde reglerne nogle steder, men vi har endnu ikke et klart billede af, hvordan kommunerne har udført deres tilsynspligt, og hvorvidt landmændene overholder loven," siger fuldmægtig Birgit Honoré fra Skov- og Naturstyrelsens økologiske kontor.
Styrelsen er ved at samle informationer ind fra kommunerne, og det er yderst tiltrængt mener formanden for Folketingets miljøudvalg.
"Vi ved, at de dyrkningsfrie bræmmer gavner vandløbene, og derfor bør der ikke kunne rejses tvivl om, hvorvidt loven bliver overholdt," siger udvalgsformand Jørn Jespersen (SF), der vil bede om en snarlig orientering til udvalget.
Kravet om dyrkningsfrie bræmmer for at mindske ud-sivning af gødningssalte og sprøjtemidler til vandløbene, har siden starten været meget omstridt, fordi landmænd mente, at kravet var en form for ekspropriation af deres jord.

Ikke ekspropriation
Men sidste år slog en højesteretsdom fast, at det ikke er tilfældet. Landmændene skal uden økonomisk kompensation stoppe med at dyrke jorden tæt ved vandløb.
"Jeg tror nok, at nogle kommuner tøvede med deres tilsyn indtil højesteretsdommen, men i dag er jeg overbevist om, at kommunerne tager opgaven meget alvorligt," siger formanden for udvalget for teknik og miljø i Kommunernes Landsforening, Johannes Poulsen (R).
Han pointerer, at kommunerne som tilsynsmyndighed kun skal tage stikprøver og derfor ikke kan komme ud til alle lodsejere.

Økonomisk tilskud
Trods politianmeldelsen af syv landmænd, så overvejer Nørre Djurs Kommune som den første i landet at yde økonomisk tilskud til landmænd, der har jorde langs vandløbene.
"Flere landmænd føler, at loven er helt urimelig, og som kommune er det hårdt, at gå ud at håndhæver en lov, man mener går ud over borgerne. Derfor har vi planer om - på eget initiativ - at forpagte al jord i to meters bredde langs vandløbene," siger formanden fra teknisk udvalg, Carlo Christensen.
Planen indgår i efterårets forhandlinger om næste års budget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu